fællesskab om tantra

Et fællesskab om tantra ? Hvordan på Mahamudrainstitut

Vi har skrevet denne tekst for at skaffe lidt klarhed omkring, hvad vi mener med et fællesskab om tantra, før du kommer til Mahamudrainstitut, om det er i en Mahamudra massage eller et seminar.

Et fællesskab om tantra med saft og kraft

Karin og Jeg oplever igen og igen at spiritualitet forbindes med det sarte og skrøbelige, det romantiske og sentimentale.

Det er, som om at forståelsen af “spiritualitet” nærmest skal bringes ind i denne kontekst?

På Mahamudrainstitut møder du saft og kraft. Livs-impulsen eller urkraften – vi alle bærer i os – er ikke sart. Den er voldsom som en vulkan, sprudlende som glødende lava, og naturligvis har den både sine stille, langsomme og dynamiske udtryk.

Se en mælkebøtte bryde op igennem asfalten! Der er intet “sart” over det – i den forstand som de fleste forstår det, og mælkebøtten smuk, levende og sund i sin blomstring og frugtbarhed.

Vil du have kontakt til denne kraft i dig – som mand eller kvinde – i en styrke, der ikke forlanger noget bestemt og ikke er knyttet til ambition, så er du måske rigtig hos os, om det er i en “Mahamudra massage” eller som studerende og deltager i en af vores grupper eller fællesskaber?

At bringe sig i spil i et fællesskab om tantra.

Her må du bringe dig i spil. Det kræver mod, og du kan ikke som passivt modtagende, forvente at opdage denne urkraft i dig. Den kommer ud af bevægelse!

Du må bevæge dig med ansvar for dig selv, som hvis du færdes i natur, du ikke kender. Forundres du over vandfaldets skønhed, eller snubler du over en sten, beror det på din evne til at se og sanse. Vandfaldet har ingen intention om, at du skal finde hende smuk, eller stenen til hensigt af få dig til at falde.

Du møder mænd og kvinder, som vil det. I kontakt til lyst og i en dyb respekt for frihed til at bevæge sig væk fra og hen imod  – i det, der sker lige her og nu.

Det ER ikke for alle. Denne længsel efter selv at ville, må være tilstede.

Et fællesskab om tantra fungerer som at mødes

Der er ingen behandling eller terapi over dette. Det er ikke for dig, som vil identificere dig med dine traumer. Naturligvis er det til tider udfordrende. Det ville være mærkeligt andet, når årevis af undertrykt lyst og drift, sættes fri.

Vi kan kalde det, hvad vi vil. Hos os bliver det til “at åbne sit indre rum for bevægelse, livskraft og lyst og se, hvordan kontakten dertil udvider erkendelsen af det ydre rum til uendeligt”.

Vi fordyber os i sindets og kroppens bevægelse. Det er konkret, praktisk, sanseligt, undersøgende, erfaringsbaseret, usentimentalt, hjerteligt, åbent, undrende, spørgende, u-dogmatisk.

Spiritualitet har intet med religion at gøre overhovedet, men med at åbne sig for et opmærksomt, bevidst liv. Kort sagt: Et undersøgende rum for bevægelse i krop og intellekt. At få øje på at det er en og samme bevægelse.

Vi har også møder, hvor der elskes, konkret, sanseligt og i lyst.

Der er møder, hvor vi fordyber os i Mahamudra massage, der ses som et møde i elskov – i en ramme – imellem to mennesker der danser sammen. Sex – og sikkert slet ikke den sex, du kender.

En dans, som den besøgende ikke i udgangspunktet vil kende, og som kun erfares ved at lade sig lede ind i en fælles samtidig bevægelse. Stille, sanseligt, dynamisk, medrivende og særdeles lystfyldt og bevægende.

Vi udfordres på blufærdighed og bonerthed, på konditioneringer og automatik, på jalousi og alle de svære følelser, der kan opstå ud af århundredes løftede og undertrykkende pegefingre.

Vi ler og tumler, morer os og græder, favner hinanden og tager ansvar for egne følelser og tanker.

Vi sidder stille – nogle gange længe – og opdager bevægelse, vi ikke troede vi havde.

Den umiddelbare kontakt til at flytte sig spontant.

Vi er ikke bange for liderlighed og begær, og ser det som en anledning til at få øje på, hvordan det kan binde og tage kontakten til frihed. Den opstår. Det er naturligt, og det er fuldstændigt ok.

Evnen- og den umiddelbare kontakt- til at flytte sig spontant – der KUN opstår i bevægelse og ikke ved at ligge passivt og “mærke efter” (imellem ørerne) – ligger os meget på hjerte. Den kontakt finder vi kun, hvor vi går ind i møder uden forbehold.

Samtale inden deltagelse

Det er vigtigt for os, at du gør dig dette klart, inden du kommer hos os.
Derfor lægger vi vægt på samtale inden og klare mails.

Hvis du kommer for at “gøre mere af det, du kender”, vil du måske opdage, hvor lidt du kender? Uden at der IKKE er noget af det, du møder her, der skal tages eller bliver serveret som sandheder.

Vi er mennesker som du, og nyder at bevæge os i åbenhed, undren og nysgerrighed med deltagere, der nok ser livet som et seriøst anliggende, og ikke har for vane at tage sig selv for alvorligt.

Vi ser både mænd og kvinder som stærke kraftfulde væsener, og inviterer til at opdage det, såfremt det er blevet glemt.

Vi byder dig velkommen, hvis du vil lege med i respekt for hinanden. I kærlig omsorg i det, der sker, og med muligheden for os alle på ethvert tidspunkt at kunne sige Ja eller nej uden at skulle begrunde.

Kan et fællesskab om tantra være farligt?

Kan det være “farligt”? Ja vel kan det være farligt. Som at åbne en dør der ikke vil lukkes igen. Som at have forelsket sig i sine projektioner, og føle sig såret når de ikke opfyldes. Som at kunne slå sig når jeg mister fodfæstet, og midt i al denne “farlighed” også helt vidunderligt forvandlende for alle aspekter af livet.

Hvis du vil mødes med os…

Hvis du vil mødes med os – i en massage, i en gruppe eller i et udviklende fællesskab om Tantra, så tag kontakt til os. Det er næsten som en date, vi skal alle ville undersøge det.

Kærlig hilsen Karin og Jesper

Cupisofi og elskovskunst – Tantramassage
Systemisk arbejdsgruppe

Påskecamp 2022
Sommercamp 2022

Previous Article
Next Article