Manglende lyst ? – Måske vil du noget andet end lyst?
Jeg har i efterhånden mange år inviteret kvinder til Mahamudra massage. En del har talt om manglende lyst og blev overraskede.
Det har været i forbindelse med uddannelser hos os. Og det har været i massage-møder en til en.
Et tema der regelmæssigt går igen er “manglende lyst”.
Nogle gange peger jeg på, at det ikke er lyst, der mangler, men lysten til DET, som de har erfaret så mange gange før:
“At blive brugt til sex.”
eller
“At lade sig bruge til det.”
Mennesker går seng med hinanden i manglende lyst
Mennesker går i seng med hinanden for at bekræfte forholdet.
Det virker sådan, alene ved at den relation generelt definerer, at der er gensidigt monopol på, hvem den anden må sexe med.
Såkaldt utroskab gælder som øjeblikkelig skilsmisse-grund i de fleste kulturer.
Hvis der således igennem længere tid ikke “er tid til sex”, som det nogle gange udtrykkes? Så er det u-udsagt parforholdet som sådan, der er på spil.
Manglende lyst kan ikke tvinges væk
At tvinge sig til at få lyst, er simpelthen ikke muligt.
Lyst virker – som kærlighed, kreativitet, medfølelse og levende – spontant.
Lige så lidt vi kan tvinge en plante til vokse og bære frugt. Lige så umuligt er det at presse os selv eller andre til “at sanse lyst”
Lyst “opstår” – når omgivelserne “passer.
Manglende lyst kan imidlertid også have en anden rod.
To spor at iagttage manglende lyst i
Hvis jeg ikke føler mig kropsligt veltilpas, så opstår impulsen til at være seksuelt intim med et andet menneske ikke så let.
Der er ligesom to spor i det:
Det ene :
At min egen opfattelse af min krop som værende attraktiv har stor betydning for hvor let seksuel lyst vækkes. Det at optages af, hvordan kroppen ser ud i intime møder, lader til at have stor indflydelse på lysten til seksuel intim fysisk kontakt.
Det handler ikke om at være “tilfreds med sit udseende eller ej”. Mere at den kontinuerlige bedømmelse og vurdering af “sig selv” under mødet, gør det meget svært at sanse og fornemme, det som sker, imens det sker med hinanden.
Sindet distraherer ved at vurdere og måle, og kroppen lukker imens!
Det andet:
Har med “interoception” at gøre.
Interoception
Interoception vil jeg beskrive som en sans, der sanser, hvad der sker “derinde”.
Igennem Interoception registreres, fornemmes og reguleres signaler fra kroppens indre organer og strukturer.
Jeg bliver sulten og tørstig takket være den. Hjertets rytme, smerte, temperatur og blære-/tarmfunktion etc reguleres derigennem. Den er også vigtig i forhold til at kunne bevæge sig spontant, impulsivt og hensigtsmæssigt.
Interoception er også en vigtig del af, hvordan det, vi beskriver som “at føle sig liderlig” opleves.
Når nogen siger, at de har svært ved at “mærke kroppen”, kan det handle om, at intellektet førsøger at “regne ud, hvad der sker”, frem for at sanse det umiddelbart og direkte og bevæge sig hensigtsmæssigt uden forsinkelse.
Kontakten til lyst – og særligt seksuel lyst – er i den grad koblet på at bevæge sig med- og sanse-, hvordan et andet menneske (eller flere) “virker” inde i os.
Når jeg f.eks. “tænder” på erotiske fortællinger, film eller billeder, så bevæges jeg øjeblikkeligt af dem: Jeg er det, som sker i dem! Ordene, betydningerne, fortællingerne, invitationerne bevæger emotionelt nu og her alt i kroppen… Og jeg sanser dem derinde!
Hvis jeg skal yde og performe
Hvis vi har et arbejde, hvor vi skal yde og performe. Hvis vi er meget optagede af at andre skal finde os lækre, smukke, rigtige, og ‘in’.. Så vil det vi konstant øver være:
At “regne ud, hvad der skal til, for at opleve beundring og accept.”
Jo mere vi øver os i det, jo sværere bliver det at sanse det, som sker i kroppen, uden med det samme at bedømme det.
Performende artister – om de gør det privat eller professionelt, vil tendere til at betragte sig selv udefra . De vil skabe indtryk, igennem deres udtryk. De MÅ nærmest derfor dissociere og betragte sig selv igennem illusionen om at kunne se det hele fra en 3. position?
De optages af at bedømme, måle og vurdere andre, for at kunne måle sig selv og , hvad de bedømmer som: Det der skal til!
Lyst kan ikke betinges
Hvis, jeg vil genfinde kontakt til spontan lyst, så sker det ved at øge opmærksomheden på kroppens og sansernes bevægelse, uden at bedømme, vurdere eller tolke.
Hvordan?
Ved at undersøge, se og sanse at alt sanses anderledes, når jeg bevæges og bevæger mig anderledes. Få øje på: At det at berøre ikke bare er: ‘At røre ved’.
Alt afhænger af, hvordan der berøres, bevæges, sanses, iagttages, mødes, adskilles, forenes etc…
Det er meget vanskeligt at øve alene!
Mahamudra tantra massage til kvinder
Vi tenderer til at gøre, hvad vi plejer og føler os trygge ved.
Vi opdager det først, når vi mødes sanseligt, emotionelt og intimt med et menneske, der bevæger sig, bevæges og møder os på den måde.
Først vil de fleste ligge stille i sådan et møde.
Gradvis – i passende trin og tempo vækkes lysten og impulsen til at bevæge sig med…
Vi er spejlende væsener. Vi lærer ved at spejle hinandens bevægelser.
Den kreative og helt vidunderlige, aktive og favnende bevægelse med hinanden kan komme til at blomstre igen.
