Lad mig gribes og begejstres

Se og bevæges af det levende i alt, hvad der sker.
Handle i omsorg, også for det mindste, og erkende, at det betyder at favne alt.

Opløse det, jeg stiller imellem.

Blive med det, der kalder.
Se sårbarhed, og smerte som livets sang.

Tænde, løfte, bevæge, og bevæges af- og med.

Berøre, berøres, begejstres og møde i lethed

Undre og undres uden at kende eller vide på forhånd

Sanse hinsides at måle.

Møde, hvad jeg kalder for ’de andre ‘og ‘det andet’, uden at gøre dem til et middel.

Bære over med…

Erkende, at alt må opstå i gensidighed? 

At intet eksisterer i sig selv.

Anerkende det, der sker og -er, som kontinuerligt forandrende bevægelse.

At ‘kende’ må betyde at have ophørt med at undre sig?

Praktisere tålmodighed til at vente på, at det oprørte falder til ro.
Se forskellen imellem om noget gøres ‘ligegyldigt’ eller lige gyldigt.

Have øje for, om praksis beror på hvordan.
Og hvordan dette ‘hvordan’ iagttages.

Skelne i stadig finere nuancer.
Fra det grove til det subtile.

…….

Helligt, helligt er det,
at elske det,
som døden kan berøre