Når pænheden bliver til et fængsel, der synes umuligt at flygte fra.

Jeg blev født ind i en “pæn” familie. “Det bedre borgerskab” kaldte man det dengang.
Jeg var den sidste af 4. En “efternøler der bestemt ikke var planlagt!

Det ændrede ikke på at jeg, som de 3 andre skulle igennem en opdragelse, der i høj grad handlede om at kunne “begå sig iblandt dannede mennesker”, som min mor kunne udtrykke det

Det indebar at lære de grundliggende klassiske discipliner. 

Lad mig opliste de vigtigste:


Som dreng omfattede det især: 


• dansk læsning, skrivning og korrekt sprog
• regning og senere matematik
• historie og geografi
• kristendomskundskab og bibelhistorie
• latin hvis jeg skulle videre til universitetet eller et akademisk embede. Hvilket var en selvfølge særligt i min mors ambition..
• engelsk, tysk og fransk
• retorik, stilskrivning og evnen til at fremlægge et ræsonnement.
• Musik og kunstneriske færdigheder
• Naturvidenskab

Og ikke at forglemme et dybt kendskab til både klassisk og nyere litteratur.


Til min dannelse og pænheden hørte også


• klaverspil
• sang
• Fløjte og guitar
• tegning og akvarelmaling
• dans
• at spille skak. Jeg husker, at jeg var absolut den yngste i byens Skak-klub.


Klaveret fungerede i min barndom som det, jeg vil kalde for et borgerligt dannelsesinstrument. Musikken var ikke kun til underholdning. Hos Enke-frue Steensen, hvor undervisningen foregik, handlede det også om, at jeg kunne vise følsomhed, indlevelse og selvdisciplin. Det sidste vurderet på, om jeg havde øvet mig tilstrækkeligt inden undervisningen.


Jeg skulle lære at

• sidde, stå og gå passende
• klæde mig rigtigt passenede for min ‘stand’ og til lejligheden
• være fuldstændig soigneret
• hilse korrekt
• danse selskabsdanse
• spise med korrekt bordskik – også at dække et bord, servere korrekt, og åbne og skænke vin. Vide noget om den
• føre en høflig samtale særlig med min borddame ved selskabelige lejligheder
• trække stolen ud for hende når hun satte sig. rejse mig op når hun skulle ud..
• holde døren for en kvinde.
• vide hvordan en mand giver et passende kompliment
• holde en tale – vittig og interessant – og passende til lejligheden. Uden manuskript!
• skrive breve
• styre hvordan jeg talte, bevægede mig og gav udtryk for mine følelser.
• omgås ældre og mennesker fra andre ‘lag’ i samfundet med høflighed og respekt. Ikke mindst også socialt ligestillede og over- på den forventede måde.

Jeg kunne gå lige ind til hoffet, og vide præcis, hvordan jeg skulle gebærde mig.

Mine forældre holdt ikke fester. De indbød til “et selskab”.


Pænheden og dannelse

Dannelse skal kunne ses, sagde min mor gerne. 

Ridning, i mit tilfælde ikke fægtning men Judo blev det til, gymnastik, golf og svømning hørte også til min opdragelse. 

Min far tog mig igennem flere år hver morgen meget tidligt med til et udendørs svømmestation, hvor han lige nuppede 3 km, og klart forventede at jeg ville nå samme distance på et tidspunkt. Hvilket jeg også indfriede.


“I din alder smed min far mig i Gudenåen, og så måtte jeg svømme med den ene arm og holde siv, planter og skidt væk med den anden” fortalte han gerne, hvis jeg “pev” som han gerne formulerede det.



Klassisk dans havde den dobbelte funktion:
Både at jeg skulle lære at beherske min krops bevægelser, bevæge mig til musikkens takt, føre en dame i dansen, og kunne danse de danse, der sås som en nødvendig social kompetence ved alle festlige lejligheder.


Disciplin, arbejdsomhed og pligtfølelse var helt centralt.


I yderste konsekvens “kunne jeg “selv have bedt om’ en øretæve eller endefuld”. Skylden for den var naturligvis altid min egen!

Lad ikke dine evner gå til spilde! Talent forpligter!


Selvbeherskelse og at kunne udsætte mine egne behov, ikke vise synlig affekt eller ophidselse, tale passende, holde mig i ro, gøre min pligt og undgå at bringe vores familie i forlegenhed.



“Husk at alt hvad du gør, vil falde tilbage på os!” Lød formaningen.

Jeg lærte at kontrollere både mit indre og mit ydre. Være flittig, altid have god samvittighed, vise mådehold og at kende min pligt og handle derefter.

Pænhedens ydre form

Mit sprog – måden jeg talte på, min påklædning, mine manerer og min kropsholdning: “Ret ryggen! Hænderne op ad lommerne!” kunne min far med tydelig officersstemme formane mig.

Jeg skulle deltage i kulturlivet. Føre en utvungen konversation om: Litteratur, musik, teater, kunst og historie. Og på flere sprog…

Det var også meget vigtigt at jeg forstod, hvad det ville sige at kunne navigere socialt. 
Dvs. at vide, hvad der kunne siges, til hvem, hvornår og hvordan. Og hvad der IKKE skulle siges.


På mange måder vil jeg kalde det for at blive programmeret til ‘pænhed’, ‘ordentlighed og ‘klasse’..

Der var virkelig mange regler, skrevne som uskrevne, koder, manerer og pli at lære!


Den voldsomme seksuelle lyst

I den tidlige pubertet – måske år før – boblede der en seksuel lyst i mig, som føltes meget skamfuld. Fantasierne og kroppens reaktioner på dem, passede på ingen måde ind i det register af dyder, kunnen og færdighed, som det forventedes at jeg fulgte og repræsenterede.

Når jeg som teenager sad med ved selskabsbordet med en voksen borddame ved min side, kunne de mest vilde fantasier rase i mig, samtidig med at jeg førte en dannet samtale med hende. 

Senere på aftenen måtte jeg så tilfredsstille mig selv og udløse spændingen på badeværelset. Det var gerne en kort lindring, inden liderligheden blussede op igen.

Denne drift fik mig til at føle mig forkert. Jeg skabte en fortælling om, at der måtte være noget i vejen med mig? At det ikke kunne være normalt at tænke eller gøre sådan, som jeg gjorde.

Og lige meget hvor højtideligt jeg lovede mig, ikke at ville tænke og fantasere og kæle med mig selv igen, så blev det ved og ved og ved…

En indre kamp

Ja det blev nærmest til en indre kamp – eller slag imellem det pæne og ordentlige, og det vilde ekstreme, liderlige seksuelle i min krop og sind igen og igen med dårlig samvittighed.

Jeg kunne lave de vildeste ting, hvor jeg var spaltet imellem angsten for at blive opdaget af nogen i min totale blottede nøgne lyst og strittende lem, og en fornemmelse af hvor lettende det kunne være, hvis jeg ikke skulle skjule det, som brølede rundt i hele min krop.

Når jeg så havde fået udløsning eller var faldet ned, så kunne depressive tanker i den grad fylde meget. Jeg var i forvejen “underlig” i mine jævnaldrendes blik – grundet min meget anderledes opdragelse, og hvis de så også vidste, hvad der ellers foregik i mig, ville skammen være fuldendt.

Da jeg nogle år senere i tidlig alder blev gift og fik børn, ændrede det sig ikke meget. Jo i det ydre tog jeg mere afslappet på alle de tillærte former. Vulkanen af seksuel lyst faldt aldrig til ro.

Jeg forblev “tro” uden sidespring. Og var ved at sprænges
Det varede 17 år indtil jeg måtte sige til børnenes mor, at jeg simpelthen ikke kunne være i det mere.

Er der noget alvorligt galt med mig?

Mange gange havde jeg siddet på en bænk i skoven og tænkt, om det ville være bedre, at jeg ikke var her mere. 

Så meget fyldte denne nærmest uløselige konflikt, der var trænet ind og vedligeholdt i mig om “min forkert-hed” – at der simpelthen måtte være noget alvorligt galt i vejen med mig!

Min daværende kone fik mig endda “sendt” mig hen til en terapeut, for at få hjælp mod denne sygeligt overdrevne lyst, som jeg tilsyneladende havde. 

Behøver jeg næsten at skrive, at det ikke blev en succes!

Det er min natur!

Det var først efter 7 år yderligere, da jeg besluttede at stå fuldstændigt ved, hvad jeg kalder min natur, at jeg endelig kunne ånde frit!



Jeg er en meget lysten mand med let til liderlighed, og en blomstrende forestillingsevne.

Jeg finder kvinden den mest vindunderlige skabning på jorden, og tanken om at elske med hende, fylder hver eneste dag i mit liv.

Jeg er både villig – nogle gange vild – og opfindsom til at undersøge og afprøve, hvordan vi kan mødes i leg og sanselig elskov, på mange forskellige måder også nærmest uden hæmninger. Frem for alt trygt i løbende gensidigt samtykke med den udtrykkelige hensigt at passe på hinanden.

Lad os elske noget mere med hinanden

Jeg besluttede at åbne Mahamudrainstitut sammen med Karin og helt åbent invitere mennesker til at elske noget mere med hinanden. 
Gøre det til en kunstart. Udvikle kompetencer sammen, i rammerne af de klassiske Tantras og moderne systemisk teori, tænkning, og handlen. Undersøge det på kryds og tværs og fjerne alle hjørner, så det fremover er umuligt at finde en skammekrog at nedgøre sig i.

Og frem for alt!

Hvis jeg inviterer til at undersøge det at elske, liderlighed og lyst. Denne enorme kraft vi kan møde anerkendende og medfølende og på ingen måde målt igennem pænhed – Så går det kun, hvis jeg også elsker med!



Jeg vil ikke udfordre og invitere mennesker til noget, jeg ikke selv sanser i egen krop og sind imens. 

Ingen tilskuer sanser og erkender det mindste af det, som f.eks. en tennisspiller går igennem på banen. 

Jeg fester ikke for jer.
Vi fester sammen.
Vi undersøger sammen.


Jeg vil ikke underholde. 

Jeg er sammen med Karin vært for det, vi gør sammen. Og en vært der holder sig ude af festen, kender ikke værtens betydning for den gode fest eller undersøgelse.



Slut med alt pænheden!

Efter det, er alle tankerne om, at jeg skulle være forkert, næsten fuldstændigt væk.
‘Næsten’ skriver jeg, da pænheden og skam, stadig kan stikke sit hæslige hoved frem en gang imellem.


Mange har igennem årene forsøgt på at nedgøre det vi gør med henvisning til moral og orden.

Det preller af som vand på en meget lysten Gase.


Livet, det levende, universet alt, hvad der sker, som det nu sker er ikke “pænt”. Det er i grund og bundt impulsivt, kaotisk, spontant og uforudsigeligt. Sådan virker Lyst! Lyst ser jeg som leve-kraft. Drift! 

Eksplosiv kreativitet.



Orden skabes igennem, at vi lærer at sortere, vurdere og udelukke på en helt bestemt måde. Se det vi vil se. Se de vi har lært at se, og forventes at se. 

Hvilken lidelse.

Kom og vær med

I bagspejlet, er jeg sikker på at den spændingsforskel, som al denne opdragelse og krav til dygtighed skabte, også paradoksalt var den kraft der skulle til at gå op imod den almene forargelse, som mange kan bøvle med – når de selv sidder lukket inde bag en mur af normer?




Kom og vær med, hvis du måske også har nok af at skulle være så pæn?