Til en praksis med at berøre andre mennesker – i alle sine betydninger, hører der efter min mening, også at kende til, hvordan vores nervesystem fungerer. F.eks også om de C-taktile nervefibre.

Jeg har i tidligere artikler peget på, hvordan vi ikke kan “overføre” kommunikation til hinanden. Således heller ikke “berøring”. Vi giver og modtager ikke en massage. Selvom vi kan få det til at se sådan ud igennem måder det beskrives på.

Jeg kan f.eks. heller ikke GIVE dig “lyst” eller en “orgasme”. Begge er udtryk for noget, der kan opstå kropsligt og på ingen måde gør det, hvis nogen forventer, kræver, forlanger, eller “prøver på at få det til at ske i os”.

“Kom nu!” .. Siger hun til ham, imens hun gnider hurtigt løs efter alle kunstens regler.
 Det eneste, der kommer ud af det, er frustration og stress: Vedvarende høj Spænding.

Kommunikation opstår som spændingsforskelle

Alle sanser i vores krop – uden undtagelse – virker igennem spændingsforskelle. Forskelle der opstår igennem måderne, vi interagerer med vores omgivelser på.

ALT i disse omgivelser kan betragtes i et sådant spændings-perspektiv. Altså også uorganiske forbindelser.

Hvis du putter et lille stykke salt (NaCl) ind i din mund, vil det opløses i hhv Natrium- og Clor-ioner. Natriumionen diffunderer ind i en smagsreceptorcelle, og ændrer spændingsforskellen over cellens membran. Denne forskel ændrer spændingsforskellen i en tilknyttet neuron – der ultimativt igennem fortløbende spændingsændringer bevæger hele kroppen.

Det eneste denne Na⁺ ion gør, er at introducere en forskel, der gør en forskel for den receptorcelle. Ionen virker ikke som en “ting”, men ved spændingen ændres af dens tilstedeværelse.

Det ,vi kalder for “at smage”, er at blive forstyrret af- og bevæge sig med særlige spændingsforskelle, vi møder med vores mund.

På principiel samme måde virker alle sanser i os.

C-typer nervefibre.

Nerverne i vores krop, kan helt overordnet opdeles i to hovedkategorier. De skelnes fra hinanden ved at se på hvilken membran de omsluttes af. Den ene hovedtype (A-typer) er “myeliniserede” og den anden (C-typer) er “U-myeliniserede”.


De myeliniserede A-fibre leder meget hurtigt, de U-myeliniserede C-fibre meget langsomt. De virker altid sammen!



A-fibrene giver hurtige præcise og lokaliserbare signaler. De får os til at opdele i objekter, i rum og tid.

C-fibrene virker som diffuse sammenhængs-skabende: De bevæger vores overordnede stemning, indstilling, atmosfære og tonus.

C-taktile nervefibre.

Det er ikke mere end 20-25 år siden at en særlig type C-celler: De C-taktile celler blev påvist i stor tal i vores hud og særligt på ryggen. Det blev påvist, at de reagerer mest på langsomme og blide berøringer og strøg. Dvs. meget langsomme .. Helt ned til 10 mm pr sekund.

De blev sat i forbindelse med at stimulere til at føle sig socialt forbundne, til fornemmelse af tryghed og integritet – Det at føle sig tryg i mødet med den, som berører/berøres sådan.

Da C- og A-type fibre jo følges ad! Hvordan reguleres det så, at der ikke samtidig sendes hurtige invitationer til vores krop om at være opmærksom på det ene og det andet, når ryggen berøres i det hele taget?

Tærskelværdier

Det sker ved at disse spændingsledende fibre netop i kraft af deres overflader, har forskellige tærskelværdier.

En tærskel fungerer som en modstand, der skal overvindes før nerven reagerer. Der skal med andre ord en vis spænding til før A-fibrene sender et signal, der siger: “Vær opmærksom på DET!“

For C-Taktile cellers vedkommende er en nærmest omvendt. De reagerer med det samme. Til gengæld hører de op med at sende, når spændingen når et vist niveau.

 De har en tærskel som får dem til at slukke.

A-type modstand eller C-taktile sammensmeltninger?

Konkret i forhold til berøring vil C-celler, der skaber tryghed og social forbundethed, overhovedet ikke reagere, hvis berøringen er for hård, tung, hurtig og fokuseret!



Er den det, så vil alt blive opfattet som: “Pas lige på”-signaler!

….

En hurtig fokuserende berøring vil få kroppen til at skabe modstand. intensiteten er høj og modstanden er høj. Det fører til at spændingen bliver voldsom høj.

Den meget langsomme berøring, der sker uden spænding, men f.eks. alene ved at sanse et menneske læne sig med tyngden mod en krop, og regulere både hastigheden og letheden/trykket ved langsomt at afspænde alt det, som holder ham/hende “oppe”! Vil invitere til noget fuldstændigt andet end det hurtige:
Det vil gøre det næsten umuligt for begge kroppe at adskille den berørende og den, der berøres, fra hinanden.

Hvordan lærer jeg at berøre, sådan at de C-taktile celler får plads?

Hvordan lærer og øver jeg så en praksis, der sker med en sådan lethed og fravær af at “ville noget med nogen” i et møde. Ikke bare hvor der kommunikeres igennem berøring, men i det hele taget?

A- og C-type celler er aktive i alt, hvad vi sanser. Måden vi bevæger og bevæges på i alle områder og møder i vores liv, vil præge hvordan vi opfatter hinanden, os og samhørigheden med alt levende .

Ja det kan kun læres igennem: Mester-lære.:
Ved opmærksomt kropsligt at opdage den helt enorme forskel og variation, der er mulig!

Kom og vær med!

Skriv dig op til næste uddannelse i Mahamudra massage