Er det at være intelligent knyttet til moral? Altså således at et intelligent menneske vil leve i overensstemmelse med moralske værdier?

Det spørgsmål opstod i mig, ved at læse en række kommentarer til et opslag på et sociale medie.

Jeg har sammen med Karin ledet Mahamudrainstitut i mange år. Et sted hvor vi åbent inviterer mennesker til at undersøge bl.a. “kunsten at elske”. Det er næsten indlysende at det igennem årene har ført til megen fordømmelse med afsæt i moral.

Moral har rod i det latinske – og peger på “skik, sædvane, adfærd og karakter”. Ingen fødes med sædvaner eller en forståelse for, hvad der er forventet adfærd. Det skal læres.

Det er simpelthen det, som opdragelse er til for: 


At gøre dig i stand til at opføre dig på en sådan måde, at du kan accepteres af en bred gruppe mennesker, som ikke kender dig.

Moral bruges til at stabilisere samfund, herunder at afgøre f.eks. skyld, pligt, ansvar og straf.
På mange måder fungerer moral som et sprog.

Bevæg dig på en sådan måde, at du ikke “falder ved siden af”!
Hold dig indenfor normen!

For at styre det vil et samfund udpege nogle “moralens vogtere”. Nogle af dem “opstår bare”. Der vil være dommere, anklagere, forsvarere, præster, veninder, subkulturer, meningsdannere og andre mere uformelle stemmer i samfundet.

Moral som magt

Moral fungerer vel nærmest som et samfundsordnende og -organiserende middel? 
I princippet tjener den gældende moral som en skabelon, hvorefter menneskers adfærd formes.
Systemisk set en “General kode” – der er styrende for al acceptabel adfærd.

Moral i et samfund skal skabe træghed i forhold til spontane forandringer, som kan true den gældende orden. Den skal øge sandsynligheden for at verden af i morgen – og menneskers adfærd, ligner det, den er i dag. Den virker som det måske vigtigste og mest subtile magtmiddel mennesker har opfundet.

Er der noget at sige til, at vi f.eks. i forbindelse med indvandring – Dvs. skift fra et kultur-område til en anden, kan opstå voldsomme “integrations”-problemer?

Det snedige ved den er, at den tidligt internaliseres i os. Vi kalder den f.eks. for “vores samvittighed”. På den måde kan kontrollen virke uden magt eller ydre tvang.

Moralen skaber en følelse af sikkerhed. Du kender sikkert udtrykket at have et “moralsk kompas” at navigere efter. Moral skal som noget meget vigtigt fjerne både usikkerhed OG at noget overraskende fundamentalt nyt sker!

Intelligent

Jeg har det en smule anstrengt med begrebet “intelligent”. Det er jo meget oppe i tiden! Ikke mindst i forhold til såkaldt “kunstig intelligens”.

Nuvel – ordet peger på en levende organismes evne til at skabe sammenhænge og mønstre, der kan øge evnen til at handle “nyttigt” i et grundliggende uforudsigeligt, spontant opstående univers.

Jeg vil beskrive det som:

Færdigheder i at udvikle bevægelses-kompetence i et univers af bevægelse, der ikke gentager sig.

“Nytte- eller det “at handle nyttigt-“ bliver central i denne måde at iagttage intelligens på.
Nyttigt for hvem eller hvad?

Hold dig i live!

Den basale impuls i en levende organisme er at holde sig i live. Det er simpelthen umuligt at slå sig selv ihjel ved at holde vejret. Hvis nogen skulle gøre forsøget, kan de træne sig op til at holde det så længe med viljens kraft, at de besvimer af det.

I samme sekund, det sker, så holder viljen op med at modarbejde det, jeg vil kalde for “General-kommandoen”: Forbliv i live!

Instinktivt trækkes vejet ind. Kroppen snapper efter luft og fylder lungerne med den. Selvmord kan kun ske ved med intention at forhindre, at kroppen har en chance, når bevidstløsheden indtræder. Altså ved at skabe nogle omstændigheder, den ikke af-sig-selv kan forhindre i den situation.

Denne General-instruks understøttes af den principielt vigtigste sans: Smertesansen.

Når noget gør ondt – udløser det en spontan impuls til at bevæge sig anderledes for at reducere eller undgå smerten.

Mennesker kan udvikle en adfærd, hvor de bevidst søger smerten og bremser denne impuls til at flytte sig. De kan på den måde øve sig i “at holde ud”. Det gør de for f.eks. at opnå noget, de vægter som mere vigtigt end den umiddelbare refleks og impuls til at overleve.

Måden, den opstår på, er ved “at kalkulere” eller vurdere sandsynligheden for, at en midlertidig smerte på længere sigt, kan føre til nogle fordele, der også på længere sigt – alt andet lige – kan gøre det lettere at overleve.

Og – “alt andet lige” – betyder: “Givet at det meste andet ikke ændrer sig væsentligt”. 

Hagen ved det er: AT ALT andet faktisk ændrer sig væsentligt!

I vores samfund regnes et menneske for intelligent, hvis det både kan handle nyttigt her og nu, og bl.a. ved at udholde lidelse og ubehag i et længere perspektiv kan opnå fordele for sig selv og sin evne til at overleve.

Da samfundet bæres af moral som et gennemgående ordensskabende magtmiddel, der skal reducere for store udsving i menneskers adfærd, øger det chancerne for at den, der anses for at være intelligent, lykkes.

Nytten og intelligens som kontekst-afhængig.

Intelligens er med andre ord bundet op på kontekst.

Hvis nogen angriber dig, så skal der en intelligens til her og nu spontant at kunne bevæge sig på en sådan måde, at faren reduceres bedst muligt.
Til den måde at være intelligent på hører det at udholde konkret fysisk smerte.

Hvis du i et samfund forventes at tage dig en uddannelse? Og måske i den subkultur, du er opvokset, opdraget og lever i, mødes med forventninger om en “højere uddannelse”, så skal du kunne udholde lidelsen, der er forbundet med at tage den.

Hvis du IKKE kan det, så vil din overlevelse i det samfund, der bæres af moral, afhænge af hvor godt du formår – på moralens præmisser – at forsvare, hvorfor du ikke lykkes!

Handler intelligens så kun om “mig selv”?

Hvis en levende organismes- eller neuralt systems- grundliggende impuls er “at holde sig selv i live”? Så vil det også betyde:

At det kan handle på en sådan måde, at alt det- som er forudsætningen for at, det er muligt, OGSÅ holdes i live.

Det jeg skriver her, peger på et af de helt basale grundantagelser i den systemiske teori og videnskab: 

At intet (levende) system kan have en egen eksistens. Det opretholdes igennem interaktion – dvs. skelnen og udveksling med såvel alt det, der sker “indeni det”, Og med det , som kan iagttages som værende “omkring”.

Når vi f.eks. igennem vores måde at beskrive levende systemer på, tildeler dem en identitet, så beror det på, at vi kunstigt afgrænser det, vi beskriver. Vel vidende at det er både en forenkling og forsimpling, af det som reelt sker.

Et menneske vil handle forskelligt i hhv. møder med sin familie – eller indlejret som medarbejder på sin arbejdsplads.

Da intet levende væsen eksisterer UDEN at bevæge sig og handle – Og altså kontinuerligt handler tilpasset til sine omgivelser!? Kan vi retteligt spørge: Hvem ER så dette menneske?

Ja her kommer moralen ind: …

Vi GØR dette menneske til den adfærd og de beskrivelser, som vi får til at passe til vedkommende – uafhængigt af konteksten det bevæger sig i!

Den tillærte moral er det, vi kalder for “SELV”. Den tilsyneladende genkendelige adfærd der altså ikke er impulsiv og spontan men relativt uforanderlig.

SELV bliver på den måde et menneskes moral.
Et mønster for, hvad du må kunne udholde af lidelse og smerte.

SELV bliver som Moral – et mål for uforanderlighed i en grundliggende kaotisk og uforudsigelig verden.

Smerten signalerer:
Bevæg dig anderledes – dit liv kan være i fare!

Moralen siger:

STOP – du skal ikke bare bevæge dig anderledes – men SÅDAN: …. og udholde smerten! Og kan du ikke det, så find en adfærd der indenfor moralen, kan gøre det acceptabelt.

Det moralske menneske er afhængigt af accept og kontrol
Det spontane menneske bevæger sig uden- eller med et meget lille behov for accept.

Hvad er vores kultur? – Hvad er vores natur?

Det er meget vanskeligt at udøve magt over et naturligt menneske. Det beror på at naturen bevæger sig spontant. Det er derfor at børn opdrages ind i kultur og med den også moral.

Magt kræver forudsigelig adfærd.
Det vi kalder for “lyst” – kan ikke forlanges, kræves, købes, bestilles .. Det opstår af sig selv.
Det vil være frygteligt anstrengende at skulle trække vejret efter en helt bestemt rytme, som er sat af en regel.

Vores organisme ER natur. Den har ingen egeneksistens. Den virker impulsivt og spontant. Og når den tvinges ind i et dikteret mønster, så vil det skabe smerte. En lidelse den har lært at udholde i et vist omfang.

Hvis smerten over at skulle følge forventningerne – dvs. den moral der tidligt internaliseres i os og bliver til “vores samvittighed” – bliver for stor? Så søger mange at bedøve sig ud af den.

Skabe nogle øjeblikke af frirum, hvor det impulsive kan få lov at udfolde sig. Desværre kun så længe bedøvelsen holder.

Det kan i den grad lede til en forstærkende spiral.

En vej ud?

Vejen ud af den er at SE det.
SE hvordan hele dette spil – spilles.

Måske endda få øje på, at det måske nok kan føles intelligent at leve op til et samfunds forventninger? Og at det er identifikationen med dette samfunds moral, der skaber lidelsen.

Den tillærte overbevisning om, at der overhovedet findes “en ret vej” til at leve et lykkeligt liv?
Opdage hvor absurd ideen om, at der først skal være lidelse før der kommer glæde, lyst, impuls og spontanitet, er.

Det fordrer kreativitet! … Evnen til at se igennem normer og regler og modet til at bryde med dem. Afprøve intelligente måder at ændre fortællingerne på, og dermed skabe store revner i magt-skabende overbevisninger.

Hvis du vil tale om det?
Vil du undersøge det sammen med et andet menneske

Så tag kontakt til mig.



Mads Jesper Løye Hejl