Receptivitet – at sanse intensivt?
Hvordan sanser du mest intensivt? Kan vi sanse mere eller mindre?
Hvordan skal kroppen bevæge sig, for at øge sin receptivitet mest muligt?
Spænde og afspænde
Al udveksling, forstyrrelse, kommunikation og interaktion – i levende organismer og økologiske systemer, opstår igennem forskelle i spænding.
Du kan ikke sanse, at noget føles “koldt”, hvis ikke din hud-temperatur er varmere end det, du oplever som værende “køligt”.
Der er umuligt at se et insekt, der sidder på et træ, hvis ikke du kan adskille dets farve eller fremtræden fra træets overflade. Måske genkender du fornemmelse af vekselvirkende at knibe dine øjne sammen og afspænde dem igen, for bedre at kunne se? På den måde spænder og afspænder du øjets linse og skaber spændingsforskelle.
Hverken træet eller insektet eller lysets refleksion af dem “sender” lys ind i dine øjne. Lys er ikke en “ting” men nærmere at betragte som pulserende “bevægelse”.
Alle sanser virker ved at kunne bevæges – og ved at vi kan regulere den spænding, de bevæges ud fra, når de forstyrres.
Receptivitet – Afspændt i midten?
Forestil dig en elastisk membran der er spændt ud!
F.eks. en trampolin?
Hvis den bliver meget stram, kan den sættes i vibrerende bevægelse med meget små udsving, der kræver en vedvarende forstyrrelse for ikke at ophøre med det samme igen.
Hvis den er spændt til at være i “midten”, dvs. lige midt imellem hvor den er spændt til bristepunktet, eller helt slap, så vil den kunne bevæges mest af de forstyrrelser, den mødes af – afhængigt af deres intensitet.
En meget stam membran vil kunne sprænge, hvis intensiteten er høj. Den yder stor modstand mod at blive bevæget.
En næsten slap membran yder ingen modstand og kan derfor udsættes for voldsom intensitet, uden at der skabes en særlig høj eller nogen spændingsforskel overhovedet.
Evnen til at stramme eller løsne en sådan membran i takt med- og svarede til de forstyrrelser, den udsættes for, vil være afgørende for: Hvor meget den vil kunne regulere graden af forstyrrelse, den kan spejle/opfange/lade sig bevæge af.
En krop der spænder op, eller lægger sig helt slap hen, vil nærmest gøre sig døv, blind og uberørt af det, som sker omkring sig.
Et spejl der kan svinge med alt
Hvad jeg skriver her, gælder for alle vores sanser og alt det, vi beskriver som kommunikation.
Vi sanser, opfatter og kommunikerer SOM vi formår at spænde og afspænde spontant og uden anstrengelse.
Vi modtager ikke kommunikation, berøringer, lys, lys, dufte, lugte, kulde, varme, tryk, eller ord, “mening” og “betydninger” . Vi danner det hele igennem vores kops bevægelses-kompetence.
Vores sansende, bevægelige, tænkende og perciperende krop virker som et lærende “spejl”. Det svinger i resonans med alt, hvad der sker i sine omgivelser, og bliver reelt uadskilleligt fra dem.
Selv de lyde, vi kan forme med vores stemmebånd, vejrtrækning, hulrum og bevægelige mund, skaber vi igennem ændringer i spænding.
Hver eneste bevægelse virker OGSÅ igennem spændingsforskelle, og hvordan modstand og intensitet reguleres.
Kan du se, hvordan alt levende opretholdes igennem koblede forandringer i spænding?
Bevægelse, der bevæger bevægelse, som bevæger… Fuldstændigt grænse- og formløst.
Det gør det svært at “gribe” – (be)gribe.
De klassiske tantras beskriver det som “vejen i midten” – Den midterste vej.
