Påske-camp 2022 Abildgaard – fællesskab og kontakt

Påske-camp på Abildgaard.

Trænger du også til fællesskab, kontakt og berøring?

Vi inviterer til påskecamp på Abildgaard/Mahamudrainstitut med hyggeligt samvær igennem spændende workshops der inviterer ind i bevægelse og kreativitet.
15 april, kl. 14.00 til 18 april  kl. 11.00

Vi fejrer elskoven

Igennem alle de år, Mahamudrainstitut har eksisteret, har vi fejret elskoven. Det er og har været fantastisk.
Hvad kan være smukkere end bevidst at erkende, at det, vi kalder for det kvindelige og det mandlige – er et?

Sanse at vi ikke er to. Ikke er adskilte, men opstår i- og af- samme bevægelse?

Når, vi beskriver det ske i Naturen, kaldes det : At “parre sig” – at forene.
I os alle er såvel manden som kvinden. Moren og Faren udtrykkes i hver eneste celle af os.

Vi har lært, at vi før elskoven er kvinde og mand. Og ser ikke, at vi hver især bærer generationer af kvinder og mænd ind i mødet!?

Jeg som mand genkender det kvindelige i mig i mødet med kvinden. Hun som kvinde genkender manden i sig i mødet med mig.

Vi mennesker elsker ikke kun “for at få børn”. Vi elsker med hinanden som en meget vigtig måde at kommunikere fællesskab på. At elske er som at hente “hjem”. At invitere det, vi i en kønsopdelt dagligdag holder ude… ind.

Vores fortællinger om: Os hver især – og sammen, opløses og bliver til intet.. I elskoven er der ikke længere “nogen” som elsker, eller nogen som elskes.

Råb navnet på ham eller hende, du elsker med, i øjeblikket du forsvinder!
Og I vil begge forblive i illusionen om adskillelse!

“Men hov!? …
Hvordan mødes og undersøge elskovens kunst med et menneske, jeg ikke kender?”

Den, der mener at kende nogen eller noget, ser ikke det, som er.
Kan jeg se andet end det, JEG er?

Bliver jeg ikke til i mødet, med det, jeg opfatter som: “Det, der er?”
Kan jeg sanse – uden “det, der sanses”?

Eksisterer jeg uafhængigt af dig i elskoven? …
Eller opstår vi ikke netop sammen, lige i dette øjeblik, og nu og nu og nu…….Ind til den ordløse erkendelse igen slukkes af en fortælling om: “Hvad der var, er, og helst skal komme?”

“Er der så noget, jeg skal?” – “Jeg ved da overhovedet ikke, om jeg har lyst til at elske med nogle af deltagerne”?

Nej!
Udgangspunktet for alt hvad vi gør, er at øve at bevæge os med integritet og i autoritet. Spontant at flytte sig uden at skulle betinge det af en forklaring!
Vi mødes ikke i forventning. Vi undersøger det som er villet og måske muligt, uden krav og binding.

Vi hører igen og igen, HVOR trygt dette rum, vi åbner, er til at undersøge sanselig berøring og bevægelse med hinanden i.

Forårets fejring med sanselighed og fordybelse

Igennem de sidste 5 år har vi inviteret til “Påskecamp” på Mahamudrainstitut. 3 dages fejring af foråret med dans, musik, sanselighed, bevægelse, berøring og fordybelse i elskovens kunst.

I år vil vi elske noget mere!

I den Minotiske kultur inviteredes de hjemvendte krigerne tilbage til livet igennem elskoven. I den opløses alle fortællinger og livskraften får lov at sprudle frit igen.

Den tradition og forståelse havde tråde langt bagud hos forfædrene. Intet heler mere end at elske, når elskoven intet vil ud over elskoven selv. Det betyder at se. Se, at der ses. At kende an uden “at skulle noget med det”.

I det opstår meditation af-sig-selv.

Hvem kommer?

Vores påskecamp er åben for dig, som føler dig nysgerrig, åben og bevægelig i krop og sind.
Hvert år er der deltagere med fra vores års-forløb og aftengrupper. Mennesker som har været hos os tidligere, og de, som er her nu.

Der er også plads til dig, som aldrig før har mødt Mahamudrainstitut / Abildgaard. Der tager vi en snak først, hvor vi kan afklare spørgsmål.

Vi skaber et meget trygt rum, hvor vi sammen undersøger bevidst opmærksom kontakt til lyst, bevægelse og sanselighed og ikke mindst det: At invitere og relatere med hinanden UDEN at skulle nogen steder “hen” med det.

Elskov er, set i lyset af den klassiske tantra, ganske anderledes end det, de fleste nogensinde har mødt før! … Kom og få et andet syn på seksualitet og lyst end det, du hidtil har haft.

Morgenstemning fra telt-haven

Overnatning

I sovesal,  eller i eget telt – Vi har et begrænset antal dobbeltværelser også

Pris og tilmelding til Påske-camp:

Hele Påske-camp fra fredag til mandag:

  • Overnatning i vores soverum 2750 kr. (begrænsede pladser)
  • Overnatning i dobbeltværelse  ) 3350 kr. (begrænsede pladser)
  • Overnatning i eget telt på området: 2550 kr..

Tilmelding sker via mail til Abildgaard, med en kort beskrivelse af dig selv, herunder dine forudsætninger i forhold til yoga, bevægelse og tidligere erfaringer med “tantra”.
Skriftligt: Jesperhejl#me.com …Erstat “#” med @ når du skriver til mailadressen.
Telefon 0045 20214915

Ved tilmelding betales et depositum på 500 kr, der ikke refunderes, hvis du senere må melde afbud.

Det resterende beløb betales med bindende virkning senest den 1. april 2022.

Vi gør opmærksom på, at workshops hvor vi undersøger elskovens kunst også vil indbefatte nøgenhed. Øvrige workshops foregår gennemgående i tøj, som er egnet til at bevæge sig i. For Aerial Yogas vedkommende, tøj UDEN lynlåse eller andet metal som kan rive stoffet i stykker.

Alle deltagere skal være indstillet på, at vi hjælpes ad også med at holde lokaler, toiletter og udenomsarealer rene og ryddelige.

Indgangen til Abildgaard

Det mere detaljerede program for Påske-camp 2022

Hver dag følger en relativ fast rytme:

8.00 Yoga og meditation (evt Aerial Yoga)
9.00 Morgenmad
10.30 Workshop
13.30 Middagsmad
16.30 Workshop 2
19.30 Aften Buffet
20.30 Bål / Aften program
23.00 Godnat

Vores kreative værksteder vil være åbne under hele Påskecampen og tjener gerne som hyggelige samlingspunkter imellem de mere ramme-satte workshops.


Fredag den 15/4

14.00 Ankomst
15.30 Campen åbnes
17.30 “At danse med mellemrummene”. Chi/KI – “ja og nej i bevægelse”

Lørdag

Workshop 1: Ayurvedisk Madlavning/ Kunsten at berøre
Workshop 2: Elskovens kunst
Evening: Bål – dans – elskov

Søndag

Workshop 1: Ayurvedisk Madlavning/ Elskovens kunst
Workshop 2: Elskovens kunst
Aften: Vi fejrer foråret

Mandag den 18/4

10.30 Vi lukker vores påske-camp – Kreds

Workshop ledere:

Karin Wagner(Germany)
Mads Jesper Løye Hejl (Dk)
Ingrid studstrup (Dk)


Sprog: Danish, German, English with translation. (Some english kompetences are needed)

Læs mere om Abildgaard som Arbejds- og udviklingsfællesskab

Den store Yoga-sal bliver gjort klar til workshop i elskovskunst