Hvad vil det sige at være levende? Hvad peger vi på, når vi siger det?

Er AI blevet opfundet med afsæt i dovenskab?

I ønsket om at kunne lade maskinerne overtage alt det, mennesker ikke har lyst til at lave, uden at de samtidig skal give afkald på indtjening og luksus?

Maskinerne skal tjene pengene til os, vi skal bare nyde – forstået som: Kun lave det, vi har lyst til.

“AI kan “automatisere” mange funktioner, og gøre medarbejdere overflødige”

… lyder det.

Den sætning gør noget af det, som AI er rigtig god til. Det har den i øvrigt lært af mennesker – nemlig at udskifte ordet “mennesker” og det levende med en “funktion”. Her ved at kalde dem for: “Medarbejdere”.

“AI kan “automatisere” mange funktioner, og gøre mennesker overflødige”, lyder nok ikke specielt inviterende for de fleste?

Sætningen kan så modereres til:


“AI kan “automatisere” mange funktioner, og gøre andre mennesker overflødige” .. underforstået ikke ‘mig’

Det jeg gør her, er AI nemlig meget gode til!

Den har aldrig følt noget som helst. Kan ikke bevæges emotionelt.
Bevæger brugerne uden at havde en mindste erfaring af sårbarhed og smerte – det levende, livet og naturen.

….

Hvad vil det sige at leve? … At være levende?

Spontant svarer jeg:

At elske…

At elske er som at se, hinsides enhver stræben efter at få eller give.
Hvem kan lægge noget til et blomst på engen, eller ederkoppen i hjørnet på badeværelset, uden at ødelægge dem?

At se er at bevæges af alt, hvad der sker.
Både erkende og anerkende

at den, som bevæger og bevæges,
det, der bevæger og bevæges,
det, der ser,
måden, det ser på, og
det, der ses.

Ikke kan tillægges egen eksistens.
Alt sker, som der bevæges – og aldrig nogensinde ‘igen’.

…

Når det opdages – ses – bevæges alt!
Da bliver det umådeligt sårbart at elske det, som døden kan berøre.

Sårbarhed kan kaldes for smerte.
Uden smerte intet levende
Smerten minder os kontinuerligt om, at alt er forgængeligt.
Intet kan nogensinde ske igen, som det skete.