gør min krop til

Gør “min” krop til “din” – til EN undersøgende krop.

“Gør “min” krop til “din”…. Det seksuelle kærlige møde kan virke som en undersøgende praksis der opløser illusionen om dualitet.

To mennesker mødes for at elske med hinanden!

Ja de kan også være tre eller flere.

Rammen for mødet er, at den ene stiller sig til rådighed for den andens/ de andres fuldstændige opmærksomme undersøgelse af sin krop. Og ikke mindst er villig til at gøre, som der bydes eller tilbydes.

Ikke sådan: At der noget, som han/hun skal, og hvordan opdage, hvad der bevæger den anden, hvis der ikke der gives helt frie tøjler?

Det intime møde ledes af den umiddelbare og meget opmærksomme sansning af, hvordan den ene tydeligt svarer på den andens undersøgelse.

“Gør “min” krop til “din”

“Hvad du ser som “din krop” er nu “min krop”. På samme måde som jeg ikke spørger min højre hånd, om det er ok at at røre ved mit bryst. Så gør jeg det bare.

“Du er nu som både min hånd og bryst, min stav og yoni, mine baller og lår, mave, ryg og ansigt. Alle åbninger til dit indre forvandles til mit indre. “

“Som – jeg uden videre kan føre f.eks. min finger ind i “min mund” og min krop, fører jeg den ind i det, du før så som “din mund og din krop.”

“Nydelsen, vellysten, liderligheden, usikkerheden, måske smerte eller ømhed, hvad der spænder eller afspænder, sanser jeg opmærksomt og dialogisk i denne “min sammensmeltede krop.””

Opløsning af illusionen om adskillelse

Kan du fornemme, hvordan vores forestilling om at være egen-eksistente fuldstændigt opløses i denne undersøgelse?

Enhver ide om at være i kontrol forsvinder og erstattes af anerkendelse: At bevæge og bevæges i en sammensmeltet krop, intimt, uforudsigeligt, undersøgende i det som er og sker hinsides forestillinger om tid.

Der opstår et møde, hvor der ikke “en som bestemmer over den anden”. Vi “vil ikke noget med hinanden. Viser os – Ja blotter os hinsides skam og forbehold i undersøgelsen af det impulsivt mulige.

….

Hvad nu hvis noget gør ondt i “min krop”, som var “din krop”?

“Hvad så med smerte?” Vil du måske spørge?

“Ja hvad gør du, når du alene oplever smerte? Hvis du f.eks. klemmer et stykke hud på din arm, så det gør ondt? Hvordan holder du op med at klemme? .. Du sanser det, og du kan endda undersøge, hvordan denne smerte forandres på responsen i hele din krop og sind”.

Kan du så det i denne sammensmeltede krop, du peger på?”

“Ja.. når der lyttes, ses, mærkes opmærksomt og intet gemmes væk, og udtrykkes tydeligt og klart i lyd og anden bevægelse, så er alt tydeligt.”

Kan du fornemme, hvad jeg peger på?

……

Hvad sanser du imens du læser denne tekst?

Sanser du, bare ved at læse invitationen, hvordan denne praksis transcenderer ikke bare det, vi opfatter som grænserne imellem os, imellem “selv” og “andet”? Også skam og tabuer sættes fri. Opfattelsen af det adskilte erstattes af “ingen-seperation” – hinsides betingelser?

En praksis der udvider til erkendelse af “frihed”.

I Tantriske traditioner udtrykker “Kama Sadhana” (Ordet kama henviser til begær, sanselighed eller kærlighed, og sadhana betyder praksis eller disciplin) en måde til at få øje på illusionen om, at vi er afgrænsede individer.

Hvis du også bliver nysgerrig på en løbende praksis, som undersøger dette, så er vores praksis-fællesskab måske noget for dig?

Previous Article
Next Article