“INTERESSERER DU DIG OGSÅ FOR TANTRA?” – Kan en spørge
“INTERESSERER DU DIG OGSÅ FOR TANTRA?” – Kan en spørge.
Sandsynligheden for at han/hun så mener: “Tantra-massage” eller “Tantra-Seks” er ret stor.
At forveksle de to, svarer til at gå til frisøren og bede om noget “hår”.
“Okay?” svarer hun… “Hvad mener du med du vil have noget hår?”
“Jamen jeg har en gang prøvet at få ‘hår’, og det var ret godt!”
“Mener du ‘at få klippet dit hår´?” Forsøger hun så.
“Ja ja.. det er vel det samme som hår?”
“Hm nej, og pyt! Sæt dig hen i stolen, så kommer der en og ordner dit hår om lidt!”
…..
Det svarer også til at gå i sportsbutikken og spørge efter “noget Yoga”
“Jeg har hørt, at I sælger Yoga her”
“Det gør vi ikke!”
“Nå – det forstår jeg ikke. En ven sagde, at han havde fået yoga her!”
“Han har muligvis købt en yogamåtte, -nogle klodser, eller egnet tøj til det, hos os?W
‘Yoga’ er udtryk for en praksis, der har rod i filosofi, med en lang tradition, og i forskellige varianter.
…..
Tantra massage
Tantramassage blev skabt som en praksis i Vesten, hvor principper fra forskellige klassiske Tantras – altså måder at iagttage livet og det levende på – kunne integreres i seksualitet.
I Østen forbindes Tantra med en praksis, der kort beskrevet handler om at iagttage: At der ikke er nogen reel forskel imellem ‘den som iagttager’, ‘det der iagttages’, og ‘måden der iagttages på’.
Det ‘hele’ er udtryk af ‘det, der sker’.
Nogle gange beskrives det som:
“At opdage illusionen om et isoleret, afgrænset selv”. Et ‘selv’ der -vil have ‘noget’,- give ‘noget’. -‘opleve noget’, -‘eje noget’, -‘opnå noget’ .. etc.
Disse Tantra´s (i flertal) er overleveret mundligt og som tekster i forskellige traditioner. De har en undersøgende karakter – og har haft stor indflydelse også på vestlig præget filosofi.
Moral
I Tantra spiller moral en vigtig rolle!
Den ses som et af mange midler, hvorpå vi kan opretholde illusionen om et sådant afgrænset selv!
Hvis nogen ønsker magt, så er det 1. skidt at splitte fællesskaber ad!
At definere og pege på ‘rigtig’ og ‘forkert’ adfærd og isolere de, som dermed identificeres SOM ‘forkerte’.
De klassiske Tantras inviterer til at iagttage alle de måder, hvorpå vi mentalt og kropsligt praktisk kan isolere os og hinanden på den måde.
Sex og lyst
ET område af livet synes at være særligt let at bruge til denne adskillelse!
Vores spontane lyst til sex. Vores seksuelle tiltrækning til hinanden. Denne sprudlende uordentlige impulsive kreativitet og livskraft, som alt levende opstår af – og mere eller mindre drives af fra fødsel til død.
I den erkendelse har Elskoven og vores drifter spillet en væsentlig rolle i mange af disse Tantras. Alt som noget der måske kan være gavnligt at møde ‘opmærksomt iagttagende’?
“Hvordan bærer vi os ad med at mødes i noget SÅ intimt og sårbart, og samtidig skabe illusioner om, at vi er adskilte?”
- Ritualer og seksuelle praktikker.
- Praksis når nogen dør.
- Praksis omkring hvordan vi møder naturen, spiser, sover, iagttager, slås, elsker, bygger …
Ja alt, hvad vi gør,
inviterer de klassiske tantras til at se som muligheder for at iagttage:
‘Hvordan de gøres’? – og ‘hvordan vi adskiller os fra dem som ,‘en nogen’, der gør dette ‘noget’?
Transaktioner
Først og fremmest vil illusionen om adskillelse opstå øjeblikkeligt, når vi gør livet og det levende til ‘noget’ der kan gives og modtages. I det sekund vi møder hinanden i “transaktioner” så opleves adskillelsen total!
I den erkendelse peger de på anerkendelse, lyst, medfølelse og ‘kærlighed’ som betegnelser for “det der må være ‘hinsides (udenfor) betingelse’ – og enhver transaktion.“
Interesserer du dig også for Tantra eller mere for ‘tantramassage’
Har det at ‘give og modtage en Tantra-massage’, eller ‘Tantra-behandling, så noget med “Tantra” at gøre?
Det korte svar er (ud over navnet) NEJ.
Med mindre der elskes som en opmærksom iagttagende praksis, hvor de elskende opløses i elskoven, hinsides at betinge sig som “et forhold” – for(be)hold.
At elske i den erkendelse forvandler alt ved: ‘Hvordan der elskes’ på.
…..
Jesper?!
Er du så kritisk overfor Tantra-Massage og -behandling?
Nej.. Det ville også være ‘op ad bakke’! Vi lever i et behandler- og terapi-tungt samfund. Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at der finder skønne, dejlige møder og behandlinger sted til stor glæde for ‘givere’ og ‘modtagere’.
Jeg inviterer blot til at se noget andet ![]()
