I går aftes faldt jeg igen over en tekst, der tydeligt var skrevet af en AI!
Det fik mig til endnu engang til at reflektere over, hvordan denne teknologi er godt i gang med at forarme vores omgang med hinanden!
Der må være noget i den henseende, som mange mennesker ikke ser?

Hvordan adskiller AI sig fra levende intelligens?
For at svare på det spørgsmål, må jeg først beskrive hvad ‘intelligent´betyder?

Hvis jeg tager afsæt i tænkere som Merleau-Ponty, Varela, Thompson og Rosch, så er det, de kalder for det humane intellekt, fuldstændigt indlejret i en kropslig ‘bevægen-sig-i-verden’.

Intelligens og kognition hænger sammen

Kognition kommer af det latinske cognoscere: At lære at kende, erkende og blive bekendt med.
At kende og erkende betyder “at kunne gøre med” – og kan således ikke forstås løsrevet fra at handle aktivt og interagerende i en kontinuerligt forandrende verden.

Kognition opstår igennem, hvordan der sanses?
De opstår og udvikles ud af smerte, tyngde, begær, træthed, rytme, temperatur, stofskiftet, vejrtrækning, afhængighed, dødelighed, rytme, angst, socialitet, sult, mæthed, liderlighed, lyst, afsky, tiltrækning og al bevægelse omkring den sansende.. Og listen kan fortættes til den er uendelig lang.

At en organisme fremtræder som intelligent henviser til, hvordan den orienterer og bevæger sig indlejret sine omgivelser: Sanser betydning, regulerer “sig selv”, berører og berøres, lærer igennem konsekvenser, kan dø, sulte, længes, savne, elske, frygte. Må hvile og må handle ansvarligt…



Levende organismer bevæges og bevæger sig emotionelt!

De opretholder og ombygger løbende sig selv igennem stofskifte med omgivelserne.
De har en eksistentiel interesse i at holde sig selv i live.
Alt kendetegnes af, at de “sanser noget” som ikke kan beregnes.

Alene ved at det, de sanser, forandrer måden de sanser det på, imens de sanser det.

At leve er uforudsigeligt!

Denne emotionelle drift er endda ikke begrænset til “dem selv”, men også til de sociale systemer de indgår i.

En AI har intet af ovenstående!

Dens verden er tegn og symboler, der fremstår som repræsentationer af verden. Den fungerer som en maskine der beregner sandsynligheder, og finder dem i sproglige mønstre af forskellig slags.

Den kan syntetisere nye mønstre på det samme grundlag.

Den virker som et menneske, der kan sige alt det rigtige, uden at vide eller have erfaret noget som helst!

Hvem ville have den mindste tillid til vedkommendes råd og mening?

“Jeg hører, hvad du siger.”
“Det handler om at være i processen.”
“Vi må skabe tryghed.”
“Jeg møder dig der, hvor du er.”
“Det er vigtigt at være autentisk.”
“jeg forstår dig godt”!
“Ja det er sårbart, hvad du skriver!”

Den kan processere alle disse fraser, uden at der ligger blot den mindste erfaring bag.

Den virker ‘syntetisk’. Kan tale ledelses- og terapi-sprog. Komme med de samme fraser som en coach har lært at sige. Formulere sig som en præst eller åndelig vejleder. Den kan brande som et reklame-menneske ville gøre det.

Den kan virke medfølende og er kold som nedkølet stål. Taler om at dø, uden at risikere noget, eller at kende til angsten for det. Har aldrig ligget bekymret uden at kunne falde i søvn. Har ikke erfaret hvad det vil sige at have mavepine før en eksamen.

Ord, bogstaver, tegn, symboler benyttes som repræsentationer for det, der er hinsides ord.
En AI kan bruge kombinere disse henvisninger.

En AI bygger på skilte, som henviser til..

Dens fundament består af ‘skilte som peger’. Uden at den har nogen anelse, forståelse, ide, følelse af eller noget der bare minder om erkendelse af, hvad de peger på!

Den er hul – tom.
Ren illusion!

Forestil dig at søge råd hos en menneske, der overhovedet ikke emotionelt kan genkende noget af det, du viser, men i stedet beregner, hvad der med den største sandsynlighed vil bevæge dig?

Det svarer til at lade sig coache af en stjerne-psykopat, er skjuler sin emotionelle afstumpethed til perfektion.

AI bliver attraktiv ved at vi belønnes for, at fremtræde som glatte

De fleste brugere mangler evnen til at erkende det, jeg skriver her!

Måske fornemmer de “at noget virker for glat?”

Vi fristes over evne til at bruge AI, idet vi belønnes i vores samfund, når vi kan sige noget, der lyder rigtigt, præsenterer os godt, fremstår empatisk, og vi er i stand til at forklare, facilitere, positionere og kommunikere på overbevisende måder.

En AI er ude af stand til at erkende “levende kontinuerligt skiftende kontekster”.
Dvs. de uhyre komplekse sammenhænge der kontinuerligt forstyrres og forandres, i alt det som sker.

Den kan udelukkende kalkulere på begrebsligt beskrevne kontekster.

Levende organismer orienterer sig emotionelt

Som menneske risikerer vi konstant noget, når vi handler og beslutter. Vores måde at vurdere og bedømme på er emotionelt funderet. En AI risikerer intet!

Emotioner er selve grundlaget for at vi kan orientere os.

Vi sanser uro og uforklarlig smerte. Vi fornemmer når noget virker ‘forkert’. Vi lærer ved at sanse! og fremfor alt igennem omsorg.

Hvad jeg gør, har sanset konsekvens – det kender en AI ikke til

Når jeg handler, sanser jeg, at det jeg gør har og/eller vil have en konsekvens.
Vi udvikler følsomhed over for sådanne konsekvenser. – Det er det, som gør os menneskelige.

Derfor træffer mennesker fundamentalt anderledes beslutninger end en AI nogensinde ville gøre det!

Vi beslutter igennem, at vi involveres. Vi bevæges lidenskabeligt! Vi skønner f.eks på værdien af vores relationer som en emotionel kvalitet ved at leve. Vi opererer med tillid, åbenhed, behov, kompetence og rimelighed

… Intet af det kan beregnes eller kalkuleres!

Hvad, der sanses de ene øjeblik, vil være forandret fuldstændigt det næste. En skift i et blik er nok! En trækning i en mundvig kan gøre os mistænksomme og på vagt.

Vi besidder æstetisk sans og har fornemmelse for, hvad integritet eller manglen på den gør ved os.

Kan stå ved det, vi gør og siger – uafhængigt hvad en kalkulation ville sige, der “bedst kan betale sig”.

At lade AI tage beslutninger i en virksomhed – eller blot understøtte dem, svarer til at hyre en super kalkulerende psykopat ind som et tungtvejende medlem i sin bestyrelse og direktion..

Skønhed og sårbarhed

Hvis du nogensinde har tænkt, at tekster eller illustrationer, der er producerede af en AI – virker underlige på dig?

Så er det nok fordi de fremtræder perfekte og dermed også emotionelt afstumpede? 
De mangler al skønhed og det udtryk, der opstår igennem den sårbarhed, smerte, risiko og konsekvens der ligger i enhver kreativ handlen.

De er støvsugede for alt det, der gør livet levende!