det kontrollerede menneske

Det kontrollerede menneske bliver kontrollerende

Det kontrollerede menneske vil også være kontrollerende!

Her til morgen læste jeg anmodning i et opslag på Facebook, hvor et kvinde søgte en tantramassage. Hun havde fået det anbefalet af en veninde.

“Jeg er et meget kontrolleret menneske, og det er også vigtigt for mit job. Jeg ønsker ikke at betale noget for en massage, da jeg ikke vil give penge for det, og heller ikke prioriterer det i mit liv! Måske er der en, som søger en at øve sig på?”

…

Lød det blandt andet.

Jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg læste det. Ja ikke sådan “rigtigt” – mere i overført betydning. 😉 Det er nemlig ikke så sjældent, at jeg læser og hører mennesker beskrive, hvor vigtigt det er for dem at være i kontrol.

Når det kontrollerede mennesker vil ud af kontrol

“Jeg vil gerne ud af den der kontrol! … Hvis det altså kan foregå på en kontrolleret måde, som jeg styrer!”

Ordet kontrol har etymologisk sin oprindelse i en bogholderi-praksis, hvor der blev ført dobbelte (2) regnskaber for at forebygge svindel. Hvis der var afvigelser imellem dem, skulle det give anledning til at finde årsagen til dem.

At kontrollere handler med andre om at ville styre ved at sammenligne, hvad mennesker gør op imod et ønsket facit eller norm.

I det økonomiske regnskab: “At der ikke er afvigelser”. Alt skal stemme!
Når det er livet der skal kontrolleres det samme: Alt skal stemme!

Meget ofte ser jeg sammenfald imellem mennesker, der taler om vigtigheden af at have tydelige grænser, og samtidig er fortalere for kontrol.

Hvad er det, som kan bringe os ud af fatningen?

Er det ikke, at der sker noget omkring os, altså i vores omgivelser, som vi ikke kan overskue? Eller hvis konsekvenser vi ikke kan “få greb om”?


I grænsemetaforen er det med andre ord, det som sker “udenfor mine grænser”, der forstyrrer mig!?

Dermed vil forsøget på at opnå kontrol inden for denne “grænse”, nødvendigvis handle om at gøre noget ved det, som sker udenfor den!

At bringe DET under kontrol!
Altså få DET til at “stemme med” det, vedkommende ser som normalt indenfor sin norm. “Få det derude” til at gøre, som han/hun vil have det, i det retfærdiggjorte ønske om, at kunne føle sig sikker.

I det perspektiv VIL det kontrollerede menneske også være kontrollerende!
I sin ekstreme fremtoning: Psykopatisk/narcissistisk

Normen vil aldrig stemme med det der kontinuerligt sker anderledes

Hvordan foregår det så i praksis, at få noget der sker, til at stemme med sine ønsker til, at det skal stemme med mine forventninger/ krav og normer?

En fortælling eller beskrivelse af, hvordan noget skal være eller bevæge sig, kan ikke nogensinde være det, som den beskrivelse henviser til.

Beskrivelsen af at børste tænder er ikke “at børste tænder”. At beskrive tandbørstning, kan næsten ikke være længere væk fra rent faktisk at børste tænder!

Det betyder at det at sammenligne det, der helt konkret sker både inden og -udenfor selvopfundne grænser med sine tilhørende normer, altid vil ramme ved siden af! 

Det vil simpelthen aldrig “stemme”!

På den måde vil det kontrollerede og kontrollerende menneske leve i permanent stress. Det, som ønskes, er ikke muligt, og vedkommende vil ikke erkende det!

At mødes med det kontrollerede menneske

Behøver jeg at skrive, at jeg ikke vil mødes i noget, der blot er det mindste intimt, med et kontrolleret menneske? Jeg møder naturligvis kontrollerede mennesker, og det bliver ikke intimt, så længe de opretholder den kontrol.
… Og gør de det, bryder de sig typisk ikke om mig 😉

De klassiske Tantra´s inviterer til at opdage, at det at leve er hinsides al kontrol. Livet opstår spontant impulsivt, hver eneste øjeblik. Det følger ingen love, regler eller normer.

Det “stemmer” aldrig med en facitliste. Og det fører intet dobbelt bogholderi.

Det giver næsten sig selv, det det ikke kan forstås! Det skal erkendes, opdages emotionelt hinsides beskrivelse. Og det sker først i det øjeblik, at det går op for et menneske at alle grænser og skel imellem “det derude – og der derinde”, “dig og mig” – er illusoriske.

Hvad vi samtidig kan få øje på er:


At hvis jeg så også er det som sker, og du er det, så sker der hele tiden noget andet, når vi gør noget andet!

De spændende spørgsmål bliver så:

Hvordan gør vi?
Hvordan bevæger vi os i og med det sker?

Stadig uden derved at opnå kontrol… Jeg vil kalde det for “indflydelse”.
Vi flyder ind i hinanden <3

Previous Article
Next Article