Jeg kan kalde det at lære – for “at smøre furen”: Hvordan får jeg noget til at glide let – eller lettere?

Vi kan have en ide om at vores neurologiske system eksisterer uafhængigt af alt det andet?
Det gør det ikke!
Det er ganske enkelt forbundet med og indlejret med alt i kroppen og med det, som sker i vores omgivelser. Altså også med f.eks. vores muskler. Det kaldes ofte for vores “neuromuskulære system”.

Den indsigt kan betyde noget for, hvordan vi bedst øger vores styrke, udvikler større bevægelighed og ikke mindst vores leve-kompetence.

Styrke virker som en praksis!

Jeg betragter “styrke” som en “praksis” og ikke en “egenskab”. Styrke får nytte i relation til, hvad der kan bevæges hvordan og i hvilke kontekster?

Når noget virker som en praksis, så handler det om at lære. En praksis kan læres og øves. Hvordan lærer vi godt eller bedst?

Når vores neurologiske system og musklerne ses som sammenhængende – eller såmænd “det samme”, så er det værd at kigge på, hvordan vi f.eks. bedst husker på noget?

Tænk på dit liv indtil nu!
Hvad husker du bedst?

Hvis jeg for mit vedkommende skal pege på, hvad det er? Så er det de begivenheder, som har bevæget mig mest intenst, der har bevæget mig mest. Og som stadig trækker spor i min adfærd?

Det kan være situationer med sorg, overstadig fryd, store overraskelser, smerte eller intense begivenheder.

Anderledes er det med alt det, jeg bare har gentaget som rutiner. Der er det svært at adskille det ene fra det andet.
……

Når det overføres til det at træne sin bevægelighed og styrke. Som altså sker i det “samme system”, så bliver det næsten indlysende, at en rutinemæssig gentagen træning, af de samme bevægelser, ikke leder til nogen særlig ændring af praksis og læring i mit sind, mine muskler og bevægelser.

Hvis jeg derimod træner intensitet – dvs. ikke-rutine , spontant-impulsivt, måske nye bevægelser, uvante belastninger eller relativt tunge i forhold det det, jeg “kender”?

Frem for alt: Kort og intenst – frem for at være udmattende anstrengende… Så vil læringen ske meget hurtigere og bedre.

Jeg kalder det for: “At smøre furen”.

Dvs “fedte” den “bane” som hukommelsen glider let ind i. Det spor som skaber blivende erindringer i både sind og krop … Og altså også i mine muskler og bevægelseskompetence.

Det gør, at i det øjeblik jeg kropsligt-emotionelt bevæges af noget, så er det den helkropslige-hukommelse og læring – der umiddelbart og uden anstrengelse aktiveres!

At smøre furen på Mahamudrainstitut

Fuldstændigt det samme princip – der underbygges af omfattende videnskabelige arbejder og studier – bringer jeg ind i det, vi mødes om på Cupisofi og elskovskunst på Mahamudrainstitut.

Derfor bliver læringen og ændringerne i bevægelses- og leve-kompetencer også så markante for os alle sammen. Vi husker i hele kroppen igennem ofte meget intense og bevægende møder!