Den Seksuelle drift – den stærkeste livskraft på Jorden?
Det føles som om, at det var meget tidligt i mit liv, at jeg mærkede seksuelle drift. En forunderlig ustyrlig kraft der kun voksede med alderen.
På en gang ganske vidunderlig og voldsomt forstyrrende. Det sidste ved at den kunne tage over og forstyrre min opmærksomhed på noget af alt det, jeg ellers var optaget af.
Som så meget andet, begyndte jeg at undersøge den. Min ældste bror, som er 16 år ældre end jeg, læste medicin og specialiserede sig senere i gynækologi og sexologi. Det sidste opstod delvist som en ny disciplin i kølvandet på 68 oprøret, hippiebevægelsen og opgøret med stive normer og moralforestillinger på universiteterne. Det var i samme periode at “porno” viste sig i det offentlige rum også.
Samfundet formes igennem den seksuelle drift
Både min drift og interesse for den seksuelle drift har ikke fortaget sig siden. Jeg ser hvordan vores samfund, magtstrukturer, sociale adfærd, politiske bevægelser, og økonomiske magt formes igennem seksuel drift og f.eks. vores opfattelse af køn og attraktivitet.
Historisk set har Foucault og Engels peget på, hvordan der med magten følger at adgangen til sex reguleres: Hvem der må begære hvem? Hvad der er tilladt, arv, børns legitimitet, ret, tro etc. Kulturer opstår omkring det, jeg kalder for “den privilegerede seksualitet” som et middel til at dominere og regulere naturens drift i både vi mennesker og de dyr der igennem historien blev “domesticerede” og holdt som husdyr.
Krige føres af soldater. Soldater har alle været børn. Totalitære systemer vil forme børn, familier, køn, reproduktion og loyalitet. De har brug for kroppe, der senere kan arbejde, føde, adlyde og kæmpe. Sådanne systemer har igennem historien sat sig tungt på at regulere den seksuelle drift.
Kontakt til lyst gør kreativ. Den kreative vil ikke være meget for stramme regler, med mindre de bruges SOM udfordringer og midlertidige begrænsninger.
Freud videregav en arv til den moderne psykologi, der også trak på den seksuelle drift som en væsentlig kilde til psykens velbefindende eller lidelse.
Er den seksuelle drift den stærkeste livskraft
Det er ikke så underligt. Jeg ser den seksuelle drift som grundlaget for alt levende.
Den er den stærkeste livskraft på Jorden!
Jeg husker en samtale, jeg havde med en kollega for mange år siden.
Jeg sagde til hende:
“Jeg kunne virkelig godt tænke mig at leve af at elske”
Med det mente jeg også “økonomisk”.
Hun smilede og fortalte mig, at hun havde tænkt noget lignende, uden lige at kunne finde en måde, hun synes foreneligt med at have børn, kæreste og familie etc. Det ledte til mange sjove og spændende samtaler,
Hvis jeg ser bort fra økonomien, så HAR jeg altid levet igennem det at elske.
Den seksuelle drift og med den omsorgen, det undersøgende, kreativiteten, forundringen over- og kærligheden til- naturen af det levende, har været og er helt essentielt for mig og løber som en tråd igennem hele mit liv.
Nogle gange har det også være forbundet med vanskeligheder og lidelse. Ikke på grund af seksualiteten, men alle de normer, moral-forestillinger og fordomme som vores kultur løbende sprøjter ud, for at disciplinere og ensrette.
Politik og religion handler i den grad om seksualitet og seksuel drift.
Sex kan enhver da finde ud af!?
En af de generelle opfattelser jeg møder er:
At: “Sex kan enhver da finde ud af!”
Det svarer til at sige, at enhver kan finde ud af at putte noget i munden, tisse og afføre. Så ja i det lys gælder det for alle.
Hvis jeg udvider det ord til at omfatte alt det, der skal til for at vi på en tryg, kærlig, omsorgsfuld måde finder, møder og relaterer i respekt for hinanden, og samstemmende elsker med hinanden!
Så ER det ikke noget enhver kan finde ud af!
Ja , vi overlades i vidt omfang til det.
Sex uden kærlighed?
… Og det fører til at der i globalt set er så mange mennesker, der gør sig voldsomt dårlige erfaringer med sex.
Sex uden kærlighed og gensidig anerkendelse, ser jeg som vold.
Nu vil du måske tænke: Hvad med frivillig sex uden kærlighed?
Hvad med leg, kortvarige møder, nysgerrighed, begær uden parforhold?
Med “kærlighed” peger jeg ikke på en form, men på “hvordan”!
Ordet peger på “at anerkende hinsides (uden) at betinge, kræve, forlange og hævde sin ret over livet og det levende”.
Kærlighed ser jeg ikke som en følelse, men som en måde at møde hinanden frit, undersøgende i gensidig tillid og respekt for hinandens integritet. At vi passer på hinanden og det hele
Jeg har til dato heller ikke mødt et menneske eller andet levende væsen som gerne ville tvangsfordres!
Ligesom det kræver kunnen, viden og opmærksomhed at tilberede nærende mad og holde sig sund og rask – sådan er viden og kompetence til at elske med hinanden nøjagtig lige så vigtig.
At uddanne os til at bevæge os i den seksuelle drift?
Hvis det er noget om, at den stærkeste kraft i livet – vores overlevelsesdrift i det store billede – er den reproducerende drift, der hos os mennesker og hos mange dyr kommer til udtryk som det, jeg kalder for den seksuelle drift så måtte det være indlysende, at vi i den grad skulle uddannes i det.
Det kræver kompetence, viden, øvelse og indsigt og et sprog for det. Vel at mærke som vi lærer ethvert andet håndværk. Vi elsker med hele kroppen. Vi lærer med hele kroppen – og det skal øves konkret!
Ja det er det, vi inviterer til på Mahamudrainstitut.
At undersøge, udvikle og praktisere kunsten at elske med hinanden, så det føles som det tryggeste der findes.
