Kender du til følelsen af at deltage i et eller andet arrangement, hvor værterne har gjort alt for at det skal være i orden og “perfekt”? 

Der er styr på det hele. Intet er glemt! Selv farven på sæben på badeværelset er afstemt med håndklæderne, og servicet på det veldækkede bord, hvor middagen serveres med afstemte vine til. Bordplanen er gennemtænkt til mindste detalje. Absolut intet er overladt til tilfældighederne.

Kender du trangen til orden?

Er der et menneske i din omkreds, der tilsyneladende har styr på det hele? Eller måske på områder gør hvad det kan, for at fremtræde ordentlig, dygtig, pligtopfyldende, systematisk og korrekt?

Måske genkender du det fra måden du selv lever på?

Udfordringen med denne trang til kontrol er, at det univers vi lever i, er kendetegnet ved at alt hvad der sker, er irreversibelt. Hver hændelse forskyder principielt alt.
Når jeg ser på mine hænder, så har de spor af et liv med håndværk. De er fyldt med ar. Fingre er stive, nogle steder er ømme. 


Alt skal holdes ved lige for ikke at forfalde, det gælder også det levende: Kroppen, et hus, en bil, sproget, måden vi møder hinanden på, det vi har lært og kan, vores tøj, fællesskaber… alt!

Orden fremtræder som stabil

Hvad vi forstår ved “orden” virker som noget der midlertidigt fremtræder som stabilt. Reelt set kræver det en kontinuerlig indsats og anstrengelse for at opretholde den relative ubevægelighed, eller ens-lignende bevægelse som “orden” repræsenterer.

Har du nogensinde forsøgt at holde et par lyse sommerbukser, du har på – rene? For mig er det umuligt!
Der findes ganske enkelt ikke noget som reelt er stabilt i universet ud over, at alt kontinuerligt forandres og aldrig vender tilbage til det, som skete før.

Alligevel lærer vi- og forventer- at det skal lykkes!
Vi taler og skriver om vores “ægte autentiske selv” – den persen, jeg “virkelig er” – Kernen i mig. I angsten for at der ikke er sådan “en” vi kan stabilisere os igennem.

Der behøver bare en opsigelse eller nyansættelse på din arbejdsplads, og alt er anderledes!
Den ene i parforholdet, kommer hjem og har været i seng med en anden, trods aftalen om at det ikke måtte ske! Og alt er irreversibelt anderledes for altid!

Det kræver anstrengelse at opretholde orden

Du skal bare have fundet kvindeundertøj i mandestørrelse i din partners skuffe, eller en kæmpe dildo som du aldrig før har anet noget om, for at du aldrig mere kan se på vedkommende som før!

Orden kræver SÅ megen anstrengelse at opretholde, og er SÅ skrøbelig og let at ødelægge igen.
At søge megen orden i livet er ganske enkelt det mest energikrævende der findes!

Jo mere orden der tilstræbes og forventes, jo mindre forstyrrelse skal der til, for at skabe høj spænding, og jo mere bedøvelse behøves der for ikke “at tage den så tungt!”

Sådan opstår meget af det, vi kalder for “misbrug”. Vi kunne også se det som en måde at afspænde på.

Jo længere tid et menneske søger at opretholde en konstant orden, jo mindre bevægeligt bliver det. “Fryser det” til sidst i denne ubevægelighed uden at give plads til spontanitet, vil det føle at det “går i stykker” den dag, den orden ikke længere KAN opretholdes.

Et eftergiveligt afspændt materiale er meget vanskeligt at slå i stykker med en pludselig bevægelse. Et hårdt spændt og ufleksibelt – splintres når bruddet kommer.

Jeg blev opdraget til orden

Jeg blev opdraget til orden! Med mange ambitioner og forventninger til ikke “at lade mine evner gå til spilde”. Jeg lærte den etikette der er forventes, når man færdes ved kongens hof. (Ja jeg laver ikke sjov her!) Enhver karakter i skolen, som ikke var den højeste måtte kalde på forbedring.

I mange år spillede jeg med. Et sted gjorde jeg det ikke. Det var i min seksualitet. Den var hemmelig og begyndte allerede så småt at folde sig ud da jeg var 5-6 år gammel med forbudte lege med jævnaldrende børn. Den voksede til en brølende skjult kraft i puberteten, og alt sammen hemmeligt.

Jeg havde absolut INGEN anelse om, hvorvidt mine forældre havde seksualitet.

Igennem mange år så jeg livet som en konstant kamp imellem denne seksuelle lyst og forventninger til at være ordentlig. Det var i den grad forbundet med anstrengelse og spænding at forsøge på at holde den nede. På vanlig vis forsøgt jeg at “forstå den”. Og resignerende i ikke at kunne leve den andre steder end i mine fantasier og når jeg var for mig selv.

At ånde frit ud

Som voksen moden mand, med den yngste på vej ud af reden, blev der plads.
Det var som endelig at kunne ånde frit ud!

Jeg ser såvel unge som modne mennesker der er blevet spændt op i “orden” og “kontrol”.
Nogen – måske især de unge – finder en ventil, hvor de kan skeje ud. Bedøve sig ud af den konstante smerte det er, at være anspændte. I bedøvelsen søge kortvarig sex, der sjældent gør andet end at tage den overfladiske spænding, og efterlade en følelse af at føle sig tom og træls tilpas.

Hvis nogen spørger mig, så er der intet i vejen med dem. Ikke det mindste!
De har lært og øvet sig i at lægge stramme bånd på sig selv. At skulle passe ind i en form, der ikke nødvendigvis kommer fra forældrene, men fra det, de opfatter som kriterierene for at være en succes.

At genfinde den afspændte spontanitet

Der findes intet der kommer i nærheden af at afspænde, som at praktisere kunsten at elske med afsæt i den klassiske Tantriske filosofi! 

Den inviterer til at genfinde den afspændte spontanitet. Til at lade sig bevæge afspændt og fuldstændigt koblet til det der sker. At iagttage og møde uden anstrengelse i anerkendelse af at vi reelt ingen kontrol kan tage eller have over det at leve.

Jeg kan i glimt opfatte mig som “uordentlig”, og ser at det er den, der er kilden til al kreativitet, livsglæde og kraft. At det er absolut muligt at leve sådan i respekt for andre mennesker og stor omsorg for hinanden og vores integritet.

Lyst, kærlighed, leg og frihed er ord for “det som ikke kan betinges eller betvinges”..


Måske vil du være med?