En sansende krop er det, jeg er


Jeg har ikke en krop. Jeg er en sansende krop

“Jeg har et godt forhold til min krop!”

Sagde hun, og bevægede sig lidt.
Øjeblikkeligt kunne jeg dufte hende.

Nogen vil hævde, at vi lugter noget igennem næsen. Jeg fornemmer lige så meget dufte i maven. Eller måske sker det i mit køn?

Måske sansede hun det, at jeg duftede hende, også i sin mave?
I hvert fald slog hun en latter op, løftede sine arme op over hovedet, og drejede sig rundt om sin akse lige der foran mig.

NU sansede jeg det helt uden tvivl i mit køn!
Eller nej over det hele!
En kriblen. Fryd.. Spontan lykke. Tiltrækning .. Der er bare ingen dækkende ord for det.

En sansende krop erkender

Spontant ville jeg møde, favne, knuge, smage, spise, elske, undersøge, kysse, slikke, æde, sluge, se… Erkende det hele i alle sanser..

Jeg sagde ikke noget af det.

Følte mig lidt som en rytter på en temperamentsfuld urolig hingst, som utålmodigt ville afsted!
Mærke sin styrke og kraft med galopperende dundrende hove mod jorden, og kraftig vejrtrækning igennem åbne næsebor.

Nej ikke som rytteren.
Jeg er hingsten!

Jeg “oplever” ikke verden igennem en sansende krop.
Gjorde jeg det ville det svare til, at der et eller andet sted i kroppen, var et “kontrolcenter”, som styrede min krop igennem verden.

Verden er krop – det levende er krop.
Krop er det, som er.

Kroppen “har ikke en bevidsthed”
Krop kan ikke adskilles fra det, som sker.
Sansende kroppe sætter varige spor.

Tænk bare på Dolomitterne! Disse vidunderlige bjerge er dannet af kroppe.

Krop er hvordan?
Kroppen kropsliggøres igennem måden, den sanser, bevæger og bevæges på.

Krop er det, som gør mig.

At lære noget vil nødvendigvis være kropsligt…
At have lært – betyder ændret krop.

Det er umuligt ikke at lære!
Alt hvad kroppen møder, vil virke lærende.

Et spørgsmål kan lyde: “Hvordan møder en sansende krop hvad?”

Vil du undersøge det sammen med mig og andre?

Previous Article
Next Article