mig først

Mig først! Råber han masende og skubbende sig frem

Mig først! Råber en dreng til børnefødselsdagen, og skubber og maser sig frem for som den første at få is på sin tallerken.

“Jeg vil også først!” .. Supplerer en anden.

Jeg husker scenen både fra børnefødselsdagene i mine egne børne-år, og som forælder til børn, jeg holdt fødselsdage for.

Som når noget pludselig stinker

Hver gang det skete, så opstod der spontant en aversion mod dette barns adfærd! Det føltes næsten som hvis noget pludseligt lugter virkelig grimt!

Jeg har med al sandsynlighed sagt til den råbende: “Sæt dig hen og vent til det bliver din tur!” Og med sikkerhed så IKKE givet ham som den første.

Måske er “mig først!” en del af vores natur? En rede med fugleunger sidder med vidt åbne gab, når fuglemor- eller far, kommer hjem med mad. Får den der gaber højest op, mad som den første? Muligvis…

Mig først overfor social fairness

Forskning peger i retning af at den adfærd hos nogle fuglearter vil øge sandsynligheden for at få mere mad. Samtidig er der også den omkostning forbundet med det, at det tiltrækker rovdyr og koster en masse energi at gøre det ! Får rovdyret øje på reden på den baggrund, så spiser det ikke kun den, som pipper “mig først!” – Det tømmer reden.

Hos børn handler det ikke om at overleve, men om at sikre sig social dominans og tiltrække sig opmærksomhed. Hvis ikke det barn lærer om “social fairness” så kommer det til at virke så socialt forstyrrende, at fællesskabet opløses i rå konkurrence og uden blik for andres behov.

Mig først – og mine behov

Hvad jeg ser udspille sig på Verdens scene – er “Mig først!”- adfærd i stor skala.
Det går lige fra politiske partier, præsidenters narcissistiske adfærd – OG hele den kultur der dyrkes med: “At det først og fremmest handler om mig og mine behov!”

Det gælder også for meget af det meste “moderne Tantra” og -spiritualitet i øvrigt.
Det kaldes for SELV-udvikling … ‘Mig først udvikling’.

Al den snak om “at passe på mine grænser” … ‘Som det allervigtigste at lære’! Spiller også med i denne Mig først symfoni.

Mig først behandlinger

Hos terapeuten signaleres der. Kom det handler kun om dig! Her er DU i centrum! Du kommer i første række, og du behøver overhovedet ikke at gøre andet end at tage imod og nyde det, JEG kan gøre for dig!MIN behandling af dig!

Både den sociale og intimt-menneskelige afstand kan nærmest ikke blive større! Vi kalder den for ‘den professionelle distance’. Og når noget tilskrives “professionalitet” i vores samfund – tillægges det også gerne en særlig god kvalitet!

Det skøre er, at de klassiske tantra´s peger i en helt anden retning: De inviterer til at se, at der simpelthen ikke KAN være det, vi kalder for “et selv”, der kan leve i kraft af “sig selv”.

Det “at passe på” omfatter det HELE.
Det fungerer som en social og biologisk aktivitet, der er nødvendig for at leve og være levende.

Mig først adfærd smitter og ødelægger fællesskaber

Et fællesskab med bare EN, der tænker “Mig først”, ophører meget hurtigt med at fungere som noget, vi gør sammen. “Mig først adfærd” smitter!


Hvis nogen vil lære noget af nogen, så sker det kun hvis de begge føler sig trygge i et møde der fungerer som ‘fælles samtidig kropslig interaktion’.

Ja Kropslig! .. Munden som råber, og sindet, der tænker, er også krop.
Al læring sker emotionelt.
Vi lærer godt af hinanden, når vi passer på hinanden.

Vi lærer meget dårligt igennem kontrol.
Og når den er i spil, så bruger vi hinanden til at skabe mere af den!

Lad os undersøge noget andet!

Previous Article
Next Article