Jeg tænker at mange – (måske flest mænd?) – har hørt en kvinde sige: “Jeg kan ikke mærke dig!”

Måske har de forbløffet svaret:

“Hvad?! Har du fået føleforstyrrelser? Jeg er jo lige her!”

“Nej du er ikke til stede, sådan at jeg kan mærke dig!”

“Det forstår jeg simpelthen ikke, hvad du mener med?”

“Det er som om du er fjern – et andet sted eller bare ikke opmærksom?”

“Hey jeg er lige her ved siden af dig! Og jeg knokler altså for at sørge for, at vi alle kan have det godt!”

Hvis det sker midt i at de sexer med hinanden, så er det med al sandsynlighed forbi.
Det hjælper heller ikke, at spørge om hun vil have, at han tager hende mere kontant så hun rigtigt kan mærke det, eller om det, hun mener, er: “At hans stav for lille?”

Hvad betyder: “Jeg kan ikke mærke dig?”

Jeg fik opfordringen fra en mand: “Jesper kan du ikke skrive lidt om, når kvinder siger: “Jeg kan ikke mærke dig”.

Her kommer et bud på det:

Jeg ser en forskel imellem at være en, som “stikker noget ind i et andet menneske” – eller være “den der bliver presset noget ind i”.

Jeg kan formulere det en smule “blødere”: At være den som inviterer noget ind i sit intime indre, eller at være “den som inviteres derind”.

Det “indre” er intimt. Det er blødt og meget sårbart. Hvis der skal noget ind i mit intime, og det oveni købet er et andet menneske, som gør det, så skal jeg føle mig helt tryg ved det, som sker!

Den tryghed opstår, når jeg meget tydeligt kan følge, hvordan dette menneske bevæger sig både -før, -under og efter, at det er- eller har været- derinde. Jeg skal simpelthen kunne “følge med”. Og det skal ske i dialog – om det så er med- eller uden ord.

Når der siges: “Jeg kan ikke mærke dig.” – Så kan det handle om det!

Det kunne måske også formuleres som:

“Jeg har svært ved at fornemme, hvordan du bevæger dig, hvad der foregår i dig? ..Og det er super vigtigt for mig at kunne det, hvis vi skal være intime med hinanden. – Dvs. hvis jeg skal åbne mig for at tage dig ind.

Jeg vil gerne tage dig ind. Intimitet er meget vigtigt for mig! … Og du må vise tydeligt, klart og opmærksomt, at det er det du gør, imens du gør det.

Hvis du er optaget af noget andet eller tredje samtidig med, at du fører noget ind i mig på min invitation, så er det bedre at du bliver ude! ..Det føles ganske enkelt utrygt! Det gælder ikke “bare” for elskoven men for vores liv sammen i det hele taget!”

Det kan lyde som en betingelse?
Det er det ikke! – Det er natur!

Jeg kan pege på dette i alle møder med levende væsener!
Hvis ikke jeg formår at bevæge mig tydeligt, klart, opmærksomt , lyttende og i resonans (dialog) med alle vores sanser? Så vil jeg enten opfattes som potentielt truende, eller farlig.
Vi lukker i mødet med noget lukkende – og åbner lettere i mødet med det, der åbner og viser sin egen sårbarhed.