Jeg læser og hører nogle gange udtrykket: “Det vil jeg ikke investere min tid på!” Eller: “Hvis du vil netværke, så må du investere tid i det!”

At investere og få noget til gengæld

Hvis vi investerer noget, så betyder det gerne at vi tager noget – her tid – og putter det ind noget andet, bruger det, mister det – for så at få noget andet til gengæld!



En god investering vil så være at “man får MERE” tilbage end det, man puttede ind i det.
Det er let at se, hvis det f.eks. er penge, der investeres? – Og noget, der kan omsættes til penge, som kommer retur.

Hvis det, der kommer tilbage, skal måles i noget ANDET end det, som blev investeret, vil det være sværere! Så beror det mere på en følelse og fornemmelse af “om det har været det værd”.

Når der udbydes uddannelser til f.eks. “terapeut eller behandler”, så investeres der både tid og penge. Håbet er så måske, at uddannelsen kan generere en indtægt, som er væsentlig mere end omkostningen. Måske går det så højt, at det er muligt at “leve af det”?

Det er det så, for de færreste!
Så formuleres gevinsten eller udbyttet gerne som “personlig udvikling”.

Kan du investere tid?

Kan man investere tid, og få mere tid tilbage?

Nej du får ingen tid tilbage!

Du kan også kun investere af dit overskud.
Og ingen af os har overskud af tid!
Vi lever indtil, vi ikke gør det mere.

Jo måske kan jeg leve sundere end ellers? Og hvor megen mere “tid” som levende, det giver, er umuligt at sige.

Der har religionerne fundet på noget smart: Du kan investere nu – og få gevinsten hinsides – altså når din krop er død. Du investerer for din sjæls skyld. – bogstaveligt skrevet: “Betal din skyld til Gud eller guderne på forhånd!” Du gør det ved at bruge din tid på faste, bøn, og et gudfrygtigt liv.

Nu er det ikke så mange der tror på den fortælling længere!

At investere i at lave noget mere nyttigt?

Det kan være at der er perioder, hvor vi ikke ved, hvad vi skal lave? Eller keder os? Så kan vi sige:
“Ok jeg kunne jo også lave noget nyttigt”. Vel at mærke i overbevisningen om at det, ikke at lave noget eller som ellers ville være lave, må være unyttigt?

Hvis nogen siger til mig:

Ok Jesper: “Jeg investerer lige noget af min tid i dig…”
Så siger jeg “nej tak…”

Jeg er ikke et investeringsobjekt..

Jeg vil ikke mødes med mennesker, hvor præmissen er, at vi skal bruge hinanden til at få et udbytte.

“Jojo .. men der er vel noget i det for os begge to!?”

Nej! og atter Nej!
Hvis vi mødes og vil elske, med blot den mindste intention om at “få noget ud af det”, så er det der sker ikke længere “at elske” men at bruge.

Udbyttet og forventningerne stilles imellem os som en umådelig afstand. Den “professionelle distance” kaldes det gerne. Forbeholdet der dræber al kontakt til kærlighed. Vi gøres til midler for noget, der ses som “større” og måles på “udbyttet” af vores virksomhed eller handel med hinanden.

Det handler overhovedet ikke om “penge”!
Men om ensomhed og isolation bag grænser: … “What is in it for me?”- filosofi