Hvordan åbner vi for det indre og intime, og hvad gør det lystfyldt?

Det er fuldstændigt fascinerende for mig at se en hund gabe. Det smitter nærmest.
De gaber for at afspænde.

Vi kender det fra os selv.
Hvad sker der konkret?

At gabe og lade noget fra det indre komme ud

Først åbner vi munden, og trækker afspændt luft ind, så åbner vi mere op! Udvider nærmest munden så meget vi kan og spænder/trække underkæben så langt ned mod brystet som muligt, mens vi bøjer hovedet let tilbage.

Det er som om jeg ikke kan skabe spænding nok, før jeg så slipper den igen og afspænder ind i udåndingen.

Det føles virkeligt dejligt og afspændende.

Det indre er noget ydre, der foldes ind

Vores krop er i de embryonale stadier – fra det befrugtede æg begynder at dele sig, til vi danner en egentlig krop – foldet omkring sig selv. I princippet som en doughnut: 

Forestil dig, at du presser en finger ned i midten af en kugle af dej, så ydersiden foldes ind gennem centrum, indtil fingeren kommer ud på den anden side.

Midterkanalen der opstår derved, bliver til vores tarmsystem, lunger og andre organer der står i direkte forbindelse med omverdenen. Åbningerne – mund, næse og genitalier og anus, svarer til hullerne, hvor kanalen går ind foroven og kommer ud forneden.

På den måde er cellerne i disse kanaler en del af kroppens yderside, der er foldet indad. Langs denne ‘indre’ yderside trives et økologisk komplekst system af bakterier og mikroorganismer: Et mikrobiom der er meget vigtigt for at holde os sunde også raske.

Det er fuldstændigt analogt til hudens mikrobielle system, der har en tilsvarende funktion.

Det indre beskyttes af en særlig muskulatur

Fælles for dette rum, der kan lukkes, er en særlig muskulatur: De ringformede muskler. Når de spænder “lukker de for åbningerne til det indre; og når de afspænder, “åbner de igen”.

Alle disse musklers bevægelse forbindes med noget “intimt”. De gør, at vi kan slippe og holde igen. De lukker spontant i refleks hvis noget vil ind eller ud uden at være inviteret.

Stress får os til at spænde i alle muskler. Også i den ringformede muskulatur.
Når vi gaber, så afspænder vi ved først nærmest at tvinge åbningen op, med brug af en anden muskulatur, for derefter at lade dem spænde af igen. Det kan føles utroligt befriende!


Mund, næse og ører er relativt lette at åbne på den måde. Vanskeligere er det med Yoni, Lingam og Anus. De behøver et “passende tryk” ide- eller udefra, for så gradvist give efter. Nydelsen og afspændingen vil også her være stor, hvis dette tryk er passende. Vores krop og emotioner må kunne følge med.

Det indre hører til det intime

Der er en meget tæt koblet emotionel forbindelse imellem disse musklers bevægelse og sårbarhed. At noget er intimt – betyder at det vedrører “det indre”. At give adgang til dette intime indre, føles kun rart, når vi føler os helt trygge. 

Denne tillid kan ikke forlanges, forventes eller kræves. Den opstår når vi oplever kompetence, åbenhed, pålidelighed og rimelighed.

Det sidste i betydningen: At der er stor opmærksomhed på, hvordan og at vi inviterer og inviteres “ind”. Det skal ske i et tempo vi aktivt kan følge, med en blidhed der forhindrer, at vi pludselig overraskes f.eks. af smerte.

 Smerte får os spontant til at spænde, og så gør det mere ondt!

Når vi elsker tager vi hinanden ind i det indre

Når vi elsker, tager vi ind. Både emotionelt, intellektuelt og fysisk. Jo mere trygge vi føler os med hinanden, jo mere lyst vil vi erfare.

trygheden opstår når vi ser og sanser hvordan vi hver især bevæger os, og møder hinanden. Indikatorerne er:

Hvor meget vi spænder i kroppen?
Hvor hurtige vi er?
Om vi er opmærksomme? – Og IKKE ‘fokuserede” (det udtrykker spænding)

Og ikke mindst:



Om vi kan bevæge os i resonans!?

Sker det i kropslig dialog, hvor vi afstemmer takt, tempo og rytme med hinanden?

Det fordrer at vi virkelig “lytter” med alt i hele kroppen <3
Og gør vi det! Så åbner der sig et trygt univers af nydelse og vellyst.

Som jeg ser det, kan alt dette læres!
Og når det sker – så opstår der vidunderlige elskere og elskende!