Modstand og smerte er nødvendig for at lære mere
Jeg ser en direkte sammenhæng imellem modstand, smerte og læring. Et menneske, der søger bedøvelse, så snart det mindste ubehag viser sig, vil have svært ved at lære.
Mange behandlinger under overskriften “Tantra” af den ene eller anden slags reklamerer med: “Du skal slet intet gøre, bare nyde”. Det betyder radikalt beskrevet, at der nok ikke er så meget at lære i det møde?
Når et ståltag giver modstand
Jeg er i gang med at bygge en Sauna, der skal stå udendørs. I går var jeg kommet til taget. Jeg havde besluttet mig for et ståltag. Det endte med at jeg nåede at montere det to gange! Jeg var helt færdig, og stod og glædede mig over det, indtil jeg så, at jeg må have forvekslet to mærker i min opmåling med den konsekvens at hele taget lå skævt på!
Om igen! Og jeg skal lige hilse at sige, at det var forbundet med en del besvær og modstand!
Det gik op for mig, at jeg tidligere har erfaret med ståltage, at der praktisk talt er NUL tolerance at gøre med, når de første plader er lagt! Måske var det derfor at jeg inden havde overvejet en anden løsning?!
Men er smerte og modstand da ikke lidelse?
Jo sådan vil det ofte opfattes. Både som den umiddelbare smerte i kroppen når vi såres fysisk, OG den emotionelle, psykologiske smerte der kan opstå igennem måden, vi relaterer med hinanden på, skaber identitet, modstand, protesterer, binder os og flygter på
.
Det er modstanden og smerten, der holder os i live.
Hvis ikke det gør ondt at brænde- eller skære sig, ville jeg end ikke opdage, hvis der var ild i mit tøj, eller at jeg skar fingeren af i stedet for agurken på skærebrættet.
Hvis ikke jeg mærkede psykologisk ubehag ved mennesker, der vil udnytte og skade mig, så ville jeg ikke søge afstand til dem, eller udvikle måder at møde dem på, som fjerner det.
Jeg ser, hvordan mennesker ikke flytter sig fra møder og relationer, der gør ondt, og binder sig i dem i angst for de alternativer, de formår at tænke sig frem til!
Der er modstand og smerte, jeg gerne vi være foruden. Det kan jeg gøre en del for at forebygge. Jeg kan leve sundt!
For mig betyder det at bevæge mig opmærksomt, undersøgende og sansende og f.eks bidrage til at mine omgivelser er sunde og ernære mig naturligt. Det betyder at spise mad, der kommer direkte fra planter og træer uden at have været igennem en industriel forarmning og processering.
Alt, hvad der sker i mig, er en til en koblet til, hvad der sker omkring mig.
Jeg ER mine “omgivelser”. “De” ville være anderledes uden “mig” i dem.
Hvordan jeg relaterer med mennesker og dyr i alle sine nuancer vil have betydning for, hvilken modstand jeg møder.
Jeg er ikke i kontrol – overhovedet ikke!
Glem det!
Kontrol ser jeg som illusion.
Jeg kan højest invitere på måder, der måske virker mere nyttige end andre? Det opdager jeg kun ved at være eksperimenterende, afprøve og lege med variationer og muligheder.
“Jesper! Handl således at antallet af muligheder vokser..”
Den opfordring gentager jeg jævnligt.
…..
“Jesper! Handl således at antallet af muligheder vokser..”
At ville undgå modstand
Et menneske der bedøver sig igennem underholdning, og nu også AI genererede opslag, billeder, film og tekster i massevis! Og måske tilmed supplerer med alle mulige stimulanser for at “være lidt god ved mig selv” – reducerer sin evne til at lære. Alene ved bestræbelserne på at undgå ubehag og modstand..
Men Hallo .. Kan jeg ikke også lære noget igennem nydelse?
Jo og det er næppe nydelsen som en behagelig bedøvelse, jeg lærer af?
Jeg lærer, når jeg opmærksomt skelner forskelle i modstand.
Når vi sanser noget, er det, vi sanser, er en vis grad af “modstand”, friktion eller spændingsforskel.
Hvis den øges over vores “smertetærskel”, så stopper nydelsen og bliver til ubehag.
På tilsvarende vis kan det være voldsomt irriterende, hvis modstanden eller spændingsforskellen er for lille! Det kan blive uudholdeligt ja endda gøre os vrede!
Dette rum imellem irritation og for megen modstand – både psykologisk og sensorisk – finder jeg meget spændende at undersøge. I vekselvirkningen mellem modstand, modstandens ophør og en anden modstand er der meget at lære.
Når hænder og fødder gør ondt
Jeg har nået en alder, hvor slidgigten viser sig i fødder og hænder. Altså smerte!
Hvor, der er smerte, råbes der på læring og ikke på bedøvelse!
Ingen kan give mig en løsning på mine fødder og hænder. Det må jeg undersøge selv! Også det handler om bevægelse, bevægelighed og ernæring.
Bl.a. handler det om kraft og muskelstyrke!
Noget må jeg gøre anderledes end jeg “plejer”. Og det betyder at bevæge mig i andre mønstre og med andre muskler.
Jeg kan let få den ide, at når noget gør ondt, så er styrken også væk.
Det er den ikke. Modstand giver impuls til at finde alternativer!
I den sammenhæng er det også voldsomt interessant at det er modstand, som skaber muskelstyrke!
Modstand kan også gøre os psykisk stærke!
En passende modstand vel at mærke.
Jeg træner med tunge vægte 😉
Jeg er her ikke for at underholde
Mahamudrainstitut inviterer vi IKKE til underholdning! Jeg sidder ikke for at underholde og bedøve dig med nydelse.
Vi mødes for at undersøge og lære, og det vil indimellem gøre ondt og føles som modstand. Til gengæld udvikler vi livsduelighed og levekunst. Evner til at finde på og undersøge alternativer!
Og så erfarer vi, hvordan vores omgivelser med os i dem, i den grad kan fremme, at vi lærer sammen eller ikke.
Verden og livet er ikke et fredeligt sted ret længe ad gangen.
Alt lever af at spise noget andet levende i et eller andet omfang.
