Hvad betyder det at “have en praksis med Tantra?”. Er en praksis med Tantra, det samme som at praktisere tantramassage? Nej overhovedet ikke.
Praksis kan også indeholde det at møde hinanden i en tantramassage, og en praksis med Tantra handler om en hel masse andet:

Det er nødvendigt!… Derfor!

Hvor ofte har jeg ikke følt, at det er “nødvendigt” at gøre noget bestemt, for at være, som jeg bør” være?

“Jeg må reagere sådan!”
“Jeg kan ikke gøre andet!”
“Det vil være forkert ikke at…”

Det kan være ‘noget’ – adfærd, – holdninger, -fremtræden vi gør nødvendig, og knytter til vores identitet: 



“Altså ..Som “Mor” så BØR jeg også!” .

“Hvis jeg vil være en god Far, så skal jeg…”

“Hvis han skal opfatte mig som ‘lækker nok’, så må jeg hellere..”

“Hvis jeg vil bevare forholdet, så må jeg nødvendigvis …”
“Jeg skal altså kunne lide at være sammen med min søster!”



Det kan også være koblet på bestemte situationer:

“Lige nu så kræver det her at …”
“Lige her bare ikke plads til, at jeg reagerer sådan…”
“Hvis jeg ikke holder ud, så vil det næste gang betyde at…”
“Jeg vil jo ikke spolere den gode stemning..”
“Når de andre gør, så må jeg også for ikke at stå udenfor…”

Nødvendigheder “opstår “ igennem måden, noget bevæger sig- og iagttages på.

Når kursusledere skaber følelsen af nødvendighed i deltagerne.

Måske har du deltaget på uddannelser og kurser omkring “tantra”?
Undervisningen og programmet er konceptuelt arrangeret, så der på forhånd er defineret forskellige øvelser, alle forventes at være med i. Dvs. det siges gerne, at du ikke skal, men kan! 


… Og en stemme lyder i dig:

“Hvis jeg ikke gør det, så bliver det måske svært at…”



Kursuslederene kan simpelthen skabe en kontekst, der internaliserer nødvendighed(er) hos deltagerne.
Lederne stiller sig måske ovenikøbet “udenfor” som tilskuere, uden aktivt at deltage og selv sanse, med- og i- gruppen, hvordan de øvelser, de igangsætter, virker denne gang!

Nødvendighed kan om noget opstå igennem angsten for ikke at opleve sig som værende fuldt med i fællesskabet.

 Eller ved at skabe en overbevisning om ikke at burde være med, Når man nu er leder af “det hele”.
(Den ide svarer næsten til, at den ledende hoppe i en flok heste, ikke selv bør være med i flokken? Dens adfærd er også ‘flokkens adfærd!’)

En praksis med Tantra fundret i de klassiske tantras

En praksis funderet i de klassiske Tantras, inviterer til at se, hvordan sådanne nødvendigheder i det hele taget opstår, – og hvordan de opretholdes som tilsyneladende relevante?

De løser – et eller andet – nu og her… situeret og bevæget i kontekst.
De “fungerer” lige nu…

De er ikke “fysiske”.. 


Ja hvad “består de af?” 

Nok ikke af “noget!”… 
De bevæger!



Bevægelse kan bevæge “noget”. I sig “selv” er bevægelse ikke “noget”. Igennem bevægelse kan ‘form’ opstå, og bevægelse er som sådan, hinsides ‘form’.

Hvordan bevæger- og skaber det nødvendige ‘mig’?


Når, vi får øje på, hvordan nødvendigheder opstår, så vil denne færdighed også gøre det muligt at se, hvordan de bevæger, og ikke mindst også: Hvordan de kan miste deres funktion?

Vi ser, hvordan vi handler, SOM vi gør, IMENS vi gør det?

Vi kan så reflektere:

“Hvordan bevæger dette nødvendige mig”?

Og

“Hvordan bevæger jeg mig med det?

I samme sekund måske opdage, at der IKKE er nogen adskillelse imellem, hvordan “det nødvendige” bevæger, og måden “jeg” bevæger mig eller -bevæges på.

En praksis med Tantra
 betyder

En praksis med Tantra – betyder at opøve færdigheder i at se, at bevægelse kun kan bevæges igennem bevægelse, ved at øge iagttagerens og iagttagelsens bevægelighed – og dermed også bevægeligheden i det, som iagttages.

En iagttager, der IKKE kan eller vil bevæge sig, ser stabilitet omkring sig og ‘noget’, der synes at være låst fast.

En måde at iagttage på, der ikke kan ændres, skaber ‘nødvendighed’.

Det, der iagttages, som mødes fra ét fast perspektiv, bliver også fast som ‘en form’.

Når bevægeligheden forandres ét ‘sted’ i “det som sker”, 
så forandres den i alt det, som sker.

At iagttage skabelsen af nødvendighed

Igennem Iagttagelse og refleksion kan vil ændre på begreber, der virker styrende for os – og ofte med-skaber nødvendighed.

Igennem praksis med Tantra bevæger vi måder at relatere på: Timing, takt, puls, tempo, at spænde og afspænde, elske, anerkende, drage omsorg for, berøre, møde, favne, afvise, forsvare, kæmpe, dæmpe, sexe, resonere, spejle, og erkende inferens.

Efterhånden som iagttageren bliver mere bevægelig:
Bliver det, vi opfatter som nødvendigt, –midlertidigt. 

Vore reaktioner bliver mindre forudsigelige, og situationer åbner frem for at lukke.

Vi holder op med-, og ser det umulige i- at holde fast i noget, der med et erkendes som flydende, luftigt eller illusorisk.

En praksis med Tantra handler hverken om at finde noget “rigtigt”, opfinde “sandheder”, eller om at frigøre sig fra noget som helst.

Hvordan skal nogen kunne “frigøre sig” fra det, som sker?

En praksis med Tantra inviterer til at iagttage.

At iagttage er synonymt med: At bevæge og bevæges.
Jo mere klart, vi ser og opfatter, jo mere bevægelige vil og må vi blive. 

Det fungerer metaforisk som: 


At bevæge sig fra det grov-motoriske i retning af stadig finere motorik, og undervejs se, hvordan alt forandres derigennem.

En invitation til at stifte bekendtskab med denne praksis er en mulighed for, at vi mødes og bevæger os sammen.

Et øvelses-rum, en trænings-sal, en legeplads hvor nye måder at erkende og iagttage på opstår. Det virker bogstaveligt skrevet: Leve-forandrende!



At bevæge er også at berøre.
At berøre er at bevæge.

Det gør vi meget! – Iagttager uden ord.

Det: ‘At modtage’ skaber let noget ‘nødvendigt’

Vi kan ikke “give” eller “modtage” “berøring”, som var det pakker eller gaver, vi sender til hinanden, med tilhørende forventninger om, at de bliver godt modtaget.

Hvad vi er meget opmærksomme på – på Mahamudrainstitut – er at se, hvis det, der inviteres til, pludselig skulle opfattes som “nødvendigt” på en sådan måde, at det binder den spontane bevægelighed. 



Bevægelighed ser jeg som afgørende for, at vi kan passe på hinanden i det, der sker!



Det at ville give- eller modtage “noget” vil f.eks. skabe mange anledninger til at noget opfattes som *nødvendigt’. 



V møder i stedet hinanden i det som sker, og iagttager hvordan det sker?


Et levende fællesskab og praksis med Tantra