Opstår seksualiteten som noget socialt? Eller sker det imellem to mennesker, som vælger hinanden frit?

Måske var det oplevelsen af at livet og verden føltes som en brutalt sted at være, at jeg allerede som dreng blev optaget af at undersøge, hvordan alt mon hænger sammen?

Der måtte være nogle mønstre for menneskers adfærd, som kunne være nyttige at kende, aflæse og bruge?
Det begyndte som ren overlevelse.

Når det blev så relevant for mig, hang det sammen med at jeg i mine første år og op til gymnasiet var relativ klein af bygning, konsekvent var den yngste i alle de sociale sammenhænge, jeg deltog i, ofte var syg, og blev opdraget på en måde som lå langt fra det de flets kendte.

Jeg måtte simpelthen finde en måde at overleve på!
Som voksen fandt jeg ud af, at det at udvikle denne forudseenhed, systemisk set, kaldes for ‘inferens’.

Inferens og resonans er koblede.

Vi sanser noget ske i vores omgivelser. Spejler det i kroppens spontane udtryk, og lærer at handle nyttigt i forhold til det, som med stor sandsynlighed vil ske som det næste.

Denne inferens har såvel en intellektuel dimension som en meget hurtigere spontan reaktion.

Hvis noget virker truende her og nu, skal kroppen øjeblikkeligt kunne indstille sig og reagere på det. Den reaktion skal være så tydelig og nyttig, at situationen bevæges til at være mere sikker.

Den intellektuelle side vil typisk være nyttig som en færdighed til, igennem måden vi bevæger os på, at kunne påvirke udfaldet af noget, der endnu ikke er sket. Vel at mærke på baggrund af “det, som sker nu”.

Begge dele er helt afgørende for evnen til at lære.

På mange måder var det forbundet med stress at møde livet med denne aktive og bevidste vagtsomhed. Skolegården og skolen i det hele taget var for mig et farligt sted. Nærmest som en krigszone jeg skulle forsøge at overleve i. Ikke ved at gå i skjul – da det ikke var en option overhovedet! Jeg skulle være et skridt foran! Eller ubemærket opnå indflydelse på hvilke skridt der blev taget og hvornår?

Som en anden mini udgave af David Attenborough studerede jeg menneskers adfærd. Jeg læste alt hvad jeg kunne komme i nærheden af om det. Og jeg talte med især voksne om mine iagttagelser og lyttede til deres erfaringer.

Studiet af mennesker adfærd og seksualiteten

Da jeg kom i puberteten og min seksuelle drift voksede til nogle dimensioner der føltes fuldstændigt overvældende, blev det med et meget vigtigt specifikt at kunne aflæse pigernes adfærd.

Jeg fik mange pige-venner og havde kun en drengeven. Måske var det derfor, at jeg opdagede HVOR meget mere drevne og kompetente piger var til at aflæse disse sociale spil- og mønstre på end drengene?

Der var virkelig noget at lære. Og samtidig følte jeg mig ofte chokeret over hvor nådeløs de unge kvinders adfærd overfor hinanden også kunne være!
…..

Når det som ung mand kommer til “at finde enkvinde” at elske med, så bliver denne færdighed til at iagttage adfærd utrolig nyttig!

Hvem i gruppen af unge mænd, lykkes med at finde sammen med en i gruppen af unge kvinder? Og ikke bare “en” – hende der umiddelbart har mest appel.


I den situation er der meget i spil.
Gruppernes spil hver for sig og deres interaktion med hinanden. Og ikke mindst det som sker imellem os som individer.

Vores seksualitet er på sin vis netop ikke “vores”. Den udfoldes i det, jeg vil kalde for et “socialt felt”, hvor alle mere eller mindre opmærksomt aflæser alle og fornemmer stemning og spænding, begær, status, rygter, alliancer, tilladelser og afvisninger som konstant interagerer med hinanden. Det sker umådeligt komplekst.

Vi finder ikke bare en partner selv

Vi “finder” ikke bare en mand eller en kvinde. Hvis jeg vil nærme mig en kvinde, så ses jeg både af andre mænd og kvinder. Det påvirkes af hvem der taler med hvem, hvilken risiko eller gevinst er der for hende ved at gengælde min opmærksomhed, og hvordan alle tolker og forsøger at påvirke det der sker og måske må eller ikke må ske?

Det gik op for mig at det ‘at score’ handler om meget mere end det som foregår imellem to. Frygt for at kunne tabe anseelse i gruppen, blive afvist, finde den rigtige timing, værdighed, diskretion eller synlighed.. der er SÅ meget i spil og … på spil.

Kvinder regulerer hinandens valg. De iagttager hinandens iagttagelse af mændene. De regulerer hinandens adgang til mænd, ry og status. Skaber alliancer.

Hos mændene virker det “grovere”. De skjuler gerne sårbarheden og længslen efter at lykkes for hinanden og bag en facade af humor eller plathed af angst for at blive afvist.

I begge grupper vil der opstå forsøg på at dominere gruppens adfærd til fordel for de få eller den ene.

Seksualiteten under social kontrol

Seksualiteten ligger under stærk social styring og til dels kontrol. Seksualitet har ganske enkelt aldrig kun været imellem to!

Det kan godt være at mange mennesker føler, “at de har fundet den rigtige”.
Et spørgsmål at stille kunne være, om de selv fandt hinanden?
Eller om alliancen blev en følge af social kontrol i en meget større og kompleks kontekst?

Hvordan skete det, at vi blev overbeviste om det modsatte:

At seksualitet trives bedst i parforholdets tosomhed?

Et parforhold – eller parforBEhold – som jeg nogle gange kalder det, skal være hjem, venskab, tryghed, sikkerhed, spejl, samtalerum, seksuel eksklusivitet, tiltrækning, begær, erotik og eksistentiel bekræftelse og familie på en gang.

Det opstår typisk igennem en eller anden form for seksuel tiltrækning og spænding, hvor så meget andet spiller ind end bare “os to”.

På trods af det gøres “et velfungerende seksualliv med hinanden” til noget, der kan bruges til at måle kvaliteten af forholdet på?
…..

Vi tiltrækkes socialt – seksualiteten opstår socialt

Hvad med at skifte perspektiv og genopdage vores seksuelle lyst i et bredere socialt kærligt, anerkendende og undersøgende fællesskab?

Er der i parforholdets konstruktion en ide om at beskytte seksualiteten som “vores” – Som noget vi ejer sammen?

Betyder det, at vi dermed også kommer til at aflive den i lyset af, at den opstår og trives i noget meget bredere socialt?

En ret simpel test kunne være at iagttage hvilke fantasier, der virker mest ophidsende på dig, og hvem der deltager i dem? Koncentreres de om din samlever/partner – eller inddrager de det at relatere med andre i forskellige sociale sammenhænge?