Intro-weekend på Mahamudrainstitut

Kom til intro-weekend på Mahamudrainstitut.

Igennem de senere år har vi reduceret antallet af åbne seminarer, til fordel for længerevarende årsforløb. Vi ser, hvor stor en forskel det gør, når mennesker virkelig vil fordybe sig i praksis.

Vi oplever, hvordan det at mødes i en gruppe, med den tryghed der følger af at mødes igen og igen – på helt anderledes vis åbner for at spænde af og undersøge i sig, frem for at skulle forholde sig mange nye mennesker på hvert seminar.

intre-weekend på Mahamudrainstitut
Et blik mod hovedhuset

Hvordan relaterer vi med hinanden?

Vi er optaget af, hvordan vi relaterer til hinanden og vores omgivelser uden masker, overflade og forstillelse – i respekt, opmærksomhed og medfølelse.

Også det sker bedst, hvor vi ikke mødes flygtigt på seminarer , men erfarer sammen over en længere periode.

En invitation til bevidst, opmærksom, kontakt

En tantra henvender sig til den enkelte af os.

Den udtrykker en invitation til at leve i opmærksom, bevidst kontakt til det, som er, og ikke længere stille sine fortællinger og ønsker om, hvordan det burde være, imellem. Den handler om at få øje på” og IKKE om at fixe noget som helst, eller om at “komme et eller andet sted hen”.

Hvilken befrielse er det ikke at ophøre med at jage alverdens ambitioner med sig selv og hinanden? Uanset hvordan vi vælger at leve – sammen eller hver for sig.

Mahamudrainstitut, er med afsæt i års erfaringer, modenhed, og en solid funderet praksis og integritet, et rum for ny indsigt.

Det, som før føltes fastlåst i krop og intellekt, bliver bevægeligt. Mennesker oplever her en klarhed, der kommer af selv at undersøge og undre sig i trygge rammer og autentisk ledelse.

Lyse, smukke lokaler

Deltagerne på vores studieforløb og kurser finder her lyse, rene og æstetiske lokaler. Ordentlige badeforhold, en oase af natur og dejlig økologisk (og om muligt biodynamisk) vegetarisk/Ayurvedisk mad.

Vi finder det meget vigtigt i forhold til at mødes i et intimt rum, hvor tæt kontakt imellem mennesker kan finde sted.

Sanselige omgivelser inviterer til at åbne sig i sanselighed. Omgivelserne spejler praksis og omvendt: Praksis spejles i omgivelserne.

Intro-weekend på Mahamudrainstitut
Den store sal

Hvornår er der åbent tantra-kursus på Mahamudrainstitut?

Datoer  2020

  • jan 11-12
  • maj 23-24
  • aug 29-30
  • nov. 28-29