Ro i krop og sind og fred for uroen, de fleste kender

Jeg møder mange mennesker, der fortæller, at de spænder op, føler sig urolige og rastløse. Det viser sig også i tal – undersøgelser peger på, at omkring 3 ud af 10 danskere scorer højt på stress-skalaen.

Det starter ofte med tankemylder: hovedet fyldt med bekymringer, med det vi skal nå, med længsler, sorg eller håb. Kroppen kommer i alarmberedskab – vi spænder, sover dårligt, irriteres let, og spørger os selv, om vi nu præsterer godt nok, om vi “magter det hele”.

Det ubehagelige er, at det at mærke stress i sig selv bliver noget at bekymre sig over. Der opstår en selvforstærkende spiral: følelsen af at stresse får os til at stresse over, at vi stresser.

Hvad er det, der føles som tankemylder, eller at hovedet er fuld af bekymringer, det jeg skal nå, eller være, længsler, sorg eller håb? Tanker og tankemylder vil du være fri for det?

Hvad vi egentlig længes efter

Det vi har brug for, er flere muligheder for at sanse lyst, glæde.
Flere muligheder for at vi kan passe på os selv, åbne uden at frygte, og at føle os kreative og frem for alt i kontakt, med det som sker, frem for at segne under vores frygt for det som kan ske?

Hvad stiller jeg op med min ulyst?” Spurgte hun

“Jeg har bare ikke lyst mere!”
“Det er som om, at jeg ikke kan finde min lyst!”
“Hvorfor har du ikke lyst til sex mere”?

……. “Det er nok noget hormonelt”

Når der skrives så meget om lyst og ulyst, som der gøres, kan noget tyde på, at det optager mennesker meget!
Skal der mon lyst til at få mere lyst?

Kan vi overhovedet “mangle lyst” – eller handler den følelse om, at vi ikke har lyst til det?
Manglende lyst findes ikke – Lyst må være det som bevæger alt? Kærlighed vil være et andet ord for den. Det der ikke kan betinges, kræves eller forlanges – og fornemmes, når det opstår af sig selv?

Lyst peger på det, som ER…
Et andet ord for det – vil være “Kærlighed”.

Kroppen regulerer sig ikke særligt godt igennem tanker. Det sker igennem åndedrættet, måden vi bevæger os på og hvordan vi bevæges.

Berøring og jordforbindelse

Det vigtigste er måske, om vi berøres, og hvordan.

Hvis vi vil mødes på måder, hvor krop kan spejle krop, kræver det, at vi kan regulere tempo, rytme og nærvær – at vi ved, hvordan vi sanser, og har fornemmelse for, hvilke omgivelser der understøtter det.

Det er ikke ligegyldigt, om vi berøres med spænding, eller om kontakten sker ved, at vi afspænder ind i det, vi grundlæggende har til fælles: jordens tiltrækning. At berøre og mødes i denne fælles forbindelse til Jorden, ser jeg som en kunst der kan- læres og øves resten af livet.

Kontrol – og prisen for den

Uro er ofte forbundet med frygten for at fejle. Når den frygt opstår, griber vi til at kontrollere de historier, vi fortæller os selv, og søger febrilsk efter svar og løsninger. Men jo mere vi søger at kontrollere, desto færre muligheder får vi øje på for at bevæge os friere.

At afspænde ind i livet, som det er, er i høj grad en kompetence – og de fleste af os har brugt det meste af livet på at øve os i det modsatte: at være i kontrol. Kontrol kræver konstant anstrengelse at opretholde og er skrøbelig at miste. Jo mere orden vi forventer af livet, jo mindre skal der forstyrre, før spændingen stiger – og jo mere skal vi bedøve os selv for “ikke at tage det så tungt”.

Nervesystemet

Nervesystemet virker ikke isoleret. Det fungerer relationelt, Det vil sige, at det reguleres igennem måderne, vi kropsligt interagerer med andre mennesker, naturen, og omgivelserne på.

Vi spejler det, der sker omkring os, som emotionel bevægelse i hele kroppen.
Når vi igennem øvelse bliver bevidste om, “hvordan” vi gør det? Da kan vi også påvirke måden, vi skaber denne resonans på.

Som vi kan bevæge kroppen – kan vi bevæge sindet!
Krop og sind virker som et og samme system.
Alt, hvad vi lærer, tilegner vi os emotionelt.

Selv vores hukommelse virker som bevægelseskompetence.
Hvordan virker det? – Siger vi ikke at kroppen husker alt, og gør den virkelig det?
Læs også gerne “Hvordan jeg lærer og husker” – om at vi ikke i den forstand lagrer noget i en hukommelse. At huske virker nærmere ved at kroppen genkender variationer af bevægelses-sekvenser og afvigelser fra dem i mødet med det, som sker.

Når vi føler uro, så er det gerne forbundet med forestillingen om at kunne fejle.
Når den frygt opstår, griber vi til at kontrollere fortællingerne, vi fortæller og at søge efter svar og løsninger.
Jo mere vi søger at kontrollere, desto færre muligheder kan vi få øje på eller skabe for at bevæge os friere og frit.

At afspænde ind i livet og det, som sker, handler i allerhøjeste grad om kompetence.
De fleste af os har nok lært og øvet sig i “at være i kontrol” det meste af livet?

Et synonym for ‘kontrol’ kunne være ‘orden’. Orden kræver SÅ megen anstrengelse at opretholde, og er SÅ skrøbelig og let at ødelægge igen.
At søge megen orden i livet er ganske enkelt det mest energikrævende der findes!

Jo mere orden der tilstræbes og forventes, jo mindre forstyrrelse skal der til, for at skabe høj spænding, og jo mere bedøvelse behøves der for ikke “at tage den så tungt!”

Kroppens egen visdom: inferens og resonans

Kroppen er undersøgende af natur. Den sanser, mærker og afsøger uden at vurdere, og den reagerer på bevægelse længe før tanken – uanset om den opstår “derinde” eller “derude”. Det, vi opfatter udenfor os, sanser vi i virkeligheden indeni os; skellet er mindre skarpt, end vi tror.

At bevæge os i vores omgivelser gør os til en del af dem. Skal vi ændre noget, må vi lære og øve noget andet, end det vi tror, vi allerede kender – og øve det, til det bliver kroppens spontane måde at møde verden på.

Vi er ikke vores tanker alene. At tænke er ikke at stable “tanker” på hylder i hjernen – det involverer alt det, kroppen gør, bevæger og bevæges af. Inferens er kroppens forsøg på at skabe forudsigelighed i en grundlæggende uforudsigelig verden.

Resonans er det, der gør, at vi overhovedet kan mærke, at “noget svarer” – uden den oplever vi os selv som alene i et lyddødt rum. Vi har brug for respons for at forblive sunde og levende. En levende organisme virker som et resonanssystem.

Kreativitet og frihed

Frihed findes ikke i det kendte! Det vi kender vil betinge både den som mener at kende og det, der opfattes som kendt.

Er det at være intelligent knyttet til moral? Altså således at et intelligent menneske vil leve i overensstemmelse med moralske værdier? Eller kommer intelligens til udtryk igennem evnen til skabe nye perspektiver, stille undersøgende spørgsmål og se at “svaret på det ene spørgsmål” gerne findes i et andet spørgsmål?

Jeg vil beskrive det som:
Færdigheder i at udvikle bevægelses-kompetence i et univers af bevægelse, der ikke gentager sig.

Den beskrivelse vil passe på både kreativitet og intelligens.

At favne sig, hinanden, livet og ‘det som sker’ i kærlighed, lyst og afspændt anerkendelse – må være hinsides betingelse!?

Vejen videre

På Mahamudrainstitut har vi igennem mange år arbejdet med mennesker, der ønsker at bevæge sig fra stress, rastløshed og høj spænding mod ro, klarhed og kreativ bevægelighed – og med det: en større evne til at handle i integritet med sig selv og andre.

Vil du undersøge, hvordan det kan se ud for dig? Se vores kurser og forløb eller ring – vi tager gerne en snak om, hvad der lige nu fylder mest for dig.