Det skete kan ikke gøres ikke-sket

Vi gør, som vi gør i livet.
Og når så noget sker, som gør os bedrøvede og kede af det?
Da ser vi tilbage og spørger:

“Kunne jeg ikke have gjort noget andet?”.

Nej! 
Det kunne jeg ikke!

Hvad vi gør, ligger reelt ikke i vores hænder.
Vi handler, som vi har lært.
Vi bevæges af det, som sker!

Og igen og igen bevæges vi, når vi spekulerer over og mindes det “der skete”.

Igen må jeg sande, at som jeg handler udfolder sig livet for mig.
Det sker nu.

Det, der sker nu, er ikke en konsekvens af, hvordan jeg handlede engang!

Prøv at forestille dig de potentielt uendeligt mange helt uforudsigelige, spontant opstående muligheder, forstyrrelser og begivenheder, der har ligget forud for nu !?

Vi har ingen kontrol!

Enhver der vil overbevise os om, at det forholder sig anderledes, vil opføre sig som en tåbe.

Nogle gange opstår der stor stor bedrøvelse i mig!
Omend, at jeg føler mig fortrolig med, at den kan komme, så kommer det bag på mig, når det sker.

I livet findes der ingen korrektur-funktion.
Jeg kan ikke slette et et sekund og så lige “tage det om”.

Når noget er sket, kan det ikke gøres ikke-sket.

På den måde synes livet at være ubarmhjertigt.

Det er som om Livet spiller terninger med os!
På en forunderlig måde virker den sætning som en trøst.

Previous Article
Next Article