jeg kan godt lide dig

“Jeg kan godt lide dig!”

“Jeg kan godt lide dig!”
Kan du også fornemme, hvor intim den sætning kan føles?
At udtale den højt, skaber en varm følelse af at tage et menneske ind i mig.
Hvem vil ikke gerne have det, vi kan lide, tæt på?
At høre den sagt af et andet menneske, føles anerkendende og inviterende.

Jeg kan nogle gange føle mig forlegen, når det sker, samtidig med at en ubestemmelig let fornemmelse breder sig i min krop. Den minder mig lidt om “lykkefølelse”.

På engelsk hedder det: “I like you”

Like kommer fra oldengelsk līcian (verb) = “at behage, være tilfreds med, kunne lide” — og gelīc (adjektiv) = “lignende, ens, af samme form”.
Begge ord hænger sammen med et urgermansk rodord galīkaz = “havende samme form, lignende” (sammenlign tysk gleich, dansk lig, svensk lik).

Det går så endnu længere tilbage til den indoeuropæiske rod leig- = “krop, form, fremtoning”.

Så det betyder noget i retning af – at “vi ligner hinanden” – eller “du er i overensstemmelse med mig”.

Det engelske “like” bliver til “at lide” når vi oversætter til dansk
“Jeg kan godt lide dig”.. Har anden oprindelse og betydning:

Ordet lide betyder oprindeligt at føle behag ved, at have lyst til. Det kommer fra olddansk lītha og oldnordisk líða, som betød at have det godt med, at tåle, at være vel tilpas med.

Den anden betydning af “at lide” – som f.eks. i udtrykket: “Han lider slemt?” – altså som at være i “lidelse” opstår ved at lītha og líða også kan betyde: “At erfare eller gå noget igennem” – f.eks. “han lider slemt under sin feber”.

Jeg kan godt lide dig!

Det “at lide” – udtrykker noget eksistentielt i begge dets betydninger, som jeg ser det.
Vi kan intet alene i dette liv. Vi lever i kraft af, hvordan vi formår at relatere med hinanden.

Gautama Buddha sagde: “At leve er lidelse” – og pegede dermed på, at det er smerte i alle de måder den optræder på, der, – ved at få os til at bevæge os anderledes end det, vi gør lige nu – holder os i live.

Måske peger vi med “At jeg kan lide dig” på:
At “Jeg gerne går igennem livet sammen med dig?” – uanset om det så er smerteligt eller fyldt med glæde og lyst!

Det kan selvfølgelig lyde lidt voldsomt eller vidtrækkende!
En anden måde at se det på, kan så være:
“At jeg føler det rart at være sammen med dig” .. lige her og nu.

….Og hvad er i livet andet end “lige her og nu”?

Det er trygt godt at kunne lide hinanden.

Jeg har virkelig let ved at lide mennesker. Måske har det noget at gøre med, at jeg genkender “lidelsen” i det at være levende?
Vi bevæger os sammen i dette sårbare liv! I sårbarheden og forgængeligheden lever også skønheden og lyst og det, vi kalder for “kærligheden”.

Alt hvad vi elsker, vil forsvinde! Hvor dyrebare gør det ikke de møder, vi har!

Det jeg ser og kan genkende i mine møder med mennesker, er, at vi trods smerte, ofte bliver ved med at blive i det som smerter – måske endda i mange år?

Det føles trygt at føle sig set uden at blive gjort til et middel til noget andet. Jeg vil gerne være tæt på et menneske, hvor vi kan mødes på den måde.

Måske er du kvinde og har lyst til at mødes i en Mahamudra Tantra massage?

Måske vil du lære at tantra-massere Mahamudra-style?

Previous Article
Next Article