at spille et spil

At spille et spil – et sprogspil om ‘mig og dig’

Næsten fra vi bliver født lærer vi at spille et spil. Et “sprogspil”.
Det går ud på at simplificere alt det, vi sanser og opfatter, ved at beskrive det med tegn og lyde, der reducerer, forenkler, simplificerer og ensretter, samler og frem for alt repræsentere eller peger med noget ANDET, end det som sker.

Ordene: “Du er nok sulten” – ER ikke det som ordet sult henviser til. Der findes uendeligt mange måder og fornemmelser for det vi samlet set kalder for “sult”. Vi er iøvrigt aldrig igennem hele livet “sultne” på en måde, som vi har været det før!”

Det kan jeg skrive med sikkerhed!
Du og jeg er nemlig ikke længere, som vi var før!

Det er bare enormt upraktisk et forholde sig til. 
Så er det meget lettere at skabe et samlebegreb – en lyd – en række tegn: “Jesper” .. Så er der ligesom styr på ham.

At spille et spil som fanger

I det øjeblik vi har lært at det er ordene der sætter mennesker omkring os i bevægelse, så fanges vi af spillet!

Oh ve den, som ikke rigtigt lærer at spille det.

Heldig er den, som bliver super god til det. Han/hun kan måske ovenikøbet få mærkaten “intelligent” hæftet på sig.

Det helt skøre er, at spillet ikke bare handler om at kommunikere, det virker magisk på den måde, at når vi siger eller tænker i ord, så bevæges vi også emotionelt af dem. Vi tror simpelthen at verden og livet er som ordene/tankerne fortæller.

At leve betyder at eksistere som “resonans” ..
Alt hvad der sker, bevæger “mig”, “jeg bevæger alt”. Og det gør det hele!

Livet “sker” og aldrig uafhængigt a, hvad der ellers sker. Da det, som ellers sker, helt grundliggende er uforudsigeligt og temmelig kaotisk, så bliver det svært at regne med noget!

For den, der spiller spillet, og det forventes af alle, så skal man være til at regne med og -ud. Alt andet er u-ordenligt og farligt.

At spille et spil med fortællinger om mig selv og de andre

Derfor bliver vores fortællinger om os selv fantastisk vigtige! Hvis nogen rører for meget ved dem, så reagerer vi med angreb eller forsvar. Fortællingen er afgørende for hvordan, og med hvem vi må spille med i sprogspillet.

Og bag alle disse ord og historier lever naturen med os. Den er ganske enkelt umulig helt at flygte fra eller blænde ud. Vi ældes, vi bliver liderlige, vil bliver vrede, vi sørger .. og vi søger ro, fred og kontakt.

Samtidig stiller alle de der ord og spil med regler, krav og forventninger imellem os.
“Hvis du gør sådan, så kan jeg ikke forstå dig! Vil du ikke lige forklare mig… “ siges det så, for at på os ind i spillet igen, hvis vi lige synes at have fået et pusterum fra det.

At spille er ikke vores natur. Det er vores kultur.

At måle, vurdere og forudsige

Den handler om at måle og skabe forudsigelighed! – På trods af at enhver måtte kunne se, hvilken illusion det er, hvis vi betragter det at leve som sådan! .. Men ordene sætningerne, sproget og tankerne DE fungerer forudsigeligt. Sådan er de konstruerede.



Er der alternativer?
Ja!

At sanse, at der sanses

Hvad sker der, hvis jeg møder et menneske hinsides at beskrive? 

Så sanser jeg!
Det, jeg sanser er, at jeg forandres uden at kunne forudsige, hvordan og hvad der sker?
Jeg sanser også, at det menneske aldrig kan være “det samme”. Og at jeg også bevæges sådan.

Evnen og potentialet for at sanse er uendeligt, når jeg holder op med at hæfte ord på. Det bevæger spontant og kontinuerligt. Nuancerne glider mellem hinanden i ubeskrivelige kombinationer og muligheder.


Det er ganske uordentligt.

Det kan vi øve!
At spille et spil stresser os ubeskriveligt. Det ligger i spillerens natur at ville vinde!

At sanse sker, sammen med det, som også sker.
Det kan ikke forstås!
Det:… ..Ja… sanses!
Jeg kan invitere til det med ord…
Og for at erkende det – må vi hver især finde tilbage til at sanse sammen.

Det handler altid om krop(pe)

Om det er i mødet med andre kroppe, at elske, med leret, med dyr, træ, planter og det levende i al sin kontinuerlige vekslen og foranderlighed.

Ingen kan tænke sig ud af stress.
Den opstår nok først og fremmest ved AT tænke og blive bragt i situationer, hvor kroppen udmattes og noget forlanges uden rum til at sanse.

Kom og vær med på Mahamudra-institut!
Evt også på www.laermedler.dk

Previous Article
Next Article