Påske-camp 2023 Abildgaard – fællesskab og kontakt
Påske-camp på Abildgaard.
Fællesskab, kontakt og berøring
Vi inviterer til påskecamp på Abildgaard/Mahamudrainstitut med hyggeligt samvær igennem spændende workshops der inviterer ind i bevægelse og kreativitet.
7 april, kl. 14.30 til 10 april kl. 11.00
Vi fejrer elskoven
Igennem alle de år, Mahamudrainstitut har eksisteret, har vi fejret elskoven og det sanselige, bevægelige møde. Det er og har været fantastisk.
Hvad kan være smukkere end bevidst at erkende, at det, vi kalder for det kvindelige og det mandlige – er et?
Sanse at vi ikke er to. Ikke er adskilte, men opstår i- og af- samme bevægelse?
Når, vi beskriver det ske i Naturen, kaldes det : At “parre sig” – at forene.
I os alle er såvel manden som kvinden. Moren og Faren udtrykkes i hver eneste celle af os.
Vi har lært, at vi før elskoven er kvinde og mand. Og ser ikke, at vi hver især bærer generationer af kvinder og mænd ind i mødet!?
Jeg som mand genkender det kvindelige i mig i mødet med kvinden. Hun som kvinde genkender manden i sig i mødet med mig.
Vi mennesker elsker ikke kun “for at få børn”. Vi elsker med hinanden som en meget vigtig måde at kommunikere fællesskab på. At elske er som at hente “hjem”. At invitere det, vi i en kønsopdelt dagligdag holder ude… ind.
Vores fortællinger om: Os hver især – og sammen, opløses og bliver til intet.. I elskoven er der ikke længere “nogen” som elsker, eller nogen som elskes.
Råb navnet på ham eller hende, du elsker med, i øjeblikket du forsvinder!
Og I vil begge forblive i illusionen om adskillelse!
Jeg vil da ikke bare elske med nogen!?
“Men hov!? …
“Jeg vil da ikke bare mødes med et fremmed menneske og elske!”
Det er der heller ikke nogen, som skal.
Vi har alle sammen vores egen forestilling om, hvad det vil sige “at elske”? At det indebærer noget bestemt?
At elske kan ikke betinges af forventninger, krav, ønsker, eller ideer om, hvad der skal ske i et møde. At elske peger på, hvordan vi møder hinanden, UDEN at betinge det af forventninger. Uden at der er noget, nogen skal eller kan tage for givet.
Hvor vanskeligt er det ikke for de fleste mennesker at møde hinanden på den måde? Luften er typisk tyk af håb og forventninger, hvis vi f.eks. ses på en “date” første gang?
Vi ser efter noget, vi gerne vil se? Noget vi genkender i os selv? Mon dette menneske kan stille min længsel?
Den, der mener at kende nogen eller noget, ser ikke det, som er.
Kan jeg se andet end det, JEG er?
Danner jeg min forståelse af verden omkring mig, som jeg skaber mig?
Findes “jeg” uafhængigt af det, jeg ser som “udenfor mig”?..
Forsøger jeg ubevidst at få dig til at passe til det, jeg gerne vi se som “mig”?
Vi undersøger mødet – også inden det rigtigt begynder
Hvad vi igen og igen inviterer til at undersøge på Mahamudrainstitut er mødet. Som jeg favner mig, møder jeg dig? Hvordan gør jeg det? .. dette “Hvordan” er så spændende og så vigtigt. At bevidstgøre det igennem leg og undersøgelse forandrer nærmest alt i kontakten med andre mennesker.
Vi opdager intuitivt hvis et menneske allerede i den først kommunikation har forventninger til mødet. Det skaber med det samme modstand. Måden han/hun “tager kontakt på”, påvirker os enormt…
Alt det – og der er meget – undersøger vi sammen i en let og legende atmosfære.
Udgangspunktet for alt, hvad vi gør, er at øve at bevæge os med integritet og i autoritet. Spontant at flytte sig uden at skulle betinge det af en forklaring!
Vi mødes ikke i forventning. Vi undersøger det, som er villet og måske muligt, uden krav og binding.
Vi hører igen og igen, HVOR trygt dette rum, vi åbner, er til at undersøge sanselig berøring og bevægelse med hinanden i.
Forårets fejring med sanselighed og fordybelse
Igennem de sidste 5 år har vi inviteret til “Påskecamp” på Mahamudrainstitut. 3 dages fejring af foråret med dans, musik, sanselighed, opmærksom bevidst bevægelse, og – berøring.
I den Minotiske kultur inviteredes de hjemvendte krigerne tilbage til livet igennem elskoven. I den opløses alle fortællinger og livskraften får lov at sprudle frit igen.
Den tradition og forståelse havde tråde langt bagud hos forfædrene. Intet heler mere end at elske, når elskoven intet vil ud over elskoven selv. Det betyder at se. Se, at der ses. At kende an uden “at skulle noget med det”.
I det opstår meditation af-sig-selv.
At elske er ikke det samme som at have samleje. Naturligvis kan det indebære det, og vi inviterer overhovedet ikke til det i øvelserne!
At elske betyder i de klassiske Tantras at favne og anerkende sig i det som er – og bevæge sig spontant, impulsivt uden for- eller bagtanke.
Rammen vi undersøger i vil bl.a være elementer fra Mahamudra tantra massagen og smagsprøver på det vi ellers mødes om i praksisfællesskabet omkring Cupisofi og elskovskunst
Hvem kommer?
Vores påskecamp er åben for dig, som er nysgerrig, åben og bevægelig i krop og sind, og har lyst til at undersøge relationskunst med andre mennesker?
Hvert år er der deltagere med fra vores års-forløb og aftengrupper. Mennesker som har været hos os tidligere, og de, som er her nu.
Der er også plads til dig, som aldrig før har mødt Mahamudrainstitut / Abildgaard. Der tager vi en snak først, hvor vi kan afklare spørgsmål.
Vi skaber et meget trygt rum, hvor vi sammen undersøger bevidst opmærksom kontakt til lyst, bevægelse og sanselighed og ikke mindst det: At invitere og relatere med hinanden UDEN at skulle nogen steder “hen” med det.
Elskov er, set i lyset af den klassiske tantra, ganske anderledes end det, de fleste nogensinde har mødt før! … Kom og få et andet syn på seksualitet, det at elske og lyst end det, du hidtil har haft.

Overnatning
I sovesal, eller i eget telt – Vi har et begrænset antal dobbeltværelser også
Pris og tilmelding til Påske-camp:
Hele Påske-camp fra fredag til mandag:
- Overnatning i vores soverum 3000 kr. (begrænsede pladser)
- Overnatning i dobbeltværelse ) 3650 kr. (begrænsede pladser)
- Overnatning i eget telt på området: 2750 kr..
Tilmelding sker via mail til Abildgaard, med en kort beskrivelse af dig selv, herunder dine forudsætninger i forhold til yoga, bevægelse og tidligere erfaringer med “tantra”.
Skriftligt: Jesperhejl#me.com …Erstat “#” med @ når du skriver til mailadressen.
Telefon 0045 20214915
Ved tilmelding betales et depositum på 500 kr, der ikke refunderes, hvis du senere må melde afbud.
Det resterende beløb betales med bindende virkning senest den 15. marts 2023.
Vi gør opmærksom på, at workshops, hvor vi undersøger Mødet i berøring og bevægelse også vil indbefatte nøgenhed. Øvrige workshops foregår gennemgående i tøj, som er egnet til at bevæge sig i. For Aerial Yogas vedkommende, tøj UDEN lynlåse eller andet metal som kan rive stoffet i stykker.
Alle deltagere skal være indstillet på, at vi hjælpes ad også med at holde lokaler, toiletter og udenomsarealer rene og ryddelige.

Det mere detaljerede program for Påske-camp 2023
Hver dag følger en relativ fast rytme:
8.00 Yoga og meditation (evt Aerial Yoga)
9.00 Morgenmad
10.30 Workshop
13.30 Middagsmad
16.30 Workshop 2
19.30 Aften Buffet
20.30 Bål / Aften program
23.00 Godnat
Vores kreative værksteder vil være åbne under hele Påskecampen og tjener gerne som hyggelige samlingspunkter imellem de mere ramme-satte workshops.
Fredag den 7/4
14.00 Ankomst
15.30 Campen åbnes
17.30 “At danse med mellemrummene”. Chi/KI – “ja og nej i bevægelse”
Lørdag 8/4
Workshop 1: Aerial Yoga
Workshop 2: Tantra og Mødet i berøring og bevægelse
Evening: Bål – dans
Søndag 9/4
Workshop 1: Mødet i berøring og bevægelse
Workshop 2: Kunsten at elske
Aften: Vi fejrer foråret
Mandag den 10/4
10.30 Vi lukker vores påske-camp – Kreds
Workshop ledere:
Karin Wagner(Germany)
Mads Jesper Løye Hejl (Dk)
Ingrid studstrup (Dk)
Sprog: Danish, German, English with translation. (Some english kompetences are needed)
Læs mere om Abildgaard som Arbejds- og udviklingsfællesskab
