JEG NYDER BIG TIME AT BLIVE ÆLDRE!
Jeg nyder big time at blive ældre! Det er jo sådan set ret heldigt, da der ikke er noget som alligevel kan forhindre det.
Spørgsmålet er måske mere: “Hvordan” jeg ældes?
På Mahamudrainstitut mødes vi på tværs af alder. Den vigtigste forudsætning for at være med er, at man – som jeg skriver – er “bevægelig”.
“Hvad betyder det?” Det bliver jeg jævnligt spurgt om.
Jeg har ikke nogen formel for det. Ikke en defineret standard eller målestok. Hvad der er vigtigt er, at man kan bevæge sig på en sådan måde på et gulv – og i alle planer – at det ikke føles besværligt at “holde sig selv”.
Jeg ved om- og lytter til mennesker, som synes at det er svært at se “forfaldet” i spejlet. Hvad, der før var fast, begynder at “hænge”. Hver uge sin nye rynke. Så gør det ene led ondt, og så det andet. Det er som om alt bliver “slapt”. Jeg mærker det selv.
Meget ofte vurderes det i et perspektiv, som handler om: “Hvordan jeg mon ser ud i andres øjne?”
Det bliver til målestokken i øjet!
At se ud?
Jeg ved ikke hvor mange mennesker, jeg har mødt, som “ser godt ud”, og er meget U-bevægelige. De stivner i ambitionen om at “fastholde det gode udseende”. Som 30 årig skal vi ikke ligne en på 20. Som 50 årig ikke en på 40 … etc. Jeg finder det helt absurd!
At agte på sin bevægelighed handler for mig om at holde både sind og krop sund. Jeg kan ikke skille det ad!
Mennesker er HELT klar over, når en delle pludselig er i vejen for at kunne bevæge sig, som man måske let kunne før? Måske gør det ondt at bøje sig ned til jorden?
Ja det kan være et tegn på at, jeg så skal øve og træne andre måder at komme ned på jorden på, eller simpelthen styrke min generelle muskulatur.
Når muskler stimuleres ved at skulle spænde i en vis periode, (som VIL gøre en smule ondt), og derefter afspændes, så er det ikke “kun” den muskel, der bevæges.
“Den muskel” findes kun i vores intellekt. Alle muskler i kroppen virker sammen med bindevæv, fascier, sener, organer, knogler og vedhæftninger som et “bevægelses-system”. Bevægelsessystemer virker som alle organiske systemer “emergent”. Når noget bevæges “et sted”, bevæges det hele!
Vel at mærke uden at vi på forhånd eller bagefter præcis kan forudsige eller efterrationalisere, hvor- og der sker noget – og hvad? Vi kan iagttage det, imens vi bevæges og bevæger os!
Den iagttagelse virker som bevægelse, der bevæger bevægelse…. Og skaber OM noget en fornemmelse af at være LEVENDE.
Spræl-levende – og ikke som noget der bare sker: “Som et uafvendeligt resultat, af livets gang og forfald”…
En 75-80 årig kan virke meget mere levende (og være det) end en 15 årig der sidder 12 timer foran en skærm med tomme Colaflasker på bordet omkrig sig. – bare for at trække det hårdt op!.
Jeg nyder ikke en “Passiv give- modtage- Tantramassage!”
Den der udbredte praksis med: “Nu skal du bare lægge dig hen og slet ikke gøre andet end at nyde – imens jeg giver dig dejlig berøring” – er ganske enkelt unaturlig!
Hos os på Mahamudra-institut, mødes vi i “samtidig fælles, sanselig, opmærksom, interaktion og bevægelse” … Og det kan vi gøre på tværs af alder. Vel at mærke med mennesker, der ser, at det levende, lystne, vågne, opmærksomme kommer til udtryk igennem bevægeligheden – og næres igennem impulsen til at “pleje” det hele livet.
Praksisfællesskabet er om noget motiverende for det!
“Hej .. Hvad gør du for at se så glad og frisk ud?”
“Ja det skal jeg sige dig! Jeg går til Elskovskunst på Mahamudra! 😉 – Jeg nyder det SÅ meget!”
Kan du ikke lide, hvad du ser i spejlet?
Hvis du er holdt op med at se dig i spejlet, fordi du “ikke kan lide hvad du ser”? Eller ser du det godt nok, og klager over, “hvordan alt forfalder? “ – så er det godt!
I hvert fald hvis du også ser det som en anledning til at gøre noget ved det!
Spis anderledes (Mindre raff. sukker, mindre fedt og MEGET mindre kød, mange forskellige slags grøntsager)! – Bryd dårlige vaner! –
Begynd og bliv ved med næsten daglig kropslig træning, med noget du kan se, at du vil finde sjovt!
Vores kroppe er helt vidunderligt fantastiske! Når de bevæges, forandrer de sig, og det går meget meget hurtigt!
Sindet følger med! Livslysten også… OG ikke mindst impulsen til at relatere med andre mennesker!
Skab en kontekst – nogle omgivelser – hvor det er ligetil at gøre noget fysisk! Og jeg skriver ikke bare om at “løbe” eller “cykle”. Det kalder jeg med et glimt i øjet for “ensidigt gentaget arbejde”, hvor det er en mekanisk konstruktion, som definerer bevægelserne.
Jeg peger på “fri bevægelighed” – At danse, at træne med Kettlebell´s, At lave gulvøvelser, Calisthenics, Yoga , pilates – alt hvad der fremmer evnen til at balancere og bevæge sig i alle mulige bevægelser i rummet.
Attraktivitet beror IKKE på udseende, men på bevægelighed. Det er det, som gør os “levende”!
Tænk bare på et lille barn, som samler noget tilsyneladende dødt (passivt) op fra gulvet, for så forskrækket at slippe det igen, fordi det BEVÆGER SIG AF SIG SELV.