Er der sammenhæng imellem intelligens og moral? Betyder det noget for udviklingen af intelligens , om vi vokser op med fikserede koncepter, moral og mange regler?

Alt tyder på at intelligens opstår igennem interaktion med mange variationerne og muligheden for at undersøge og iagttage i denne mangfoldighed. Miljø og kultur i bred forstand spiller måske den allerstørste rolle: Relationer, leg, risici, udfordringer, varierede omgivelser, smerte, tryghed, forventninger, overbevisninger, moral, religion, måden der opdrages og undervises på etc . (Richard Eugene Nisbett m.fl.)

Igennem den sidste tid har jeg skrevet en del om “det at lære” og at udvikle intelligens. Det sker regelmæssigt for mig, at jeg får øje på noget, og så fornemmer en følelse af nødvendighed af at undersøge det nærmere.

Stolebygning på mit værksted

På mit træværksted bygger jeg i denne tid stole: Spise-stole med armlæn. Hver eneste stol bliver til som en undersøgelse af, hvad en stol skal, -gør, -er og ikke mindst hvordan den kan konstrueres og vil fungere i praksis? Ja det bliver til 6 forskellige stole! 

Til det hører at, jeg imens jeg udvikler “denne stol” løbende betragter og sanser og bearbejder træet med min æstetiske sans.

Det er vel nok generelt måden, jeg gør noget på? … Jeg undersøger, afprøver og varierer uden nogensinde at vende tilbage til det “samme”. 

Det, der i et vist omfang binder det hele sammen, er, at jeg igennem denne iagttagende dialog med det som sker udvikler og forandrer min bevægelseskompetence. Dvs. måderne jeg gør- eller potentielt kan gøre- noget på.

På den måde både lærer jeg og udvider intelligens.
Det betyder: At øge mangfoldigheden af muligheder for at skelne, forbinde, adskille, bringe sammen og kombinere igennem forskellige måde at iagttage på.

Jeg ser det som “at bevæge mig så sådanne måder, at antallet af mulighederne vokser”

At kunne variere måderne, betyder også:

At iagttage forskelligt og dermed bevæge både mig og det omkring mig anderledes end før.

I naturen opstår aldrig det samme!

I naturen kan noget se ens ud, uden nogensinde at være det! Det sker ved at en iagttager ikke formår at erkende forskellene, og har lært at kategorisere noget, der er forskelligt, ved at samle det i en “kategori” og kalde det hele det samme!
Der vil altid være variation! 


F.eks. findes der ikke “en berøring” eller “et kys”!
Når der berøres og kysses sker det aldrig på samme måde. som i aldrig, aldrig.

Det er mennesket og vores kultur, der har fået den vanvittige ide at producere noget ens! Det gøres for at ensrette både tænkning, praksis og måden, hvormed vi skaber illusionen om kontrol.

Intelligens og moral strider mod hinanden

Intelligens læres og udvikles igennem variation. Ved at lade kroppen og sindet sanse nyt. Overraskes, skræmmes, glædes, undres, smerte, smage, høre, mærke, fornemme, se, bevæge og bevæges, trykkes, trækkes, trættes, opløftes… og frem for ved at “fejle” eller “afvige”.

Det gælder hvad enten det handler om at relatere, kommunikere, erfare, berøre og i det hele taget opretholde livet med alt det, som hører til.

Variation både fremmer og nødvendiggør intelligens. Intelligens er nødvendig, fremmes, opstår og udvikles i omgivelser, der kontinuerligt, spontant og uforudsigeligt forandrer sig.

Uden handlekraft og -kompetence: At kunne anvende det lærte under varierende omstændigheder og kontekster er der ingen intelligens.

Der adskiller det levende sig fra maskiner. Vi bygger os selv om, imens vi lærer, og forandrer på den måde både “os” og alt, hvad der ellers sker.

En maskine skal være dum

En maskine skal være dum. Den skal lave det den konstrueres og indstilles til igennem en gennemskuelig triviel proces. Den skal kunne kontrolleres og følge et program. Gøre præcis det den er konstrueret til “rigtigt”, hverken mere eller mindre!

Det svarer næsten fuldstændigt til det, jeg ser brede sig i vores kultur igennem nu mange år”

Alt bringes på koncepter. Mad smager enten salt eller sødt og ens hver gang. produktion og undervisning følger procedurer og instruktioner. Alle skal lære det samme og på samme måde. Uønskede variationer ses som afvigelser og fejl i forhold til et ideal. – En standard, norm, regel, eller plan.

Mennesker forventes at arbejde forudsigeligt og målbart og efter regler og procedurer. Produkterne og ydelserne skal være ens.

Det skal de for at der kan tjenes penge.

I virkeligheden er det måske blot fortsættelsen af konflikten imellem intelligens og moral?
Mulighederne for at udvikle Intelligens falder, når variation begrænses – uanset om begrænsningen kommer fra Gud, Partiet, Familien eller Facebook.

AI og de store Sprogmodeller

Den hastige udbredelse af AI og LLM vil accelerere denne tendens voldsomt!



Såkaldt maskinel intelligens bygger på at kalkulere den mest sandsynlige fortsættelse af en tekst/spørgsmål, på baggrund af et gennemsnit af mønstre i måden, vi beskriver og forklarer verden og hinanden på. Den fremmer på den måde standardiseret adfærd, sprog, perspektiver og -løsninger.

Præcis som fastfood søger at ramme den billigste måde at tilfredsstille kundernes tillærte præferencer efter fedt, salt og sukker; forstærker AI den standardiserede måde at tænke på.


Den sanser intet! 
Og den kan ikke bevæges emotionelt. Hvis det virker sådan, er det blot udtryk for en statistisk kalkulation og optimering af output.



Den har ingen empati, ingen indre emotionel resonans af “sig selv” eller dig.
Og den sanser absolut ingen smerte.

Den “genkender” intet, af det vi skriver i interaktionen med den,
Den kalkulerer blot de mest sandsynlige svar, som vil tilfredsstille brugeren og afslutte “chatten”!

Konceptuelle uddannelser

Når jeg ser konceptuelle uddannelser, med nøje krav til at alle deltagere skal igennem “det samme” stof, læse de samme bøger, (som de, der holder kurset, måske har skrevet – og dermed kan afsætte), og følge bestemte skabeloner .. Så handler det også om det, jeg peger på her.

Det fremmer ikke intelligens.
‘Dumhed’ forstået som ensrettethed, stivhed, forudsigelighed, afhængighed og usikkerhed (“gør jeg det nu rigtigt?”) -vinder, når standarder og koncepter sætter ind!

Hvad så?

Er der alternativer?

Ja – vi lærer godt igennem autentiske, vekslende, realistiske kontekster, i kropslig kontakt med mennesker vi føler tillid og tiltrækning til. Vi lærer, når vi kan spejle hinanden i mange uforudsigelige og spontane variationer 

At lære sker emotionelt kropsligt og situeret.

Intelligens og moral i Tantra?

En praksis med tantra “læres ikke” som en teknik eller et koncept. Det læres igennem måderne, vi relaterer med hinanden på.
En Tantra ‘overføres’ som en praksis eller et håndværk direkte og sanset.

Det findes intet koncept for at elske eller møde et andet menneske! Hvordan skulle det være muligt, når det, som gør os levende, er, at vi forandrer os hver eneste sekund i bevægelse med det, som sker lige her og nu i vores “omgivelser”.

Hvad lærer du af “omgivelser” der f.eks holder en professionel distance?
Ja! … Emotionel distance. Eller måske at danse med maskerne.



Ved du at ordet “person” kommer af det græske “persona”, der henviser til “stemmen fra bag masken” som skuespillerne i oldtidens græske teater brugte. 


Igennem tusinder af år har Tantra været set som en af de største trusler imod de etablerede religiøse og moral-styrede samfund! Det svare meget godt til at intelligens også vil være den største forstyrrelse for totalitære systemer.

Systemisk cupisofi og elskovskunst