jeg har ikke lyst til sex mere

“JEG HAR IKKE LYST TIL SEX MED HAM/HENDE MERE”!

Jeg har ikke lyst til sex med ham/hende mere og jeg er bange for at han/hun går, hvis jeg ikke gør det.
Hvor har jeg ofte hørt den sætning – eller noget der ligner.

“Det er mere reglen end undtagelsen, at mennesker der lever sammen som par, har forskellige behov for Sex. Det gælder både hyppigheden og måden den sker på.

Da de fleste samtidig også ser det at have monopol på Seksuel og kærlig intimitet, som den absolutte forudsætning for at være sammen som par eller kærester, så bliver denne forskel meget let til en frustration: Til noget der stresser dem begge.

Jeg har SÅ mange gange lyttet til, at den ene er bange for at den anden ikke “vil forholdet” længere, hvis der ikke er regelmæssig Sex” . Altså går vedkommende i seng med partneren, betinget af at “beholde forholdet”.

Det ødelægger ganske enkelt vedkommendes Seksualitet og lyst.

“jojo nogen gange kommer lysten jo når vi er i gang”
“Og mange gange gør den det ikke … Heldigvis er det så hurtigt overstået! Jeg ved lige hvad han/hun godt kan lide!”

Det gør intimitet utryg!
Det fører jo så hurtigt til at han/hun vil mere! – End jeg vil.

Det er naturligt at jeg ikke har lyst til sex mere med dig!

Der er naturligt, hvis vi ikke tænder Seksuelt på hinanden efter nogle år!
Og det har ingen sammenhæng med, om vi gerne vil leve sammen!

Mennesker gør bare sex til et monopol!
Og så til et problem: Til noget der skaber en ubehagelig spænding imellem os.

Et problem at:

  • Vi ikke har “lige megen lyst”
  • Det ikke fungerer!
  • Vi vil noget forskelligt
  • Jeg bare ikke tænder seksuelt på ham/hende mere. Og stadig er meget glad for, at vi lever sammen og alt hvad vi ellers “har med hinanden”.
  • Den ene ikke KAN – pga sygdom, stress, medicinering eller handicap af den ene eller anden art.

Jeg har ikke lyst til sex mere – hvad så?

Ja så opsøger de måske en “Sexolog”?
En som gerne taler om sex og parforhold med dem. – Naturligvis i den professionelle distance.
Endnu engang forbindes Sex med noget, der skal fixes!

Måske foreslået at lave nogle “øvelser sammen”?
Hvor lyst-inviterende er DET lige? Ja overhovedet ikke!

Jeg har SÅ mange gange lyttet til, at den ene er bange for, at den anden ikke “vil forholdet” længere, hvis der ikke er regelmæssig sex” . Altså går vedkommende i seng med den anden, betinget af at “beholde forholdet” … Forbeholdet vil jeg hellere skrive.

Det ødelægger ganske enkelt vedkommendes Seksualitet! Lyst fordamper fuldstændigt, hvor der er angst – Bare en lille smule angst er nok. Alene en kontekst eller noget der markerer: At nu kan der opstå en situation, hvor der kan komme forventninger om Sex! – Kan være nok til at aktivere angst og øjeblikkelige forsøg på at komme i kontrol.

“Jojo nogen gange kommer lysten jo, når vi er i gang”
(Og mange gange gør den det ikke … Heldigvis er det så hurtigt overstået! Jeg ved lige hvad han/hun godt kan lide)
“Det fører måske til, at han/hun så vil mere! – og det vil jeg ikke!”

Tilsammen gør det intimitet til noget, der føles utrygt i mødet med sin “partner.”

Det er virkeligt sårbart at tale om: at “Jeg har ikke lyst til sex mere” – Om ikke længere at have seksuel lyst til hinanden.

“Måske handler det bare om, at jeg ikke er så god til det? .. “Eller at han/hun nu ikke finder mig Seksuelt attraktiv mere? Også at JEG ikke finder mig Seksuelt attraktiv mere!”


Tag Sex ud af ligningen!

Jeg har ikke mødt noget menneske, som finder det bare det mindste lystent, at SKULLE gå i seng med et andet menneske. Og heller ikke nogen som finder det spor rart at skulle opfylde det menneskes Seksuelle forventninger.

Tværtimod. Hvis vedkommende alligevel gør det, så skaber det stort ubehag og værst: Vrede, mismod, eller sågar afsky over, at have gjort det, uden at lytte til sin indre stemme.

Igen og igen og igen… Belastes ens evne til at bevare sin integritet og føle sig tryg. Ovenikøbet derhjemme sammen med et menneske, vi holder af! – Og hvor vi netop gerne vil kunne finde hvile og ly, og slappe af fra et måske ellers udfordrende og stressende liv?

Når Seksuel og emotionel intimitet gøres til et monopol, så ligger der sådan et krav til begge to!
Relationen betinges af Sex!

Når en relation betinges

Hvis vi med ordene “kærlighed, lyst og frihed” peger på noget, der ikke kan betinges – eller må være hinsides enhver betingelse! – Så vil denne forventede Sex invitere os ud af kontakten til alle tre.

“Nu MÅ jeg altså også se, om jeg kan “finde lysten” igen!”

Det kan du ikke!
Det er umuligt at finde noget, som kun opstår af sig selv, når den ikke kræves og forventes af os!

Mit forslag er derfor at møde hinanden som de allerbedste venner. Venskaber kan holde igennem hele livet. Især hvis vi ikke stiller krav til en bestemt adfærd overfor hinanden. Når vi bliver venner, handler det meget om “At vi virkelig godt kan lide at være os, når vi bevæger os sammen!”

– Og det kan vi typisk, når vores relation ikke indeholder pligt!.

Jeg har ikke lyst til sex med ham/hende mere – hvad så med den seksuelle lyst ?

Hvad så med den Seksuelle lyst?

Ja der må/kan vi udvikle en omsorgs- og respektfuld- måde at elske med andre mennesker på. Sådan at vi ikke bruger dem til at holde vores parforhold kørende”.

Jeg ser det som umådeligt sårbart at elske. Det bevæger alt i os – især når vi tager nogen ind i os. Som kvinder jo gør fysisk konkret i elskoven.

Hvordan kan vi gøre det på sådanne måder, at vi alle føler os trygge ved, hvordan det sker? Hvordan passer vi på hinanden, og gør det lettest muligt, at vi føler os trygge i det?

Det virker helt sikkert ikke at opstille betingelser og regler!

Som jeg ser det – går det igennem opmærksom anerkendelse og medfølelse – og hinsides krav og forventninger til en bestemt form. Det fordrer at vi kommunikerer med hinanden! At vi vil være intime med hinanden på mange andre måder.

I vores praksis-fællesskab undersøger vi også det, jeg har skrevet om her. Det er utroligt givende og trygt at møde mennesker, som vi kan spejle os i – også når noget bliver vanskeligt og svært.

Fremfor alt er det er enorm støtte og hjælp at erfare konkrete måder at møde disse helt naturlige udfordringer og glæder ved at relatere med hinanden – omkring lyst, seksualitet og respektfulde, anerkendende måder at relatere med hinanden på.

Previous Article
Next Article