Kredser du om noget tungt? så har du måske brug for et passende stød?

Der synes i universet at se sådan ud, at noget med en stor “masse” virker tiltrækkende. Det betyder, at hvis noget bevæger sig og kommer i nærheden af dette “tunge”, så vil bevægelsen afbøjes og eventuelt forløbe som et kredsløb omkring dette meget mere tunge.

Vi kalder det for ‘gravitationskraft’.

Det er også det, som gør det muligt f.eks. at placere satellitter i kredsløb om jorden. Forholdet imellem deres bevægelse og jordens tyngdekraft.

Meget ofte synes jeg at kunne iagttage et tilsvarende princip i forhold til, hvordan mit sind virker. Hvis et tema, emne, tanke begynder at fylde meget, så bliver det meget let at komme til at kredse vedvarende om det. Samtidig er det som om, at ‘massen’ af dette øges for hver omdrejning. Metaforisk: som suger det mere og mere betydning ind i sig.

En orangefarvet mand


I øjeblikket er det som om en orangefarvet, fedladen mand, på den anden side af Atlanterhavet, der har klistret et slogan om ‘Mig og America First’ på alt, hvad han foretager sig, udvikler sig til sådan en ‘masse’.

Egentlig er det helt utroligt, at det sker! Det meste af det, han siger, er mest af alt varm luft. Det er der ikke megen vægt i. I virkeligheden ville de fleste af os søge afstand til noget, der lugter så grimt.

Og alligevel opstår denne cirkulerende bevægelse?

Hvordan?

Sker det ved at fortællingerne, gentagelserne, angst, forbløffelse, vrede, overraskelse, skuffelser, uforudsigeligheden, svigt, utroværdighed, utilregnelighed og følelsen af at blive bedraget og forført gentages i det uendelige?
Han tillægges tyngde igennem måden, der lyttes til ham på. Han næres af at forarge, ødelægge, splitte, nedgøre og true.

‘Han’ gør det ikke! Det sker!

Når det er så uendeligt let for mennesker at ‘falde’ ind i dette kredsløb, så handler det om, at det er det, vi har lært!

Kan angst – når vi kredser omkring noget tungt – overvindes igennem kontrol”?

Systemisk betragtet er angst – kontrol!
Jo mere kontrol, jo mere angst.

Vi ængstes!
Lader os bevæge af fortællingerne om det, der sker!
.Og forsøger så at handle sådan, at det ikke sker!

Du og jeg – ja intet levende – kan nogensinde være i- eller opnå- kontrol. Det er umuligt i et univers, der opstår og opløses spontant, uforudsigeligt og impulsivt.


(På den måde passer Mr. Dump´s adfærd som nævnt ovenfor meget godt til det kaos!

Prøv bare at etablere kontrol over “en hyggelig Juleaften” og se, om du lykkes med det!
Jo mere du forsøger på det, jo mere Uhyggelig bliver den!

At kredse om noget tungt, kan få os til at søge terapi

Mange, mange mennesker opsøger en terapeut, når noget ikke føles let eller rigtigt i livet.
De søger et menneske at tale med, der ikke er direkte involveret. En der måske kan se det hele ‘på afstand’ uden at være suget med ind i ‘gravitationsfeltet’?

Det interessante er, at i det sekund han eller hun involveres i de fortællinger, som klienten kommer med, så fanger massen og det tunge!

Det sker ved, at terapeuten “genkender det i sig”. Hvis ikke det genkendes, Hvordan vil vedkommende så overhovedet ikke kunne forstå, hvad det er klienten fortæller?
Jo mere det ‘minder om’ noget, som terapeuten ‘kender fra sit eget liv’, jo mere øges tiltrækningskraften.

Hvad gør terapeuten så?
Han/hun forsøger at holde afstand! Ja måske endda at ØGE afstanden, for ikke at blive trukket med ind?

Det sker i det skjulte, og det sanses af dem begge. Det, som skjules, er den bias, som terapeuten bringer med sig i forhold til det emne, den usikkerhed og angst der præsenteres af klienten.

“Ok” tænker hun/han – “det her drejer sig IKKE om mig, men om min klient!”.

Og i dette forsøg på at opnå kontrol, bliver samme klient til den masse, alt så kredser om i mødet. Vel at mærke ikke klienten som “menneske”, men som sine fortællinger og historier. Og de handler jo i udgangspunktet om angst og ønsket om kontrol.

Måske bliver invitationen endda “at klienten skal se ind”! – “Forstå noget”!
Når behovet måske nærmere er, at se UD…!

Jeg ynder at sige: “Det handler IKKE om dig. Det handler om det!”

“Det handler IKKE om dig. Det handler om det!”
Det der sker!

Hvor findes brændstoffet til at komme væk fra det tunge?

Hvordan kan vi alternativt hjælpe hinanden?
Vi gør det måske ikke igennem terapi?

Hvad, vi længes efter, vil jeg beskrive som: ‘At støtte hinanden’ 

At være her og bevæge os sammen.
At være flere til at generere den bevægelse, der kan sende os ud af gravitationsfeltet og fri af kredsløbet om “det, som fylder” og virker “tungt”

Når en terapeut vil leve af “at sælge sine ydelser”, så består en sådan ydelse af i “en eller flere terapi-samtaler”. Måske et “terapi-forløb”?

Klient og terapeut mødes i en transaktion med en helt bestemt rollefordeling. Det, der sælges og købes stilles, imellem. Der er regler for, hvor intimt der må interageres og mødes! Mødet betinges af behovet og dermed af “at der kredses om noget tungt”.
De færreste vil se dette møde som, at “to mennesker støtter hinanden”.

Et passende stød – nogle gang et ordentligt puf!

Hvis jeg vil bryde mit kredsløb omkring noget tungt i livet, har jeg brug for et passende (- og nogle gange et ordentligt) stød. 

En forstyrrelse der giver kraft udad!

At relatere sådan, at vi sammen finder ‘brændstof’ til at genstarte raketterne i lyst og kærlig anerkendelse.

“Jeg” og “mit brændstof” er ikke adskilte fra hinanden!
“Jeg” findes simpelthen ikke uden det.

Det bliver meget svært at få øje på, hvis vi fastholder illusionen om at være afgrænsede og stå alene!

Det kan meget lettere lykkes, når vi mødes i et gensidigt intimt og medfølende møde.

Når jeg understøtter nogen – også med penge – så sker det ikke som en transaktion. Jeg sælger eller køber ikke noget. Penge fungerer som et nødvendigt kommunikationsmiddel i vores samfund. Uden dem kan det blive svært at eksistere socialt.

Et praksis fællesskab , hvor vi også kan se, hvordan vi kredser om noget tungt?

Praksisfællesskabet på Mahamudrainstitut erfarer jeg som et trygt sted at dele- og sammen iagttage- det, vi kan komme til at kredse om, uden at kunne komme væk ved egen kraft.