Vi lærer ved at spejle kroppe

De fleste vil umiddelbart være enige med mig om, at det kan hjælpe et menneske, der “bøvler med livet” at samtale med en andet menneske.

Det er f.eks. også den grundtanke som det meste samtaleterapi bygger på : At blive forstyrret af en anden(s) psyke, og på den måde måske blive inviteret til andre måder at iagttage på?

Findes der “problemer”, som ikke også vedrører vores krop?

Hvor meget af det, der henføres til noget psykisk, kan overhovedet finde sted uden at være forankret overalt i den krop, som det psykiske opstår i?

Vil det så ikke helt naturligt betyde, at den bedste hjælp et menneske kan søge, også må ske igennem dialog i kropslig kontakt? Altså: Samtidig, gensidig og vekselvirkende sanselig interaktion?

Børen lærer ved at spejle kroppe

Børn lærer at leve ved at spejle kroppe. En del af det handler om at lære at tale og forstå sprog. Også det virker som noget ekstremt kropsligt. Det kan også kun læres igennem dialog med kroppe.

Hvad får os til at tro, at den måde at lære på forsvinder, efterhånden som vi bliver voksne?
Det gør den ikke!

Når sexen ikke føles rar

Hvis et menneske føler at seksualiteten, sanseligheden, lysten, og måderne det møder andre mennesker eller sin partner på ikke er så let eller rar? Så skal der kropslig dialog til!

Det sker desværre meget sjældent. Det vedkommende måske kan “få” (- og som en evt. partner vil acceptere) bliver en “behandling” . Noget som nogen gør ved vedkommende.
Det svarer til at en anden krop ‘taler’ PÅ en klientgjort og relativt passiv krop.



Analogien til det ser jeg som at gå til en terapeut med en psykisk udfordring og sidde der i 5 x1,5 time gange og høre på et foredrag.
Invitationen ville lyde: Du skal slet intet gøre andet end at nyde det!

Det skal nok hjælpe?! ..Not!

Når det kropslige er monopoliseret

Når, der meget sjældent inviteres til kropslige dialoger, så hænger det nok sammen med at kropslig intimitet både er monopoliseret og uønsket?

Ikke mindst fordi det meget hurtigt vil bevæge både emotionelt og måske også seksuelt.
At blande seksualitet og terapi er kort sagt forbudt!

Hos sexologen

Det finder i øvrigt sit ekstreme i det, nogen kalder for “sexologi”.
Hvis det ikke “fungerer i sengen”, så lad os tage hen til nogen og “snakke om det”!?

Nej! – Vi kan ikke snakke os til en bedre seksualitet.

Det virker heller ikke ‘at øve noget andet’ med den partner, som det ikke fungerer med.

Det sammenligner jeg med ikke at kunne finde ud af at danse sammen, og så tage hen til en der er virkelig god til at snakke om at danse.
Hvis du vil lære at danse på en anden måde, end du gør det, så må du lære det ved at spejle kroppe med nogen, som er gode til det!
Der er ingen reel forskel imellem at lære og danse og at lære at elske . Vi gør også det ved at spejle kroppe!
Præcis sådan er også den seksualitet, der (måske) var dejlig en gang, forsvundet. Vi kan ikke længere holde ud at spejle os i det spejl.

Det eneste, vi reelt kan lære ved at snakke, er AT snakke..

Mennesker ved godt dette her!
At snakke-terapi ikke hjælper på seksualiteten! Terapeuter opsøges for ikke “at føle sig alene med problemerne…! ..Og Så gør vi i det mindste noget ved det!”

“Jeg vil ikke dele!”- Siger en

Meget vil vi ikke dele – selv med gode venner og veninder eller en partner. Det kan forstyrre freden, illusionen, det image, og alle de masker, vi kan være nødt til at tage på, for at føle os gode nok og ikke “tabe ansigt”.

En maske kan holde det ansigt oppe, der er ved at falde ned! Jo tungere den bliver, jo mere snærer båndene, der skal holde den på plads!

Jeg kender det i mig.
Jeg ser det hos mange!

Det hele sker i kroppen!
Den er et spejl af alt, hvad der sker..
Det kan ingen tale den ud af.

Kroppe der møder og spejler kroppe – lærer!

At lære betyder:
At måderne, vi bevæger os på, ændrer sig..
Og så ændres det, der ellers sker sig også!

Måske er det noget for dig at praktisere Mahamudra tantra massage ?