En Tantra inviterer til at erkende forskellen imellem ‘at bruge’ – og ‘at høre til’

“Du skal bruge det rigtige værktøj!”
Kunne min far sige, hvis han så, at jeg stod og bøvlede med noget.

Ud over at han – alene ved at være min far – på mange måder virkede som et forbillede, så var han også en meget dygtig håndværker. Ja som alle mennesker ‘var’ han virkelig meget forskelligt.

Jeg kunne aldrig drømme om at spørge, “hvad jeg skulle bruge min far til?” Uden ham var jeg her ganske enkelt ikke!

Det samme kan jeg sige om min mor. Og jeg skal ikke reflektere længe, før det er let at se, at alle de mennesker og dyr, jeg har relateret med igennem livet. Alt hvad jeg har erfaret, -gjort, -mødt, -tænkt, -sanset, har bevæget mig til, at jeg bevæger mig, som jeg gør.

Sådan vil det fortsat virke til jeg dør.
Vi bevæger hinanden!

Det sker irreversibelt Det kan ikke gøres om! Selv efter, at vi er døde, vil vi bevæge..”

Gandalf og Mille – ‘at høre til’

Det er en “brugshund” – sagde en mand til mig, da jeg spurgte ind til den hund, han fulgtes med.
Det gibbede i mig. Jeg ser de hunde, jeg har været tætte med, som loyale, opmærksomme livsledsagere?

De kan have opgaver, ligesom vi har det.
Det sker af sig selv! Hvis de får lov og inviteres til det. Det sker ved at anerkende: Lade dem se og sanse, at de ses og sanses, når de gør det.

Det ligger i deres og vores natur som sociale væsener, at ville føle sig vigtig: Høre til! 

Vores liv og integritet afhænger af, at vi passer på hinanden!

Jeg bruger dem ikke!

Tænk hvis jeg gik sammen med en kvinde og mødte en bekendt, som åbnede samtalen med: “Nå Jesper, Jeg ser du har fået dig en ny brugs-kvinde”? “Var den gamle færdig?”

Nej vel!

Vi ønsker ikke at blive brugt, men at høre til

Jeg er overbevist om, at mennesker ikke ønsker at blive brugt.

Vi vil gerne ‘høre til’ lige så naturligt og selvfølgeligt, som at hjertet ‘hører til’ at være menneske.

Jeg har igennem årene talt med mennesker om det at ‘høre til’. At kunne mærke og fornemme at det ikke er ligegyldigt at ‘være til’. Måske kan det overhovedet ikke adskilles?!
At ‘høre til’ bliver eksistentielt vigtigt. Af det skabes “mening”.

Det er udenfor kontrol

Hvad jeg skriver her, finder jeg næsten ubærligt sårbart!
Det er nemlig udenfor vores kontrol at ‘høre til’.

Som børn og teenagere higer vi efter at være ‘gode nok’ til at blive anerkendt som “en del af en gruppe” der ikke bare er “min familie”. Ofte betinges det af at kunne noget bestemt, eller at at ‘være’ på en bestemt temmelig udefinerbar måde, der oveni køber konstant kan ændres, at de som “tegner gruppen”.

En sådan gruppe vil så indimellem for en stund måske ‘bruge’ andre, hvis det tjener et bestemt formål. Og skubbe vedkommende ud igen, når der ikke længere er brug for ham/hende mere.

Når noget bruges – hører det ikke til

De klassiske Tantra´s inviterer til at undersøge det, jeg skriver om her: Hvordan det at ville “bruge” noget eller nogen som et værktøj eller middel til noget, sender et meget tydeligt budskab om at, vi IKKE hører til.

Værktøjets funktion er at være nyttigt til helt specifikke opgaver for så at blive lagt i skuffen igen.

En Mahamudra massage inviterer til at opdage forskellen mellem ‘at høre til’, eller at blive brugt som “giver” eller “modtager”.

En hånd giver ikke noget, som kroppen modtager. Den er krop.

Om du/I gør “en tantra-massage” til et middel/værktøj til at skabe nytte (brug) med i ‘jeres parforhold’, eller om du bruger den til et eller andet andet: – F.eks. at “få mere nydelse uden “at skulle gøre noget som helst andet end at modtage”!? 

… Så gør I den/det/‘tantra’/hinanden til værktøjer der viser, at I ikke hører til..

En hånd, skal ikke ‘arbejde’ for sit forhold til kroppen. Den er kroppen…

…..

Jeg ser, hvor enkelt det kan være at glide ind i praksisfællesskabet på Mahamudrainstitut og høre til!
Når det nogle gange ikke sker så let, så handler det typisk om, at ville bruge det til noget, for sig selv.

Tænk hvis en hånd ville have noget ud af at være “en del” af kroppen.” “Lige se, hvad den kunne få med sig hjem!” – Et “Par”, som vil være med, “for at gøre noget godt for deres parforhold” – adskiller sig allerede på forhånd.

Hvis jeg vil ‘høre til’, så handler det om: “at lytte til- og nøje iagttage hvordan?..” Spørg bare dine børn om det!

Organismer lever og kommunikerer ved løbende at finde, ændre og synkronisere en fælles puls, takt, og tempo på mange forskellige niveauer, og altid i mødet med deres “omgivelser”.

Der opretholdes ingen egentlig “grænse” imellem det derude og det derinde. Forskellen findes alene i hvordan, der bevæges.