Når mænd fantaserer under elskov
Hvad kan der ske, når mænd fantaserer under elskov, og siger det højt? Hvordan kan det være, at det kan gøre en kvinde kold på et sekund?
Når mænd fantaserer ? Gør de hvad?
Allerede Aristoteles beskæftigede sig indgående med det at fantasere. Han skrev om, hvor vigtigt det er for os, at det kan ske. Dermed skelnede han imellem: “at finde på noget, der ikke findes” – og at fantasere.
At fantasere opstår ved, at vi kombinerer, blander, og forener sanselige erfaringer på nye måder, således at vi bevæges og sanser nyt – uden at være bundet til de situationer, hvor erfaringerne oprindeligt blev dannet.
Fantasier kan være helt umulige, urealistiske og måske absurde – og samtidig sanseligt betingede af noget, der er sanset tidligere.
De trækker på kroppens evne til at kombinere sanselige erfaringer og bevægelse, uden at de kobles til noget allerede “kendt”, eller kobles til noget der faktuelt sker her og nu.
Når mænd fantaserer, er det livsnødvendigt – det er det for alle.
En af de første erotiske fantasier jeg havde som dreng, handlede om at min danselærerinde klædte mig helt nøgen, pakkede mig ind i brunt papir, løftede mig ud af min seng, og bar mig langt væk.
Jeg var i perioder sengeliggende og syg.
At fantasere er nødvendig for både inferens og tænkning.
Med inferens menes der evnen til at “forudsige” mulige begivenheder, der endnu ikke sker, men kan ske? Vi benytter det også i kreativitet og løsningen af det, vi kalder for “problemer”.
Det som er virkeligt spændende for mig i den forbindelse er, at vores evne til at fantasere varieret, er forbundet med variationen i det, vi sanser, og dermed også hvor nuanceret vores sanse- og bevægelseskompetence er!
Det kan vi træne og forfine hele livet, hvis vi vel at mærke bevæger os sansende i varierende omgivelser, der skaber sansede indtryk og giver impuls til udtryk.
Når mænd fantaserer højt i mødet
Jeg blev for nyligt stillet et spørgsmål omkring: Når mænd fantaserer under en tantra-massage og måske giver åbent udtryk for dem?
Det kan naturligvis også ske i et hvilket som helst elskovsmøde. For den sags skyld i alle mulige situationer. Uanset om de gives et åbent verbalt udtryk eller ej.
Spørgsmålet gik på, hvordan det kan føles forstyrrende, når en mand i et sanseligt møde inviteres til opmærksomt at sanse det, der sker, SOM det sker? Og så bliver mere optaget af sine fantasier om, hvad der måske kunne ske?
Jeg tænker, at mange kvinder har mødt det, at manden pludselig, imens de kæler med hinanden, tænder sig selv på “at sige sine fantasier højt”?
Det KAN føre til, at de begge kan lege med ophidsende forestillinger, og det kan lige så vel lede til, at hun på et sekund fuldstændig taber lysten!
Det vil muligvis også kunne være sådan, at hun fortæller, og at han forstyrres af det? Og jeg tror at der er en vis køns-betinget forskydning der!
Virkeligheden overgår fantasierne
Jeg siger jævnligt at “virkeligheden langt overgår forestillingen eller fantasien”.
Jeg vender simpelthen det mere brugte udsagn: “Fantasien overgår virkeligheden” diametralt om!
Lyst, kærlighed, frihed, opmærksomhed, liderlighed, spontanitet og leg, kan ikke forlanges eller kontrolleres. De er alle ord for noget, der MÅ være hinsides betingelse?!
Opfordringen: “Bliv lige lidt fræk!” – er nok den mest lyst-dræbende sætning der findes!
Det er den ved – at forestillingen om noget frækt – fungerer som en ren metal øvelse. Den er tænkt! og dermed under kontrol.
Vi tænker, som vi har lært at tænke med ord. Og vi lærer at tænke dem på bestemte måder af mennesker, som dermed vil kunne styre os. Sproget, ordene, betydningerne og grammatikken skabes i kulturer med det formål at kommunikere og gøre “vores syn på livet” til noget fælles.
Normer, moral, lov, forventninger knyttes til sprog og kultur.
Kultur er kampen imod den spontane natur!
Naturen er uordentlig, spontant opstående og ødelæggende, blomstrende og visnende og fuldstændig uforudsigelig. Den virker generelt mere eller mindre forstyrrende på enhver kultur. Nogle kulturer lever med naturen. Andre søger at tæmme og tøjle den.
En kvinde, der hører en mand sige: “Uh hvor er det frækt!” – kan blive tør og kold på et sekund!
Det hun hører er bedømmelse og vurdering. Hun, og det hun gør, måles og sammenlignes. I den forbindelse er det lige meget om målingen falder ud til hendes fordel eller ej.
Enhver måling dræber det spontant, varierende, uforudsigeligt, naturligt opstående! … Og erstatter det med kontrol.
Når mænd fantaserer – hvordan opstår det?
Når mænd fantaserer, så gør de de oftest alene. Det gælder nok også køns-uspecifikt.
Mænd er fuldstændigt afhængelige af at blive valgt af en kvinde, hvis de vil ind. Samtidig har naturen udstyret mænd med en drift, som gør, at de mere end noget andet gerne vil ind!
Jeg kan huske som ung teenager, at det eneste der fyldte i hovedet på mig, var at komme i seng med en kvinde. Intensiteten varierede, og jeg kunne få nogle timers ro for denne altoverskyggende drift, lige efter at jeg havde onaneret. Så kom den igen!
Det føltes som at sparke en bold hængende ned i en snor væk, for at opleve at den naturligvis ville komme tilbage og ramme mig igen.
Onanien blev altid akkompagneret til fantasier. Den ene vildere end den anden. Og mere eller mindre altid til seksuelle forestillinger om kvinder, jeg kendte og dermed havde sanset i en eller anden sammenhæng.
Nu der under bruseren stående med hånden om min stav med lukkede øjne, var de blot nøgne, kærlige, sanselige og ville have mig til at gøre alt muligt intimt ved sig… Og jeg var deres villige redskab.
De tog mig aktivt ind i sig.
Det var ikke sådan at jeg “brugte dem”, nej… DE trængte til mig! De brugte mig til deres umættelige seksuelle tilfredsstillelse.
Fantasierne blev til min seksualitet længe før…
Jeg holdt ikke længe der under bruseren. Før realiteten vendte tilbage, og denne “totalt ind i kun kroppen oplevelse” blev afløst af en vis skam over, hvad jeg der i fantasien havde været villig til!
Hvorom alt var! De valgte mig til. Jeg skulle intet gøre for det. Det var nok, at jeg var der! Hvilken lysten forløsning og befrielse det var for mig
Jo mere og oftere jeg kælede mig mig selv, jo vildere kunne fantasierne blive. Og her kommer det: De skaber sanselige kropslige erfaringer!
De blev til min ‘seksualitet’ – længe inden jeg har erfaret at elske- (og med-) en kvinde.
Da jeg så første gang erfarede, hvordan det var at mødes med en kvinde – og alt det der så gik forud: Op til at vi sammen i gensidighed søgte hinanden i nøgenhed? Så ændrede denne seksualitet sig drastisk for mig! Jeg sansede, at det at være nøgen ikke så meget er noget ydre, men at mødes i det indre i det intime.
At lade det opstå, der sker af-sig selv i noget samtidig fælles. At elske blev således meget tidligt for mig, at miste mit selv. Som at falde ind i hende, uden at kunne se en bund..
Det frække forvandlede sig til noget sårbart. Næsten ubærligt sårbart. Min seksualitet blev anderledes. Ethvert møde blev ukendt – også selvom vi havde mødtes før. Jeg holdt op med at tage noget for givet.
Hvordan slukkes lysten, når hun erfarer, at en mand fantaserer under mødet?
Hvad er det for et skift, der sker hos den kvinde, der verbalt konfronteres med at manden ændrer på konteksten!?
Hun inviterer til at sanse sammen i det, der sker.
Han bryder fællesskabet og det intime, ved individuelt at orientere sig mod det, han forestiller sig.
Han forlader i det øjeblik mødet og søger det, han gerne vil have til at ske!
Hun sanser at de ikke længere mødes! –
Det, hun gør, tjener i stedet som en reference for noget, der foregår i hans fantasi.
Han søger at lede mødet over på sin præmis – der udelukkende findes som noget, han gerne vil have!
Han forlanger og kamuflerer det som en invitation.
(Det kunne blive til at lege, hvis det opstår som noget spontant fælles.?)
At lede ‘hvordan’ mødet sker
Hvis vil vil tage nogen eller noget ind i os – ind i det sårbare intime, så er det utroligt vigtigt, at vi kan lede, hvordan det sker!
En kvinde, der inviterer og dermed også leder en mand i et møde i rammen af en Tantra-/ eller Mahamudra Massage, vil opretholde integritet igennem denne ledelse!
I det øjeblik han, som hun inviterer, vil overtage rammen, så bliver mødet utrygt for hende!
Det, jeg skriver her, gælder for alle møder i elskov.
Lad den, som tager ind: Lede dig ind!
I øvrigt så erfarer jeg, at både mænd og kvinder kan have de vildeste fantasier.
Det er livsvigtigt at kunne fantasere! ..
Og super nyttigt at iagttage, hvordan det bevæger, hvis vi åbenbarer dem i ord for hinanden?
Og det kan både vække- og slukke kontakten til lyst på et øjeblik.
