“Hvem har lært dig at elske? Og i givet fald, hvordan?”

Hvad mener du? … Altså at elske som når: “Vi går i seng med hinanden?” Eller at elske i det hele taget?

“Ja det er interessant ikke? Kan vi elske med hinanden uden at elske? Eller bliver det så til at “have sex med hinanden”?”

Jeg har nok haft sex med en del, jeg ikke elsker eller elskede!?

“Har du også elsket med nogen, du elsker eller elskede”?

Ja det vil jeg da sige!

“Hvad er forskellen?”

Det er måske mere intimt at elske med en, jeg elsker?

“Er det ikke intimt at elske ellers? Altså hvordan “mere”?”

Uh.. “mere” det beskriver det heller ikke godt! “Sårbart” vil jeg sige.

“Og når du ikke elsker vedkommende, du går i seng med – gør du så noget for at det ikke er sårbart?”

Jeg åbner ikke lige så meget. Eller jo jeg kan være vild, liderlig og våd, og jeg tror at jeg undgår at det bliver “inderligt” eller FOR nært? Jeg opretholder et forsvar måske eller afstand?

“Det gør du ikke, når du elsker med en, du elsker?”

Nej .. der lader jeg paraderne falde.

“Er det en væsentlig forskel?”

Meget! .. Når vi taler om det, så er det nok ikke ret mange gange, at jeg har elsket med en uden at have parader oppe på en eller anden måde! De fleste er så optaget af at tilfredstille mig for selv at kunne blive tilfredsstillet bagefter. Det bliver meget hurtigt til en byttehandel

De gange, hvor vi virkelig har elsket, så føles det mere som at VÆRE sammen, uden at der skal ske noget bestemt. Vi glider bare ind i hinanden som det naturligste af alt. Det føles som at smelte sammen. Jeg kommer til at tænke på to stykker guld, der varmes op, og langsomt løber ind i hinanden, så de ikke kan adskilles igen til to, uden at hver stykke også indeholder den anden.

“Sådan sanses det for mig, når jeg møder et menneske i elskov. Jeg genkender fuldstændig din beskrivelse. “

Mahamudra Tantra Massage?

Også når du møder et menneske i en f.eks. en Mahamudra tantra massage – elsker du så også?

“Ja – Hvad du beskrev, ser jeg som en meget fin metafor på, hvad det er Tantra inviterer til at få øje på. Når vi først får øje på det, så forandrer det fuldstændigt, hvordan vi erfarer det at mødes med andre mennesker, dyr og naturen i det hele taget.”

Hvordan?

“At det at leve og være levende er at være flydende, vi bevæges af alle møder – principielt for altid – uden at det på den måde “sidder i os” som “noget” – eller en fortælling. Vi bevæges og bevæger os anderledes end før mødet…
Hvis jeg skal blive i guldmetaforen, så vil det, at gå i seng med hinanden, uden at elske, svare til at en guldsmed optages af, hvordan han eller hun kan bruge guldet til at lave noget vedkommende godt kan lide.”

Kan man bare sådan elske andre mennesker?

“At elske må være en praksis? Som at lære at opløse illusionen om, at vi er adskilte. Lige som vi sidder her og kun kan høre også se hinanden, ved at vi bevæges af- og med hinanden indefra.
Jeg bliver til, som jeg aldrig har været før eller vil være siden igennem mødet med dig”.

Det lyder vildt, og jeg synes godt, at jeg kan følge, hvad det er, du siger..

Cupisofi og elskovskunst – at lære at elske