Kender du trangen til at berøre? Måske også en tilbagevendende længsel efter at berøres?

I de senere år har jeg set udtrykket “Hudsult” brugt. Og jeg bryder mig virkelig overhovedet ikke om det! Det, jeg peger på, handler ikke om sult efter at nogen rører ved min hud.

Jeg skriver om anerkendelse.

At sanse at jeg sanses,
se at jeg ses,
mærke at jeg mærkes.

Og

At sanse at du sanser,
se at du ser,
mærke at du mærker.

Når maven rumler, kan jeg smøre mig et stykke godt rugbrød, med noget lækkert Humus på, og kort efter er sulten væk. Det svarer til at føle at luftet er tæt indenfor, og så gå udenfor og mærke hvor friskt den sanses der.

At berøre transcenderer huden

Den taktile og proprioceptive sanse, høre- , syns-, smags-, og lugtesans er kontinuerligt i gang med at iagttage og fornemme alt det, der sker både derude og derinde. Det er umuligt at adskille.

Det er den måde, hvorpå vi kan opdage, at vi er fuldstændigt sammenfiltrede og et med alt, hvad der sker.

Ikke “omkring os” .. som nogen gerne vil sige.
Vi er ikke adskilte fra nogle “omgivelser”. – Vi ER dem selv!

Tænk bare på, at du er “omgivelser” for alt levende omkring dig!
Og når de gør noget, så bevæges du indefra!

Hvordan ville jeg ellers sanse et “sug i maven”, hvis en sød kvinde pludselig smiler til mig?

At berøre handler i virkeligheden ikke ret meget om hud!

Men om at transcendere huden.. Det handler heller ikke om noget blidt eller hårdt, hurtigt eller langsomt, om at trække eller trykke, knibe eller strække, ælte eller tappe…

Det kan alt sammen føles totalt overfladisk og fuldkommen ligegyldigt! Især når det “leveres” som en transaktion.

At berøre som transaktion? – “at give og modtage”?

“Ja velkommen til min butik, jeg er leverandør af “forkælelse” til dig. Tag dit tøj af og læg dig op på min briks. Så vil jeg stille din “hudsult og behov for menneskelig kontakt!”.. Vi afregner lige med det samme, det kan vi lige så godt, så er det overstået. 

Du kan i øvrigt komme flere gange! Du ved lidt som at tage på restaurant, når du vil smage noget særligt godt!”

Jeg skriver det naturligvis med et glimt i øjet, og sat på spidsen!
Uanset. Kan det være ,at det fremmer min pointe!?

At længes efter at berøre og berøres handler om følelsen af alene-væren.
Den pakkes måske bare ind i fortællinger om hud og en “dejlig oplevelse”?

At berøre er at erfare mening hinsides ord

At længes efter at berøre og berøres peger på at erfare ‘mening” hinsides ord. At føle sig levende sammen med- og i bevægelse med et andet menneske. Måske til forskel fra, at blive opfattet som en “produktionsenhed” eller en “menneskelig ressource” i et eller andet “maskineri”. Om det så er i familien eller på “arbejde”.

Hvis vi lever sammen som “par”, vil det meget ofte være sådan, at vi oplever forskellige behov for- og impuls til at røre fysisk ved hinanden.

“Det kunne være dejligt, hvis vi rørte lidt mere ved hinanden!?”
“Okay.. Jeg kan da godt røre ved dig, hvis du trænger til det?”

“Nej ikke sådan! Det dur ikke når jeg skal bede om det! .. Det må komme af sig selv!”
“Jamen det gør det altså ikke hos mig. Jeg har ikke så stort et behov for det, som du åbenbart har det?”

“Er det sex du mangler?!”

“Suuk.. ved du hvad? Lad os måske tale om det en anden gang. Henter du ungerne i morgen?”
“Ja det skal jeg nok!..”

“Glem nu ikke deres flyverdragter!”

Må vi så undvære?

Må vi så undvære?
Lægge låg på, det som i den grad sanses som at være vores natur?

Er du bevidst om hvordan dyr af alle slags, igennem deres pels, fjer, pigge, skæl… kontinuerligt sanser alle bevægelser omkring sig. Hele deres overflade er i bevægelse og bevæges, berøre og berøres, for at holde dem i live! Det er livsnødvendigt for deres integritet og overlevelse. Det er det også for vores

… og hvad der er allervigtigst!

Igennem huden sanser vi smerte! Den vigtigste sans af dem alle. Det er den som passer på os. Den får os spontant til at flytte os, hvis noget vil bevæge sig udefra og ind i det intime indre af os.

Hvis vi ikke øver os kontinuerligt i at sanse, hvordan et menneske opfattes så trygt, at vi gerne tager det ind i os. Både -igennem måden vi berøres og bevæges på…

Så risikerer vi at blive hårdere, stivere og mere afvisende overfor mennesker.

Når mænd bekymrer sig om de kan blive hårde nok?

Nogle mænd bekymrer sig om, hvorvidt de kan blive “hårde nok”.
Kvinder finder generelt mænd, for hurtige og hårde!

Mænd vil gerne være “udholdende”, sådan at de kan gnide noget hårdt frem og tilbage mange gange, inde i noget sart blødt!

Når så det der “hårde” bliver blødt, så er de trætte og trækker sig ud!
“Var det godt!?” spørger han måske oven i købet!
Han er i tvivl, da det hårde sådan set ikke kan sanse ret meget andet end spænding og et kort sekund, hvor den udløses og slappes.

……

For at det ikke skal læres som køns-normativt, så kan det også være omvendt. Jeg har også mødt “hårde kvinder”!

Hvis du vi undersøge “det at berøre” i et meget anderledes perspektiv, end det du måske umiddelbart forbinder det med, så kom og vær med!