Hvis du holder en død ting i din hånd, kan du skabe illusionen om at være i kontrol.
Lad os sige, at samler en sten op fra jorden, for at kaste med den.

Hvis du har prøvet det før, vil du muligvis kunne ramme det, du sigter efter, indenfor en rimelig margen? Måske blæser der en storm, hvor du står, og de kan være så øvet at du endda kan kaste stenen sådan, at du kompenserer for vindens påvirkning.

Hvad, du IKKE kan kontrollere overhovedet, er, hvilke konsekvenser dit kast vil få! Måske er det du rammer, noget meget vigtigt for nogen eller noget? Måske bliver en tilskuer til det vred, og truer dig med tæsk? Måske springer stenen til side og rammer en hund i hovedet?

Mulighederne er ganske enkelt uendelige.
Du bevæger dig, og alt bevæges af det på uigennemskuelige uforudsigelige måder kaotiske måder.

Illusionen om at være i kontrol over dine emotioner?

Forestil dig så at det ikke er en sten , du samler op men noget andet. Du ser noget stikke op ad sandet på stranden, bøjer dig ned og trækker i det. Op kommer en pistol.

Hvad sker der i dig i det øjeblik, du står med en pistol i hånden? Uden at du ellers har gjort andet. Du står der med tingen.

Kan du kontrollere det, som sker emotionelt i dig i det øjeblik?
Næppe.

Det vil ske noget andet i dig, hvis det der kommer op, er en rådden gren, eller en sort badedragt.

Når du så møder noget, der er er levende..

Med “døde” ting synes det at være enkelt.
I det sekund vi møder noget levende, må selv den mest hårdnakkede illusion om at være i kontrol fordampe.

Du skal bare SE på en levende organisme, og så er du ude af kontrol. Du kan endda drømme om, at det vel er DIG, som beslutter at se!?

Næ .. det, at du ser, opstår bare. En forstyrrelse, en refleks, en duft, -bevægelse, et andet menneske som bevæger sig, bevæger dig…

Ingen af jer er i kontrol.

Opgiv illusionen om at være i kontrol!

De klassiske Tantras inviterer til at få øje på det, jeg skriver her.
Og stiller så spørgsmålet: Hvordan bevæger vi os. Når vi må opgive illusionen om at være i kontrol?

Det handler overhovedet ikke om at sige JA eller NEJ. Nogen særlig god ide er det heller ikke, at lægge sig passivt hen uden tøj på nogen steder, og så se hvad der sker?

Du kan heller ikke lære det ved, at nogen fortæller dig om, hvordan du skal gøre det?
Den forklaring ville i sig selv være et forsøg på at skabe kontrol!

Hvad, de peger på er, at det, som vil kontrollen og dermed lidelsen ved at erfare, at den ikke virker, er det, vi kalder for “SELV”.

Moderne kontroltræning kaldes for “Selvudvikling”.
“Få styr på dit liv!”..
Som om at det kan ske uden at få styr på alle andres “liv” også?

En Tantra inviterer til at se, at dette “Selv” er illusionen, vi kalder for kontrol. At der simpelthen ikke findes som noget, der kan adskilles fra alt det, der ellers sker.

På den måde vil forsøget på at få kontrol over bare “sig selv”, være at stræbe efter kontrol over det hele!