Den største hindring for at lære er det kendte
Den største hindring for at lære noget nyt er, når jeg vil holde fast i det, jeg kender.
Nu kunne nogen få den tanke, at det handler om, at “hovedet” allerede er fyldt op, og at der derfor ikke er plads til mere!
Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Vores hjerne og krop gemmer ikke på “erfaringer” og “erindringer” i små og store skuffer, fint ordnet i et bureaukrati. Den gemmer sådan set ikke på noget som helst.
Den er derimod trænet til at genkende bestemte nyttige mønstre, ved engang at være blevet belønnet for at gøre det. Sådan lærer vi f.eks. sprog. Vi taler et “modersmål”. Jeg har til gode at høre mennesker sige, at de har et “fadersmål”.
Modersmålet
Et modersmål lærer vi ved at det er vores mor, som taler mest med os, og samtidig også er hende vi erfarer som det menneske, vores sikkerhed og overlevelse er fuldstændigt afhængig af.
Hvis du senere i livet vil lære at tale et andet sprog, så er den letteste måde at gøre det på, at blive kæreste med et menneske fra et andet land.
Håndværk
Alt hvad vi lærer – kan systemisk set betragtes som “sprog”. Til ethvert håndværk hører en række betydninger, sammenhænge, muligheder, forbindelser, og regler – som vil være forskellige afhængigt af hvilke materialer og opgaver der knytter sig til det.
Mange af disse måder at kommunikere igennem håndværket på, og ikke mindst med andre håndværkere indenfor samme kategori, har en lang historie bag sig. Det er super nyttigt at kunne “tale” et “fagsprog”, hvis vi skal lave noget sammen. Når jeg skriver “at tale” – så mener jeg “med hele kroppen”.
Videnskab
Matematik, Fysik, Kemi, Biologi. Hvad vi lærer, læres som sprog. Vores kommunikation med dyr omkring os også. Dyrene indbyrdes, ja selv træer kommunikerer igennem “sprog” – “signalstoffer” advarer f.eks. andre træer om insektangreb – hvis de vel at mærke kan “genkende dem”.
……
Alle sprog – også vores almene sprog – læres også emotionelt. Vi hæfter lyde, bogstaver og symboler, på bevægelser og emotioner vi sanser i kroppen. At lære sprog gør vi igennem bevægelse. Deres funktion ER at bevæge andre mennesker på bestemte måder – og skabe en fælles “forståelse” og “mening”.
Hvad vi nogle gange glemmer er at “nogens mening om noget” – Ikke ER det “de mener noget om”. Min ”ide om”- eller “syn på-“ et “træ” .. ER ikke den levende organisme der gror ude i naturen.
Sprog repræsenterer “noget andet”. Det peger ud som skilte og vejvisere, opfordringer, og befalinger – og giver os helt bestemte måder at betragte verden på, der betinges af hvilke sprog vi benytter.
Ligger det “jeg kender” også som et sprog?
Men halløj! Det jeg “Ved” eller “kender” fungerer det så også som et “sprog”.
“Du forstår da at trykke på alle mine knapper” – kan en sige til mig. Med det henviser hun til, at jeg åbenbart igennem min adfærd bevæger hende på bestemte måder, som hun enten godt kan lide – eller overhovedet ikke bryder sig om!
Alt, hvad vi har erfaret og trænet i vores liv – i særlig grad hvor vores integritet har været i spil – ligger indlejret som vores personlige “sprog”. Meget af det vil være ordløst.
Det rækker for os at opleve sammenhænge – kontekster – hvor vi lader os bevæge emotionelt på en måde, som ligner det vi engang tidligere erfarede som behageligt eller ubehageligt. Så “husker vi” øjeblikkeligt ved at fremkalde en lignende emotion (kropslig fornemmelse) og følelse (betydning) som dengang. Det er det vi kalder for vores “hukommelse”.
Meget ofte rækker det at vi hører eller læser, ord og fortællinger – der jo fordi de bevæger os emotionelt – aktiverer denne emotionelle hukommelse.
Den største hindring for at lære – hedder “det kender jeg godt!”
Det vi mener at vide og kende – beror på måden hvorpå vi formår at genkalde disse emotioner!
“Nåe det kender jeg godt!” – siger en og skaber en tavs eller udtrykt fortælling om, “havde det der sker lige nu “er” – eller nærmere “minder ham om”. I samme splitsekund aktiveres den emotionelle hukommelse på en skala fra meget attraktivt til ekstremt ubehageligt eller ligefrem livstruende”
Jo mere et menneske mener allerede at “kende” og “vide”, jo mindre tilbøjeligt er det til at lade sig bevæge anderledes. Det føles ganske enkelt fysisk ubehageligt.
Hvad skete der i din krop?
Kan du huske de gange, hvor du virkelig er blevet overrasket og forundret over at opleve noget helt nyt?
Hvad skete der i kroppen? Hvad gjorde “den” – du – fysisk i den situation? Din kropsholdning, dit ansigt, din reaktion?
“Neeei! Det er da nyt! DET har jeg ikke tænkt på før! “
Til alle disse udtryk følger der en kropslig attitude og -emotion. Overraskelsen! Forundringen!
Du bevæger dig og bevæges ganske enkelt fundamentalt anderledes “når du gør det du erfarer til noget nyt, end når du gør det kendt!”
Og det er den, “anderledes måde” at lade dig bevæge på, som gør, at du KAN lære “noget nyt”.
Føle sig- og se- overrasket ud!
Spørgsmålet er om jeg/du aktivt vil møde det, som sker med den kropslige attitude, og lade os overraske på ny?
I universet sker der rent faktisk aldrig det samme! Alt forandres hvert øjeblik.
En tilsigtet funktion ved vores sprog er at skabe kontrol og kunne styre menneskers emotioner og dermed også det, de gør!
Det er derfor, at det forlanges af os at vi både kender og følger reglerne. Dvs. de betydninger, som “autoriteterne” i den kultur vi lever i, har gjort styrende og gældende som normer, love, kutymer, sæder og skikke. Det gælder også for de “relationer” vi lever i!
Jeg vil gentage indledningen:
Den største hindring for at lære noget nyt er, når jeg vil holde fast i det, jeg kender. Vil du det?
