Er du god til at elske? Hvordan vil du kunne vide det? Ingen vil nogen sinde have sagt til at at du ikke er godt til at elske! Og hvis de gjorde, som ville du sandsynligvis ikke tillægge dem kompetence eller ret til at sige det?

“Du er godt nok ikke ret god til at elske” .. siger hun, eller han efter “den første gang”. Mon ikke det så også bliver den sidste gang?

Altså tier mennesker om det. Tænker måske , nåe ja og han/hun er jo ellers rigtig sød. Måske det ændrer sig med tiden? Vi finder nok ud af det.

Næh det gør I sandsynligvis ikke! I lever med det.. Indtil det er ‘nok’. Så stopper det …

At elske er noget af det mest intime

At elske er simpelthen noget af det mest intime, vi kan møde hinanden i. Og det føles overhovedet ikke rart, at “tage et menneske ind i sig, hvis det ikke bevæger sig på en tryg og opmærksom måde derinde.

Der er em ret væsentlig forskel her imellem kønnene. Det er en verden til forskel på at “tage noget ind i sig” overfor: “At stikke noget ind i nogen”.

For at tage ind, må kroppen afspændes og føles blød. Skal noget stikkes ind på det være hårdt og stift. Det som afspænder bliver meget intenst sansende. Spænder det, gør det ondt!

Det, som stivner, mærker nærmest intet ud over friktion og spændingen ved at være- og måtte komme der..

Jeg husker som ung, hvordan det at erfare tilladelsen, at hun åbner og tillader , kunne gøre mig så ophidset. Også når jeg bare fantaserede.

God til at elske? Dans først med ham! – eller hende.

Igennem mine mange snakke med kvinder, har jeg hørt at “det at tage ham ind” og mærke, at vil mig helt uden forbehold – ja nærmest skamløst – i den grad kan tænde. Vel at mærke hvis det føltes trygt!

Hvis det at “få noget ind i vores indre og allermest sårbare”, føles trygt, så er det, når vi selv kan lede og føre det ind! OG .. at den vi tager ind lytter med alle sine sanser og hele sin krop: I resonans dialog spejler vores bevægelser.
At der opstår det, jeg beskriver som. “ samtidig fælles bevægelse”.. hinsides tid og anstrengelse.

Den bedste måde at lære det på, er ved at danse med et andet menneske i kropskontakt. Eller at bevæge sig med heste, hunde, katte… og lytte-, se-, erkende-, sanse- og anerkende-, hvordan de bevæger sig.

Inviter en mand ud på gulvet for at danse, og du vil fornemme, hvordan han formår at elske. Ja det samme gælder naturligvis også for en kvinde.

At være god til at elske – handler vel ikke kun om krop?

Det gør det, idet jeg ikke skelner imellem krop og sind. En krop er ikke en “noget, der flytter en hjerne rundt”. Alt hvad der sker i vores intellekt har afsæt i hvordan kroppen bevæges, bevæger sig, og sanser. Vi møder verden emotionelt. Det rum eller den spændvidde vil følge kroppens.

Enhver der praktiserer, yoga, dans, kampkunst, klatning, rider… ja hvad som helt – må kunne genkende det!?

En Tantra – udtrykker den mest radikale udvidelse af det, jeg skriver her. Den springer så at sige alle bånd som binder. Det er ren Pinocchio! …
Søg på fortællingen om Saraha og Pilemagersken, dyk ned i Nagarjuna! Læs Tilopas sang til Naropa!

Ja du kan blive god til at elske!

På Mahamudrainstitut underviser vi i at elske! Ja du kan blive god til at elske!
“At dyrke sex” og “at elske” er for mig fundamental forskellig.

Elsker vi, er der ikke nogen længere der kan “dyrke” eller noget der kan “dyrkes”..
Der ER slet ikke “nogen”… Der elskes.

Hvis du kæmper med at forstå det, så handler det ikke om at forstå! 
Tag en tur ud på rideskolen og se, hvordan pigerne omgås med heste.

Du kan ikke “styre” en hest, der ikke vil styres. Heste vil overhovedet ikke styres!
Den er så sanselig, at den kender dig, bedre end du selv gør!
… Og den afspænder og inviterer, når du afspænder og føler dig tryg, lytter og spejler.

De har også et stort hjerte! Ca. 10 gange større end dit 😉