Kan du også føle dig “træt” af alt det, du skal (nå)? mangler du Rum?
…….

Jeg vil uden videre postulere at de fleste mennesker, som bor, arbejder og lever integrerede i de samfund vi har skabt, kontinuerligt er på vej “et sted hen!

Jeg ser det hos langt de fleste, som begynder i vores praksis-fællesskab.
Jeg møder det i samtaler… Og dem inviterer jeg gerne til.

Det spejles f.eks. også i de forskellige LLM/AI modeller, som vælter ind over os.

Det skyldes ikke selv modellen, men at deres brugerflade gerne designes til, efter hvert eneste svar, at spørge dig… “vil du, at jeg gør, XY?” – altså at opstille et valg, som får dig til spænde op. Det gør alle valg, idet de rummer en potentiel konflikt.

Brugerfladen har fået den form for at bringe samtalen videre og helst til en løsning, som du er tilfreds med, så hurtigt som muligt!

Den måde at tænke samtaler på, må være et spejl af designernes livsopfattelse!

Når mennesker så ofte føler “at det hele er for meget” og bliver “trætte af det”, så hænger det sammen med, at det at leve, er blevet til noget vi skal “nå” og have styr på.

Hvis vi ikke har det, så kommer angsten for at “blive koblet af toget”!
Den opfattelse formidles så både direkte og subtilt også til børn.

Hvis der er noget, vi bliver bedt om at “nå”, så vil jeg skulle “strække mig for det” – alternativt “skynde mig”. Begge versioner stresser! Det er decideret usundt!

Mangler du rum?

Hvis du genkender det, så betyder det, at du mangler rum!

Et rum består ikke af væggene som afgrænser det, men af det der er imellem: “ingenting”.
Fylder vi er rum op med en masse, er der ingen plads til at bevæge sig. Det tager rummet!”

Mennesket som verdens målestok

Hvis du vil et sted hen og helst effektivt, så vil du være optaget af at bedømme det, du gør.
Protagoras – den gamle græker (og nej ikke Pytagoras) er kendt for at have sagt: “Mennesket er verdens målestok”.

Da jeg som 13-14 årig havde taget hul på at læse idehistorie, var den sætning om nogen, en der blev hængende!

Hvad vi måler ser vi simpelthen ikke som det er. Vi ser det, vi skal bruge. “Jeg har lige brug for et mål Jesper” – Kunne den tømrermester, jeg arbejdede for, råbe op til mig, imens han stod ved saven underneden.

Det er vældigt praktisk med nøjagtige mål, hvis noget skal passe til vores forestilling om, hvordan det skal se ud og hænge sammen, når vi er færdige. Det er også super effektivt, at vi ikke behøver at gå to gange, ved at et hele passer første gang!

At måle og være god til det, er en forudsætning for at arbejde med teknik! F.eks. også at bygge maskiner.

Det levende holder ikke målet

Det er en pestilens, når vi vil bevæge os med det levende. Det holder nemlig ALDRIG målet eller målene!

Hvordan kan det være!?
Ja det bevæger- og forandrer sig kontinuerligt af sig selv. Det bygger så at sige sig selv omkring hvert øjeblik, det lever. Endda også i stadigt forskelligt tempo, og uden at vi på nogen måde kan forudsige, hvad der præcis sker i organismen og hvordan “det hele hænger sammen”.

Jo vi kan dissekere det i sine enkeltdele, og det siger os meget lidt om, hvordan det, som før var levende, var det? Ingen organisme lever afgrænset fra de omgivelser, der kontinuerligt bevæges af såvel organismens bevægelser, som resten af universets.

Organismer organiserer sig kontinuerligt på ny sømløst integreret med forandringer i omgivelsernes organisering.

Al natur – fra den mindste organisme til universet selv virker “emergent”. Vi kan ikke ved at se på enkeltdelene forudsige eller regne ud, hvordan det hele virker sammen?

“Jeg vil gerne lære mig selv bedre at kende.”

Jeg modtog en dejlig sms i går, fra en kvinde “som gerne vil lære sig bedre at kende”.

Hvordan gør vi det?
Ved at iagttage hvad og hvordan vi gør, når vi gør det.
Vi ER bevægelse… Vi er ikke en “ting” – vi er ingen-ting.

At iagttage ER at bevæge og bevæges. Kan du se de forskellige betydninger, der kan lægges i de to ord!

På Mahamudrainstitut inviterer vi til at iagttage – altså et “opdage” hvordan vi bevæger os og bevæges af alt det andet?

Så enkelt kan jeg beskrive essensen det.

Vil du være med i vores Rum?

Hvis det i din forestilling er for overvældende at komme og være med i vores praksisfællesskab, og måske også at henvise dig til bevægelsen i en Mahamudra Tantra Massage, så kan det være at du i stedet vil komme og samtale?

I den åbner vi sammen et rum for iagttagelse.
Når vi iagttager, så bevæges det hele.

At opstille mål og ambitioner, løse problemer etc… er særlige måder at løse opgaver på, der i udgangspunktet har lagt målestokken frem og tager den i brug.

I det vi gør, er der ikke “noget andet sted vi vil- eller skal hen, end det vi gør imens vi gør det.” <3
Du vil erfare hvor befriende, det kan føles