Pikken er slap når den bør være stiv
Mon der er noget kropsligt som mænd generelt stiller større forventninger til end pikken? Jeg tror det ikke!
Vi har igennem mange år inviteret til praksis-fællesskaber, seminar og kurser, hvor vi sammen har undersøgt kunsten at relatere og elske – også at elske med hinanden.
Det er jævnligt blevet opfattet som kontroversielt. Det er ikke særligt overraskende set i lyset af, at stort set alle mennesker i vores samfund og kultur er overladt til sig selv, eller hvem de nu lige støder ind i som unge og uerfarne. Vi må selv finde ud af, hvordan vi kan elske på en sådan måde at det føles trygt, dejligt, og lystent for os begge eller alle?
Umuligt at læse sig til at lære at elske
Jo der findes litteratur om det, og vi kan lige som ikke rigtigt læse os til til at elske.
Det ville svare til umuligheden ved at læse sig til at lære at svømme, eller stå på ski – ganget med 10!
Oven i det, drives vi af en stærk drift, nysgerrig tiltrækning, og en klar forventning om, at det er noget, der hører med til at leve og blive voksen. Vi møder med andre ord hinanden, med en helt særlig målrettethed, forventning om succes og angst for afvisning – allerede de første gange, vi afprøver det at gå i seng med et andet menneske.
Nogle kalder det for “at have sex med hinanden”. Et udtryk jeg ikke bryder mig om. Det stiller ideen om en bestemt aktivitet imellem os i mødet. Som om det drejer sig mere om at få- eller opleve noget, end om at møde hinanden i det måske mest sårbare, vi kan erfare?
Det bliver særligt sårbart for den, som tager et andet menneske ind i sig.
Vi skal kunne regulere, hvad der kommer ind i os
Vores overlevelse og liv afhænger af, hvordan vi kropsligt formår at regulere, hvad der skal-, må-og kan- komme ind i vores kroppe, og hvad der skal blive ude eller afstødes igen.
Fra de tidlige år trænes vores sanselighed overfor netop denne kontinuerlige udveksling.
Jeg ser det fysisk- og en emotionelt
Alt – hvad vi lærer for at kunne bevæge os både fysisk, emotionelt og intellektuelt med det, som sker såvel i os som udenfor os – tager vi ind! Ja den eneste måde vi kan opfatte det, der sker derude på, er ved at det bevæger os derinde.
Vi lærer forskellige strategier til tilsyneladende at blokere eller hæmme, hvor meget det må bevæge og forstyrre os i illusionen om, at det er muligt. Måden det sker på, er i høj grad ved at ignorere. Dvs. meget tillægges ikke nogen betydning, eller vi bremser hvor meget, det bevæger os, ved at spænde op og gøre os ufølsomme og ubevægelige.
Med ‘at ignorere’ peger jeg på, at vi ikke lader det, vi sanser bevæge ret meget,. Vi hæmmer at vi overhovedet registrerer det, og nærer det ikke igennem nysgerrig interesse. Til det hører gerne, at vi evt. reducerer følsomheden i det hele taget.
Opdragelse lærer os at sortere fra
Megen opdragelse tager sigte på at lære os at sortere en hel masse fra! Nogen vil kalde det for at “hærde” os og ikke tillægge det nogen særlig vigtighed og betydning.
Det er intellektet, der er indgangen til at lære at måle betydning. Og det gør det ved, at kategorisere og reducere myriader af forskellige sanseindtryk og – bevægelser til nogle overordnede fortællinger og modeller af verden.
Kroppens respons på det, er at indstille sig emotionelt og sanseligt på det, den har lært at sanse, igennem indlæringen af modellen og hvordan der bedømmes:
Hvad skal der føles, hvor meget og hvordan skal det tolkes?
Når det gentages tilstrækkeligt mange gange, vil det være tolkningen og kategoriseringen af “det, som sker”, der bevæger mest.
Det bliver metaforisk at erstatte mødet med det, der sker lige her og nu, med et arsenal af indre film, der kan afspilles i situationer og forstyrrelser, der bringes til at ligne det jeg lærte dengang.
Vi kan måske opdage, når det sker, hvis vi begynder at undre os over, at vi f.eks. reagerer “vredt” på nogenlunde samme måde, i situationer som vi får til at ligne noget vi har oplevet før.
I universet sker intet nogensinde som før!
Vi overlades til selv at finde ud af sex – og f.eks. pikken
Et barn der føler sig usikker og skræmt, vil klage over ondt i maven. Hvis det tidligt mødes med forklaringsmodellen: “Det er fordi du er sulten og ikke spiste din mad op” – Ja så er sporet lagt for, at usikkerhed skal fikses med mad resten af livet.
Hvad angår vores seksuelle impulser, så overlades vi stort set til selv at finde ud af dem.
Jeg har ikke mødet nogen, der igennem deres forældre, i skolen, eller i det hele taget, har “lært” noget om, hvordan vi konkret kropsligt – emotionelt møder hinanden i elskov.
Jovist kan der vises megen omsorg og kærtegn igennem opvæksten, og den er stort set renset for al seksualitet. Hvis den vises, mødes den øjeblikkeligt og reduceres igennem bedømmelse.
At lære noget
Al læring afhænger af, hvor let og godt vi lykkes med at spejle og omsætte bevægelse “derude” til bevægelse “derinde” i os.
Denne skelnen imellem inde og ude benytter jeg alene som forklaringsmodel.
Bevægelse og forstyrrelse uanset impulsens ophav bevæger alt i mig.
At lære betyder at organisere denne bevægelse således, at jeg kan erfare klare sammenhænge imellem det jeg gør, og det jeg sanser ske – som en følge af det, jeg gør.
At lære betyder at organisere denne bevægelse således, at jeg kan erfare klare sammenhænge imellem det jeg gør, og det jeg sanser ske – som en følge af det, jeg gør.
Hvor jeg igennem min opvækst og voksenliv, bringes til at erstatte det at sanse hvad der sker – med i stedet at måle og bedømme det, der reduceres følsomheden og sanseligheden drastisk. Evt når den aldrig at udvikle sig overhovedet!
Hvad er dit køn? – Har du pikken eller kussen?
Hvis jeg vil nævne den vigtigste markering, der har betydning for de fleste fortællinger i vores kultur, så er det vores “køn”.
Om du betegnes som ‘dreng’ eller ‘pige’, senere ‘mand’ eller ‘kvinde’ og evt. også ‘en rigtig mand’ – ‘en rigtig kvinde’ .. så vil det få indflydelse på alt, hvad du erfarer fra du fødes til du dør.
Vores fortællinger om at “være et køn” er fuldstændigt flettede ind i vores sprog. I mange sprog endda sådan at navneord kan være henholdsvis hun- eller han-køn.
Der knyttes kulturelt nogle meget stærke forventninger og regler til hvert køn.
Mange stiller spørgsmål til rimeligheden i det. De har igennem tiden opfundet andre køns-navne, i forsøg på at bløde denne meget faste skelnen op.
Grundlæggende hjælper det måske ikke så meget. Det skaber så blot flere kategorier og målestokke at bedømme og måle sig efter.
Hvis den som ejer målestokken, har magten til at skabe orden, krav og forventninger, så vil monopolet på kønsdefinitionen være ekstremt vigtigt at besidde. Det ser jeg f.eks også udfoldet i forskellige foreninger, for de med ‘alternative køn’.
“En rigtig mand skal kunne få pikken op at stå”
“En rigtig mand skal kunne få pikken op at stå”
Ikke nok med det! han skal også være “veludrustet” – og være god til at “bruge den”.
Den fortælling er måske blevet et meget stærkt fællestræk i mange samfund. Der findes imidlertid betydelig variation mellem kulturer og historiske perioder i forestillinger om maskulinitet.
Blandt de som argumenterer for en “hetero-normativ kultur” gøres de ydre kropslige kendetegn til det, der afgør, hvordan verden, livet og seksualitet skal bedømmes. Køn gøres til identitet og måske den væsentligste målestok hvormed vi inviteres til at bedømme og måle hinanden udefra.
Køn gøres til identitet og måske den væsentligste målestok hvormed vi inviteres til at bedømme og måle hinanden udefra.
Hvad mennesker sanser i den henseende, gøres u-betydende.
Moderne ‘tantra’ og -spiritualitet
Det ‘at være en kvinde’ – stilles som modsætning til ‘at være en mand’.
Den opdeling finder jeg også voldsomt tydelig i moderne vestlig neo-spiritualitet og -tantra.
Nogle gange formuleres det som, at “manden har mere Yang end Yin og vice versa.”
Sådanne og lignende formuleringer må springe ud af et overfladisk kendskab til, hvad Ying og Yang refererer til i taoistisk filosofi
?
Yin og Yang symboliserer vekselvirkningen eller den kontinuerlige skelnen/iagttagelse/bevægelse der ses SOM universet og vores erkendelse af det, og fuldstændigt indlejret i det, som ellers sker.
Intet bevæges eller iagttages som det sker – uden at iagttagelsen bevæger med.
Egen afgrænset eksistens optræder som illusion.
Man kan ikke have MEGET af enten det ene eller andet. Yin findes ikke som ‘noget’ og iagttages vekslende med Yang der heller ikke er ‘noget’. Iagttagelsen kan få det til at fremtræde som sådan, hvis den ene side markeres som mere betydende end den anden. Og det beror så på måden der iagttages på.
Hvis ‘køn’ defineres som modsatte eksistenser eller egenskaber, så bliver det næste skridt også at skabe forventninger til, hvordan de hver især skal opføre sig og være krop for at være rigtige eller ‘nok’.
Vejen derfra synes kort til at manden ses, som aktivt den som gennembryder (penetrerer) og åbner, det lukkede på en særlig potent måde.
Der skal noget hårdt til at trænge ind i noget blødt og sårbart.
Det sårbare trænger ikke ind i noget sårbart! Det erkender i resonans, at det sårbare må åbne sig af sig selv, for at det kan ske på en tryg måde.
Pikken skal kvinden da kunne mærke!
“En kvinde vil sku da have en pik ind i sig hun kan mærke!”
……
Ja jo hårdere hun også er, jo hårdere skal pikken måske være, for at hun kan sanse den?
Jo hårdere han er, jo mindre kan han sanse ud over, at det spænder i den.
Jeg vil næsten anbefale alle mænd, at lade en kvinde føre noget ind i deres røv.
Forsøg først med noget, der er rigtigt hårdt. Og er det for meget med røven, så prøv i munden!
Mon ikke det der erfares er, at hvis vi vil tage noget ind i os, så er det os, der aktivt møder det undersøgende og afprøvende!
Det dur overhovedet ikke, hvis der er en som VIL ind, så vi rigtigt kan mærke det!
Måske bortset fra hvis det er det, vi i samtykke vil undersøge?
Jo mere der spændes, jo mindre kan der sanses, af det som ellers sker.
Hvad mange mænd overser er, at pikken ikke “spænder sig spændt”.
Den bliver ikke hård af at gøre sig hård! Og heller ikke af at ville være det!
Den vækkes opmærksomt og blidt.. Uden fokus og konstante check-ups.
Jeg har talt og iagttaget mange mænd, lige tjekke om den nu er stiv endnu?
Hvad med biologien?
“Hvor bliver biologien af Jesper? Vi er sku da fysisk bygget forskelligt!”
……….
Tjo… først og fremmest er vi alle blevet til i en kvinde.
Vi udvikles fra fælles tidlige bipotente anlæg, hvor vi endnu ikke er differentieret som mandlige eller kvindelige. De ydre kønskarakteristika udvikles senere.
Når jeg skriver kønskarakteristika så sniger der sig en målestok ind. Jo vi kan statistisk set beskrive forskellige generelle egenskaber og fremtræden hos mænd og kvinder. Og mange mange forskelle i vores kroppe og sind, kan ikke med afsæt i biologien måles og fordeles på en akse med feminin/maskulin – kvindelige/mandig i hver sin ende.
I min opfattelse gør det noget ved os når vi på den måde at modstille os som køn! Det kan om noget skabe uendelige muligheder for at opfatte os som rigtige eller forkerte.
Der findes ingen “rigtig kvinde” eller “rigtig mand”! –
De opfindes og kommer over år til fungere som normer, kontrol og bedømmelse!
Ideal-mænd og -kvinder gør det sværere at se og sanse det, som sker, imens det sker, og hvordan det sker.
Ideen om den ‘rigtige mand’ kan “flytte” ind i manden selv! Og der kan en pik, der ikke bliver stiv – føles som en katastrofal sigtelse – og begyndelsen på domstolens videre forhandling til endelig dom.
Hver eneste gang den sigtede begår endnu en forbrydelse, og nægter at stå ret, og vise sig som hård nok, øges alvorligheden af forbrydelsen.
Hvordan kommer pikken til at stå (igen)
Forestil dig at du permanent holder øje med om dit barn opfører sig som du forventer det!
Ikke nok med det, du gør barnets opførsel til noget helt afgørende for din indentitet som en god far!
Hvad vil det gøre ved dig og barnet? – og alle der ellers lever omkring dig?
En frygtelig tanke ikke?
Angst, usikkerhed og umuligheden i at opretholde kontrol med noget levende der, for at forblive levende, må bevæges og bevæge sig spontant!
Ingen kan blive sulten på kommando/forventning, eller træt, mæt, stærk, søvnig, liderlig, glad, legende, lysten .. etc.
Hvad så?
Er det ikke vigtigt at barnet kan begå sig på en nyttig måde?
Jo .. og det lærer det, ved at have rum til at undersøge og iagttage, uden at der stille mål op, som det skal vurderes efter.
Alt levende lærer ved at lade sig bevæge af og med…. og iagttage hvordan det sker. UDEN på forhånd have en målestok for, hvad det skal føre til.
Ja det sker så ikke ligefrem i det almindelige skolesystem!
Sådan bliver du en vidunderlig elsker – mand
“Sådan bliver du en vidunderlig elsker! Du skal bare lære at mestre din seksuelle energi!” …
Min hvad for noget? Skal jeg nu også have seksuel energi? – og Mestre den!
Så må nogen tage sig sammen og få det der Hormus-stræde åbnet først!
….
Nej du skal overhovedet ikke mestre noget!
Måske kan du opdage hvor dejlig det kan være at elske, uden at du måler det på hverken din pik eller noget som helst andet.
……
Jeg har i mange år ikke spekuleret over om pikken er stiv eller slap, når jeg elsker. Det er simpelthen ikke vigtigt.
Hvis kvinden gør det voldsomt vigtigt for hende, så må hun elske med en stiv pik i stedet for med mig.
Jeg er sikker på, at der nok mænd som nyder at blive reduceret til en pik. Og måske kun et øjeblik?!
Er det tillærte behov for at måle – også det der skaber lidelse på andre områder af at leve
Det jeg skriver i denne artikel, kan overføres til så mange andre temaer end om pikken nu er stiv eller slap, som vi mennesker kan tumle med.
Jeg har ikke lyst nok
Jeg vejer for meget
Jeg trækker mig altid tilbage
Jeg er for tynd
Jeg er for liderlig, for meget, for lidt ..etc.
Jeg er ikke pæn nok.
Jeg lykkes ikke og er ikke dygtig nok
Jeg ved ikke, hvad jeg vil
Jeg er en fiasko
Fællesnævneren er målingen.
At vi betinger det spontant opstående – kroppen og alt hvad der sker – af en målestok.
Dertil kommer forsøget på at tvinge det ind i en på forhånd defineret form, vi tillægger autoritet.
Det virker særdeles godt som kontrol!
Det er gold jord for at spontanitet, liv, lyst, leg, bevægelighed og lyst kan gro.
Vi kan ikke trække i noget levende for at få det til at vokse. Det dør det af eller det må lide.
Hvad vi måske kan øve er, at bidrage med et frugtbart passende miljø og økologi..
Se hvordan alt lever?
Sans kroppen (og pikken/kussen) uden at den skal gøre, hvad du forventer af den!
Sans hvordan den lever!
Hvad du ernærer den med i alle henseender og hvordan?
Jeg vil hævde, at hvis pikken nærmest altid er slap? Så kan det også henføres til, hvordan livet leves i det hele taget, og i den sammenhæng og hvordan vi ernærer os i alle henseender: Mad, søvn, bevægelse, berøring, angst, krav, bedømmelse, forventning, relation og fortællinger?
