At sanse igennem

At sanse igennem kroppens bevægelse

En Tantra inviterer til at sanse igennem kroppens bevægelser. Det lærte Saraha af Pilemagersken, som det fortælles i en af de smukkeste tantras, jeg har mødt.

Hvordan sanses?

En hånd, som vil gøre noget ved nogen, kan ikke lytte!
At lytte betyder: At bevæges af noget andet end sit selv.

Alt, hvad jeg kalder for “at sanse”, virker igennem forskelle i spænding.

Da spændingen “derude” veksler uforudsigeligt, spontant opstående og hinsides kontrol! Vil det være min evne til øjeblikkeligt at regulere spændingen i sind og krop, der afgør, hvor meget- og hvad jeg sanser og kan sanse.

Tænk på en tromme!

Hvis skindet er slapt – svarer det til at kroppen ligger slapt hen. Så kan den ikke respondere på trommestikkens slag. Hvis den er for spændt, vil den nærmest ikke bevæge sig, med mindre at intensiteten af slaget er voldsomt høj. Og i så fald riskerer den at sprænge.

Den skal være passende afspændt – dvs kunne justeres over “midten” for at kunne bevæges af det der møder den fra “derude”.

I analogien med trommeskindet, vil det at spænde og afspænde skindet ske diagonalt over dens overflade. Dermed kan det bedst “svare igen” og spejle det i resonans, som rammer overfladen ‘på tværs’.

Kan du se, at det at sanse sker i rummet. Måske er det derfor ´at sanse’ rimer på ‘at danse’? 😉

Hvad beskriver vi med ordet ‘rummet’?
‘Ingen ting’ – i rummet er der ingen ting. Det er tomt, og hvor tomheden er, kan bevægelse finde sted.

At sanse igennem kroppen er ikke bundet til ‘dig’

At sanse har således ingen egen-eksistens. Vi sanser kun, hvis noget “derude”, forstyrrer det derinde svarende til den bevægelighed, vi har udviklet ved at øve os.

Jo finere denne indre spænding kan varieres i den samtidige interaktion med det, som bevæger os, jo mere nuanceret kan vi opfatte, hvad der sker derude igennem det, der sker derinde.
Den tilsyneladende forskel, er det, som får os til at tro, at vi er afgrænsede fra det omkring os.

Det AT sanse sker overordentligt aktivt.

Tænk på et menneske, der dirigerer et orkester! Læg mærke til! Hvordan hele hendes krop bevæger sig og bevæges i resonans med musikerne, og rummet musikken bevæges i. Hænder og krop er afspændte, taktstokken holdes “let” – hverken slapt eller fast.

Igennem variationer, der skabes ved at spænde og afspænde over denne ‘midte’, inviteres alle musikerne, hvis de formår at sanse det som sker over deres ‘midte’?

Som ung spillede jeg klassisk guitar. Der er det helt det samme princip. At bevæge og bevæges over midten.

Zen inviterer til det samme.
Megen kampkunst øver det tilsvarende princip.
ZhuangZi peger på det samme: ‘Wuwei’ – oversat til ‘ikke handlen’ – at bevæge uden at stille sig i vejen, for at opfatte det, som sker.
Det vi kalder for Tantra har sin rod der..

At sanse igennem SELV – betyder kun at sanse SIG SELV.

‘Selv’ er spænding. Det vi beskriver som: ‘Selv’ – VIL altid noget for at opretholde sig selv, i illusionen om at være afgrænset omkring et centrum, hvorom alt skal ske.

“Hvad er der i det for mig?!” spørger dette Selv. og fortsætter: “Hvad får jeg UD af det”.. (hvor ud? spørger jeg)

Der kommer aldrig et svar, som SELV kan høre. Dertil er spændingen for høj og identifikationen med illusionen for fast.

Selv kan ikke elske.
Selv vil bruge… Vil noget med nogen, for sig selv..

At elske og sanse med hele kroppen er at miste sit selv.

Uddannelse i Mahamudra massage

Praksisfællesskabet om Tantra

Previous Article
Next Article