tantra og tantramassage

Tantra og tantramassage

Hvad har tantra og tantramassage med hinanden at gøre? Når jeg googler “tantramassage”, dukker der hjemmesider med vidt forskellige tilbud op.

I takt med at der også her i Danmark er mange, som både privat og mere professionelt inviterer til “Tantramassage”, opstår impulsen til at skrive lidt om oprindelsen af tantramassage, og hvilken forbindelse den har til en mere traditionel forståelse af Tantra?

Margot Arnand og Andreas Rothe

I et perspektiv har tantra og tantramassage ikke meget med hinanden at gøre.
Begrebet “Tantramassage “ er af relativ ny oprindelse. I slutningen af 1970´erne udviklede henholdsvis Margot Arnand og Andreas Rothe parallelt med hinanden massager, som omfattede hele kroppen uden undtagelse – dvs. også de områder, som i traditionelle massager udelades af blufærdighedsgrunde eller ud af en tilbageholdenhed i forhold til at udløse seksuel lyst.

OSHO

Deres inspiration hentede de fra OSHO´s tanker. OSHO blev født i 1931 og døde i 1990. (Ved sin fødsel blev han kaldt Chandra Moha Jain, som senere blev til Acharya Rajneesh eller Bagwan Shree Rejneesh og endeligt til OSHO, som han vel mest kendes under i dag.)

OSHO virkede i en årrække som professor i filosofi ved forskellige Indiske universiteter. Han var fortaler for en mere åben tilgang til sexualitet, og så i den en adgang til spiritualitet, frihed og bevidsthed. Han fremstod som en velformuleret, humoristisk og meget vidende kritiker af organiseret religion og  politiske ideologier, og skønt Jiddu Krishnamurti og OSHO aldrig mødtes, vil man kunne finde meget fælles tankegods hos dem.

OSHO opfordrede mennesker som opsøgte ham i de mange meditationsretreats han afholdt – og senere i sit Ashram – til at elske mere med hinanden, og kultivere denne elskov til bevidsthed, hengivelse og kærlighed.

En meget væsentlig del af baggrunden for sine invitationer fandt han i gamle Tantra´s og i formidlingen af disse f.eks. som de kommer til udtryk i Zen-buddhisme. OSHO regnes som kontroversiel og fandt både mange kritikere og sympatisører.

Vigyan Bhairav Tantra

På baggrund af bl.a. den meget gamle Tantra: Vigyan Bhairav Tantra udviklede han en række forskellige meditations-metoder, som anvendes mange steder.

OSHO´s tanker blev på et tidspunkt sammenfattende kaldt for “Neo-tantra”. En Tantra – der åbner for elskov som bevidstheds-vej og ikke mindst formidler, at det er det kvindelige, som naturligt i sig bærer kontakten til det spirituelle: Livskraft, fødsel og død.

Den adskiller sig alene af den grund en hel del fra den traditionelle – og i dag buddhistisk og patriarkalsk prægede – tibetanske Tantra. Skrælles “det ydre af”, vil der være en fælles rod og basis både imellem tantra og tantramassage og den traditionelle tantra og neo-tantra.

Hæmmet livskraft og seksualitet

Igennem de sidste 40 år, er der bygget videre på arbejdet fra Andreas Rothe og Margot Arnand. Grundessensen har været, at der i relation til vores seksualitet er skabt så mange historier, skyldfølelser, skam og fortrængninger af vores naturlighed, at de fleste mennesker har svært ved at favne livet frit.

Religiøse og politiske ledere der har villet magten, har alle dage benyttet angst som middel. Den, der hensættes i angst og skyld, er tilbøjelig til at søge det kontrollerede, og underkaste sig styring.

Tantra og tantramassage som terapi

Nogle har lagt vægt på en terapeutisk tilgang. “Sexual Bodyworkers” blev f.eks. fra 1990´erne uddannet i fællesskabet Esalen i Californien.

Andre har nedtonet en “behandlingstilgang” til fordel for at invitere ind i at undersøge elskov og sexualitet i mere gensidigt undersøgende møder.

Der er megen forskellig praksis

At tale om, “hvad der hører sig til i en tantramassage”, giver derfor ingen mening. Der må findes utallige og forskellige praktikker rundt omkring. Hvordan overhovedet vælge? Hvordan skille den ene fra den anden?

For mit vedkommende bliver en klar, velfunderet, sammenhængende og erfaringsbaseret tilgang til tantramassage det, jeg lægger vægt på.

At noget beskrives som “gammelt” gør det ikke mere sandt

Det betyder, at der skal være en vis “bund” i filosofien bag. Ikke sådan at den kan være “sand” men fantastiske fortællinger om årtusinders erfaringer og overleveringer bider ikke på mig. I 3000 år har kvinden været set på som “lavere” end manden. DET er også en “gammel tradition”.

At traditioner er gamle, gør dem hverken gode eller rigtige i min optik.

Kontakt til livskraft

På Mahamudrainstitut beskrives kontakten til lyst –  som at være det samme som kontakten til livskraft eller det bevidste liv.

Ikke at det skal forveksles med en “optagethed af det som der er lyst til…”. Lyst TIL noget, har det tværtimod med at trække os “ud af os selv” og lede os ind i både lidelse, ambition og kontrol.

Lyst selv kan ikke betinges af noget. Det er derfor, at det er så let at bringe mennesker ud af den kontakt, ved netop at betinge den igennem nogle meget stærke forventninger om at “skulle være rigtig” og “accepterede”.

Lyst kan altså ikke forlanges eller kræves. Den kan end ikke betinges af en beskrivelse, der siger: “DETTE er lyst!”.
Præcis sådan forholder det sig også med kærlighed, frihed og bevidsthed. Og det peger på, at de i virkeligheden må være forskellige ord for det samme: “Det hinsides betingelse”?

Er det DET, som vi vil undersøge eller undres over, behøver vi ingen en “behandling” for “et eller andet”.

Vi kan ikke behandle hinanden ind i kontakt til Lyst og Kærlighed

Vi kan ikke behandle hinanden ind i kontakt til kærlighed og hengivelse. Rammen, hvor der er en, som “mener at vide” og en som “modtager”, står i mellem.

Et møde, der betinges af en sådan rangordning eller endog en “professionel distance”, kan muligvis hjælpe på at sætte en brækket arm eller en skæv ryg “på plads” og IKKE åbne for at vi opdager hengivelsen, friheden og lysten.

En følelse af manglende lyst, overhørte “nej´er” i den kendte sex, ked-af-det-hed over ikke “at kunne finde ud af det”, en yoni, der lukker, eller manglende potens – er ikke noget der skal diagnosticeres, analyseres og kortlægges i en eller anden behandlings-anamnese. De udtrykker kroppens helt naturlige reaktioner på et liv, der leves efter vaner, tillærte normer og fortællinger.

Betinget sex og byttehandler.

SÅ mange mennesker elsker allerede “betinget” med hinanden efter devisen: “Nu giver jeg dig en orgasme og nydelse” – og du kvitterer for gaven ved at tilfredsstille mig med din stønnen og højlydte udtrykte anerkendelse og ros.

Lidt sat på spidsen vil den eneste forskel, der måske er imellem en tantra behandling og et sådant privat præstationsmøde, hvad det angår, vil være at tantra behandleren eventuelt beder om at måtte offentliggøre din ros på sin hjemmeside som “et brugeranmeldelse” – vel at mærke KUN hvis den er god?

Forventes jeg at modtage en gave, fra en som “giver” – bindes jeg

Gaver binder og betinger. Sådan fungerer det i alle kulturer. De er stærke symboler. Ve den der ikke siger pænt “tak” for en gave, uanset om han/hun også havde ønsket sig den.

Der er altså ingen “formel” og megen moral i omløb. Som med mange forskellige frihedsbevægelser, der kæmper imod en bestemt ideologi og ender med at have skabt en ny moral, så vil megen “tantra” betyde at overtage en ny historie om “rigtigt” og “forkert”.

Det synes i sig selv at være paradoksalt, idet også den traditionelle tantra – og med stor sikkerhed de Tantra´s, som den udsprang af, vil pege på, at der i kontakt til kærlighed ikke kan være en sådan skelnen.

Naturlighed og impuls

Naturlighed følger impuls, og i den frihed opstår ansvarlighed. Ikke i en frihed TIL at gøre noget, men i den frihed der kommer ved at få øje på – f.eks. i mødet med “den anden” – at vi er et. Du er i mig, og jeg i dig. Når du og jeg bevæger os, udtrykker det hele universets bevægelse. Intet bevæges uden at alt bevæges.

Vil jeg have kontakt til mig “selv”. Så er det ikke noget, jeg kan gøre i en optagethed af min egen “oplevelse” ved at “modtage en gave” (en massage).

Jeg kan ikke modtage noget som helst af livet. Livet ER mig og dig, og alle andre. Det lever med os, i os – imellem os. Og vi ser det når vi rækker ud i det, bevæger os og bevæges sammen.

Vi mødes i et spejl

“Mig selv” ser jeg i mødet med den “anden”. Vi er som hinandens spejl. Jeg ynder at sige: “Jeg levede i illusionen om at være et godt menneske, indtil jeg fik børn”. De, der har børn, vil forstå hvad jeg mener med dette “spejl”.

En tantramassage handler om at få øje på det livsfællesskab, som “jeg ER” lige i dette øjeblik i det, der sker.

Det er magisk. Det er sanseligt. Det er opløsende, boblende vulkansk livskraft. Og så forvandler det hele ens forestilling om elskov og kærlighed hinsides beskrivelse – nå ja og betingelse.

Grænseoverskridende ?

Naturligvis er det måske “grænseoverskridende”, som mange udtrykker, når de kommer her den første gang og tror fuldt og fast på, at de er trygge bag egne snærende grænse-fortællinger.

Både tantra og tantramassage kan betragtes som noget, der opløser grænser – dvs. viser at de er illusioner.

Det er velkendt, at det mest sikre sted at opholde sig, er i en isolationscelle, bag tykke mure, og låste døre. Sådan fungerer disse mentale “grænser”, der udelukkende er skabt, fordi bevægeligheden er blevet opdraget ud af os. Lyst er hamrende farligt for den, der vil være i kontrol.

Det er måske også derfor, at behandlere vil beskytte sig selv mod egen moral og angst, anklager om prostitution eller for at være “overgrebsagtige” ved at massere delvist påklædte, stående ved siden af den briks, som klienten skal ligge på?

Lære ved at gøre det

Vil jeg lære at klatre, er der kun en måde at gøre det på: At klatre.

Da jeg gjorde det de første gange, hyrede jeg en erfaren bjergguide, som jeg følte tillid til. En bieffekt af det og samværet på bjerget, førte så til, at jeg selv fik lyst til at lære mere om klatringens kunst.

At åbne sig for at danse på en ny måde

Sådan forholder det sig også med en Mahamudra tantramassage, der IKKE fungerer som en behandling, men som et møde i kærlighed imellem to mennesker. Som at åbne sig for at danse på en ny måde.

Det eneste, der skal til, er et VIL – en åbenhed for at lytte og nysgerrighed. Der er intet at “skulle kunne”. Som i tilfældet med at lære at danse, vil der være en som leder og sørger for, at du har rum og er fri i dine bevægelser til at følge med eller træde ud.

Du kan læse mere her om tantra og tantramassage :

Den rigtige tantra?

Previous Article
Next Article