mere resonans

Lad Gandalf vise dig, hvad du måske har glemt

Hvordan får jeg mere resonans ind i mit liv?
Er det blevet den “nye” trend? Måske kan man uddanne sig til resonans-terapeut?

Hvad laver køer på marken en hel dag?
En hjort i skoven?
En af de mange fugle, som flyver og pipper rundt i haven omkring mig?

En stor del af dagen samler de føde og spiser den, eller de fodrer deres unger med det.
Ofte ligger de bare der på græsset og kigger, hviler eller sover.

Gandalf holder ‘øje’ med alt, hvad der sker i omgivelserne med alle sine vågne sanser. Der er næsten ikke den bevægelse fra et levende væsen, som han ikke kan lugte.

Ja du læste rigtigt . Hunde kan igennem næsen lokalisere andre dyr, og bedømme i hvilken retning de bevæger sig og hvor hurtigt!

De er ‘super emotionelle’ – og ikke sentimentale – altså spontant bevægelige.

Mere resonans – hvad?

Hvordan får de så ‘tiden til at gå’?
Det gør de ikke, de er ikke bundet af sådan et begreb og målestok. De bevæges spontant af det, som sker.


Hvordan kan vi overhovedet skelne imellem derude og derinde, når al erfaring af det, vi kalder for “derude” nødvendigvis vil erkendes i det, vi betegner som “derinde”?

Det er det, vi kan kalde for ‘resonans’.
Alt bevæges spontant hinsides bremse eller forsinkelse.

De står ikke i “relation til verden”, som f.eks. Hartmut Rosa skriver om det i sin bog Resonanz.
De står ikke først udenfor verden og relaterer sig så til den.
De lever den.
De ER den..

Jeg ser opslag om “resonans” – om at ‘ønske sig (mere) resonans´.

Det svarer til at se efter sine øjne i troen på, at de er blevet væk.
Eller lytte efter sin hørelse i overbevisningen om, at den ikke er der mere.

“Hvordan skaber du et mere resonant liv” – lyder invitationen.

Og i samme øjeblik er det: At leve og være levende – der KUN er muligt igennem kontinuerlig resoneren – gjort til et projekt og ambition.

At resonere er at leve

Jeg ville end ikke være i stand til at læse og tolke det markedsførings-opslag, uden at resonere.

Feber udtrykker resonans.
At frygte,
Seksuel tiltrækning, vrede.
At fordøje er resonans.
At spænde, sørge, afspænde…
Puls,
At trække vejret.

Selv det at skabe sig et selv, der mener ‘at kunne selv’ opstår resonant – først og fremmest igennem det, det benægter og ikke ønsker sig.

Hvordan søge uafhængighed uden at være afhængig?



Det, der måske kan gøre det tydeligere at erkende, er at iagttage det?
Den, som vil sælge eller søger en ‘løsning’, må nødvendigvis skabe sig et problem.
“Mangler du også “berøring, nærhed, ro ….!”

Lad Gandalf vise dig..

Hvad med at sætte dig ved siden af Gandalf og lade ham vise dig, hvad du har glemt?
Og bliv ikke forskrækket, hvis han med en voldsom gøen på en tiendedel af et sekund springer op for at forsvare dig mod en anden hund på den anden side af lågen.

Den spontanitet kommer af roen – resonans
Gandalf viser, at ro også er at opfatte og reagere hinsides forsinkelse.



“Jamen får jeg så alt det, jeg gerne vil have?”

Nej … og heldigvis for det, og for os alle sammen! 😉

Previous Article
Next Article