Kender du til følelsen og impulsen til: At elske? Eller er du mere fortrolig med ikke at “mærke lyst?”

Hvis der er noget, som har interesseret mig siden jeg var 12-13 år gammel, så er det seKs og elskov!

De, som har mødt mig, ville nok mene, at jeg har interesseret mig for alt muligt – og stadig gør det?!

Jo – det er rigtigt, og noget tyder på, at al denne nysgerrighed og lyst til at undersøge, er koblet til seksuel lyst?

Nær død

Da jeg var omkring 4 år gammel blev jeg diagnosticeret med kronisk Astma. En diagnose med fysiske symptomer der dengang ikke fandtes særlig god medicin til at lindre.
Jeg var konstant syg – “samlede alle mulige infektioner op” – og kunne i ugevis ikke komme i skole, da jeg var blevet gammel nok til det.

To gange var jeg bogstaveligt ved at dø. Den ene gang var jeg kommet op at slås med min 3 1/2 år ældre bror, som sad oven på mig og holdt mig fast. Det gør brødre nu engang ofte. Vi var “alene hjemme” og med et kunne jeg ikke få luft overhovedet. Det varede lidt før det gik op for ham, et det var helt galt. Heldigvis var vores forældre ikke langt væk. De kom styrtende, fik fat i lægen som boede få km væk, og jeg blev reddet.

Jeg mistede angsten

Hvad, jeg nåede, var at erfare, hvordan det føles at dø! I det øjeblik jeg holdt op med at kæmpe imod, så føltes det som en umådelig lettelse bare at glide med…. Som noget utroligt “let”.

Ved den lejlighed mistede jeg angsten for at dø! Den angst ser jeg som: Ophavet til al angst!

Bagefter var jeg meget taknemmelig for, at det ikke skete. Ikke mindst Tanken om, hvordan min bror ville have haft det, hvis det var sket, var ubærlig!

Jeg er helt sikker på, at det har præget mit liv mere end noget andet!
Hvordan?

Har det at elske at elske noget med hormoner at gøre?

Det har noget med vores hormon-modulerende system at gøre. Jeg hører ofte mennesker tale og skrive om hormoner som noget, der kan dosis-justeres – f.eks. igennem medicinering. Så enkelt er det ikke.

Hormoner virker sammen med neurotransmittere og signalstoffer, koblet på forandringer i vores omgivelser og måden, vi bevæger os i dem på. De forbindes i komplekse loops og resonans med vores adfærd – og denne adfærds resonans med omgivelsernes reaktioner på den.

De virker som systemer, der interagerer med systemer, der bevæger systemer i gensidige interagerende loops

Kosten vi spiser, måden vi bevæger os på, og hvordan vi relaterer og interagerer med alt omkring os, vil modulere dette komplekse emergente system.

Jeg vil pege på to identificerede hormoner, som sammen med mange andre spiller en stor rolle i forhold til denne seksuelle lyst.

Dopamin

Det ene er Dopamin, det andet er Serotonin. Begge hormoner indgår i komplekse systemer, og jeg vil blot trække nogle af deres mulige virkemåder i dem op her.

Dopaminen – Orienterer efter muligheder, bevægelse og nysgerrig kreativitet. Jeg kan kalde det for undersøgelses-hormonet. Det understøtter risikovillighed og handlekraft.

Evnen til at beslutte, motivere sig, tænke og opfatte hurtigt, se belønninger, og gøre sig bevægelig og fleksibel er koblet hertil.

Niveauet påvirkes af østrogener og testosteron. Når jeg skriver “påvirkes”, så er det ikke som en mekanisk årsag-virknings- forbindelse. De “følges ad”..

Høj tilstedeværelse af dopamin kan være tegn på øget seKslyst. 
Når mange kreative mennesker ofte også har en ekspressiv seksualitet, så kan det hænge sammen med høje niveauer af testosteron/østrogen og dopamin- De forstærkes i øvrigt igennem det, de gør, og det, som det bevæger i omgivelserne og reaktioner på det.

Serotonin

Serotonin – er koblet på tilfredshed, hvile, søvn rytmer, mæthed, smerteregulering og kontrolbehov/angst. Serotonin er også involveret i impulsreguleringen .. “Ro på! – “Behøver jeg at risikere noget?!”, ønsker om tryghed og forudsigelighed.

Ingen kausalitet

Vores hormon-system virker “emergent” – som alle andre biologiske systemer. Der kan ikke se nogen lineær kausalitet. Alt bevæges af alt, og uforudsigeligt. Måden det virker på kan ikke på nogen måde afgrænses fra, det der sker “omkring det”. Reelt set giver det ikke mening at opdele det i “det” og “det omkring”

“Loops” forstærker andre loops, der virker “tilbage” og i alle retninger. Noget af det styrende i den henseende er “belønning” eller “skuffelse” i forhold til, hvor godt vi er i stand til at bevare vores integritet og holde os (og vores nærmeste) i live i bred forstand.

Derfor er der også indb gået “træghed” i disse systemer. F.eks. som repræsenteret ved serotoninens virkemåde.


At elske at elske – eller “en sygelig trang til seKs”?

Hvad mon det skete, dengang jeg var ved at dø? Kan det tænkes at det i den grad har præget alle sider af mit liv siden?
Var det, at jeg grundliggende lagde angsten for at dø til side, invitationen til at leve et liv i lyst, opdage- og undersøgelses-drift. Også i mange henseender måske lidt på tværs af den almindelige opfattelse af normer og regler?

Er der noget at sige til, at vi mennesker ind imellem kan have meget svært ved at forstå hinanden?
Og i manglen på indsigt måske også dømmer det, som afviger fra vores opfattelse af “os selv”, som afvigende?

Jeg husker en som sagde til mig: “Du har en sygelig trang til seKs!”..
Noget jeg på absolut ingen måde kunne genkende, eller gøre forkert.

Jeg elsker at elske! – Og bliver aldrig “færdig” med at undersøge, hvad det overhovedet indeholder eller indebærer?

At leve er for mig som: At få øje på noget hele tiden, og hver eneste gang det sker, så øges antallet af muligheder for at undersøge igen, og igen…

At mødes intimt med et andet menneske, er som at blive inviteret ind i et univers i erkendelse af, at når jeg træder ind, så vil vi begge være forandrede for evigt. Hver gang det sker på ny…

Det er sårbart.

At elske at elske – inviterer til aldrig at tage noget for givet, og holde op med at mødes i forventninger om, at der skal ske noget bestemt. Forventningerne er udtryk for “det vi kender” – altså aftryk af serotonin modulation.

Dopaminen invitere til at “gå på opdagelse i det mulige og undersøgende – sammen”. Det kan kun fungere, når det sker i gensidig anerkendelse og yderste opmærksomhed.

Er du klar over at “præstinderne” i den Minoiske kultur elskede med de hjemvendte krigere for at “menneskeliggøre dem igen”?

Ingen af os er “bundet” af vores hormoner. De systemer er plastiske og bevægelige ud over al forstand <3

Er det ikke bare helt fantastisk???!!