At leve? Hvordan gør børn?
Når jeg bliver optaget af noget, så mister jeg fornemmelsen af tid og glemmer mig selv. Det er børn gode til! Måske er det det, som gør dem så levende?
Se denne liste:
At:
– Afstemme forventninger
– Afklare grænser
– Opstille mål
– Udvikle kompetencer
– Levere en ydelse
– Modtage en leverance
– Sætte kunden i centrum
– Give feedback
– Evalueres og evaluere
Denne korte liste passer på hovedparten af de stillingsopslag og -beskrivelser, der nærmest overalt bruges.
Den matcher forunderligt også meget godt invitationerne til meget ‘moderne tantra’! Om det handler om tantra-behandlinger og -massager, -festival programmer, -workshops etc.
Ikke at forglemme at du selvfølgelig også skal møde op med en “god energi”. Og det kan du såmænd også møde på Jobmarkedet.
Vi er nødt til at tjene penge!
Her til morgen reflekterede jeg, som så mange andre morgener, -over måden vi mennesker indretter samfund på og inviterer hinanden ind i kontrol.
Vi er simpelthen nødt til at tjene penge! Den fordring ligger som en tung byrde på langt de fleste mennesker. Den er forbundet med angst for, at det ikke lykkes godt nok. Og med angst opstår kontrol.
Når mennesker udtaler, at de er glade for deres arbejde, så vejer samværet med gode kollegaer, absolut højest! Vi kan lave de mest uinteressante opgaver, når bare vi har det rart og sjovt sammen med nogen imens.
“Så nu skal det ikke gå op i sjov det hele! Vi skal også have noget fra hånden!” Siger den leder, som måles på sin “performance”. Og så ser alle alvorlige og målrettede ud, indtil vedkommende er gået igen.
Skal det kaldes for “ledelse” eller nærmere for “lidelse”? Spurgte jeg engang en stor forsamling af ledere, som have inviteret mig til at sige noget om ledelse. Det var ikke alle, der tog det spørgsmål roligt.
At leve? – Hvordan?
Hvad er det som gør, at Karin og jeg igennem nu så mange år inviterer til undersøgende fællesskaber med overskriften “Tantra”?
Ja vi vil gerne vise, at livet ikke handler om at præstere og levere, men om AT leve!
Jeg tænker at Mahamudrainstitut og Abildgaard på mange måder fremstår som en “Ø” , hvor mennesker kan genopdage, hvordan vi lever godt?
Mindre “mig selv” – mere “det”..
Børn kan blive fuldstændigt optagede af at undersøge noget. Vi kalder det for, at de “glemmer sig selv”.
Det er et helt vidunderligt udtryk!
Det er, når de glemmer sig selv, at de virkelig opdager, hvordan alt bevæger sig med hinanden. Der lærer de, uden at vi kan pege på noget “bestemt de lærer”. De lever!
Det er super let at stoppe dem, og hente dem tilbage til sig selv!
Bare sig:
“Lise Lotte, har du husket at lave dine lektier! .. Husk på at du er bagud!”
……
Kom og glem dig selv i påsken! … Mærk hvordan det sanses at leve og være levende i møder med det!
