Skilsmissen og hvad der fører til den og sker op til den, har længe været en kilde til undren i mig
Jeg forstår ikke rigtigt, hvordan to mennesker, som engang ikke kunne holde fingrene fra hinanden, og kyssede konstant, kan ende med at finde hinandens ånde ubehagelig?

Eller måske gør jeg?

Hvad er det som måske kan gøre en skilsmisse så ualmindeligt grim?

Hvad, jeg selv erfarede for 19 år siden, er ingen undtagelse. At det kan føles smerteligt at bryde op efter mange år sammen, siger næsten sig selv. Når Nagarjuna skriver om, at vi ingen egeneksistens kan have, så bliver en skilsmisse et ret tydeligt vidnesbyrd om det. Efter den, er vi radikalt “nogle andre”.

Det gælder også, når en partner eller ven dør.

Vi behøver endda ikke at have været sammen så længe, før det kan føles voldsomt. Nogle af disse brud afføder voldsomme emotionelle reaktioner: Vrede, hævntørst, dyb sorg, isolation, depression, grådlabilitet.

Som en kvinde skrev til mig for nyligt:

“Det synes helt umuligt at det kærlige menneske, pludselig er så vred og nedgørende overfor mig. Det er ikke til at være i! Alt det ved mig, som han var så begejstret over, da vi mødte hinanden:
Det sanselige, legende, nysgerrige og spontane, bliver pludselig vendt imod mig!
Som om at det, som forbandt os til at begynde med, til slut bliver den begrundelse, som han bruger til at udstøde mig.

Virker det genkendeligt?

Vi søger ikke ‘bare” skilsmissen

Jo længere tid vi har været sammen som par, jo mere er vi groet ind i hinanden økonomisk, socialt, familiemæssigt, måske med børn, bopæl, arbejde, sikkerhed, pensioner, historie etc.

I de situationer kræver det ofte et langt tilløb at bryde. Det er virkeligt ikke – for de fleste mennesker – bare noget vi sådan gør.

Undervejs vil der måske være mange samtaler, og løsningsforslag som afprøves og ikke virker. Det er næsten indlysende at det, som vi allerhelst vil have til at holde “af sig selv”, nu kræver, at vi gør noget for at holde sammen på det!

Det svarer eksistentielt til at jeg er ved at miste mine arme, og så må gøre noget for, at de ikke falder af.

Vi ved og frygter måske, at hvis vi vælger en skilsmisse, så bliver alt anderledes og muligvis meget vanskeligere?! – Det er i hvert fald det de fleste vil tænke. Et er sikkert: Det vil kræve en fundamental omstilling af alt og påvirke alle omgivelser som ringe i vandet. Ikke mindst børn og familie.

Jeg husker smerteligt, at jeg efter skilsmissen pludselig stod uden venner. Det var surrealistisk: “Ja vi er kede af det Jesper, og vi føler at vi må vælge imellem jer. Og det blev ikke dig!” .. Sådan!

Forklarer det vreden?
Nej.. Det synes jeg ikke.

Vreden ved skilsmissen

For mange kvinder har det måske længe før bruddet været følt som “eksistentielt vigtigt” at have sex med en mand, som hun ikke har lyst til at elske med mere.

Ofte har det jo været sex, der var indgangen til, at de overhovedet fandt sammen som et par.

Nogle gange har “den sex” måske ikke været super dejlig for den ene af dem, og så har den ene gang taget den næste. På et eller andet tidspunkt opstod der er en art forpligtelse til at “gøre det til noget mere alvorligt” … Som det nogle gange kaldes.

Det blev det så også! Alvorligt altså.. Med svangerskab, børn, hus og lån, kreditter, penge-penge, og dagligdag. Legen forsvandt af sig selv . Og det er sådan med det at lege: At vi ikke leger: Hvis nogen forventer det af os.

“Gå ind på dit værelse og leg!” kunne min mor sige. Og det førte med sikkerhed til at jeg ikke kunne lege.

Altså “har vi sex” – når “det også er ved at være lang tid siden” … Og ofte er det ham, som umiddelbart lider mest under fraværet af den.

At bryde sex-monopolet (for at undgå skilsmissen)

Så er der nogle par – måske ikke så mange (?) som aftaler: “At kan kan være ok at have sex med andre. Altså at bryde sex-monopolet”.

“Det er jo bare sex!” siger de måske til hinanden.

Det ser ud til at der er en tendentiel forskel på kønnene her? Som jeg møder.



Når hun oplever, at de kvinder, han møder, “ikke betyder andet for ham end “at det er sex” , så får det hende til at søge endnu mere emotionel afstand til ham.

For hende – og alle de kvinder hun kender – betyder det nemlig mere end “bare at have sex”

‘Bare sex’ findes simpelthen ikke, hvis du tager et menneske ind i din krop, når vi elsker.

‘Bare sex”- fortællingen kommer af, at være den, som stikker noget ind i en krop. Lige som lægen der siger til barnet: “Det er bare et lille prik, så er det ovre” – ved vaccinationen.

Det øger ganske enkelt ubehaget i hende, når hun ser ham. Sådan må hun jo tænke, at han også tænker om, den sex de to har!? 
Hvordan i alverden skulle han kunne skelne? Hvad er han for en mand, som omgås kvinder på en så kølig måde? 

Hun er overbevist om, at de kvinder overhovedet ikke opfatter det som “bare” sex!

Måske opstår den gensidige voldsomme vrede når skilsmissen så endelig er uundgåelig, af at have holdt den vrede og måske afsky (tilbage) .

Hun ser ham “udefra” i en kontekst, som hun genkender i sig. Det kan sagtens være, at hun intet har til overs for de kvinder, han går i seng med – og omvendt hvis hun også går ud.

Det handler det bare ikke om! De ser hinanden i et andet perspektiv. .. Og de bryder sig ikke om det, de ser og hører eller – ikke ser og- ikke hører!

Nogle gange larmer det, som ikke siges, meget mere end det talte.

…..

Der er samlet krudt og spænding sammen til megen vrede i skilsmissen
……

Kan dette undgås?
Ja det vil jeg mene!

Vi skal holde op med at gøre sex med hinanden til et monopol. Se os som voksne ansvarlige mennesker, der er sammen om at skabe en tilværelse sammen med alt det, som nu kan høre til det.

Hvis og når vi ser-, møder- og elsker- andre mennesker, så er det en fantastisk lejlighed til at iagttage, hvordan det menneske, jeg lever med, anerkender dem!

Det ER der, vi får et andet blik på hinanden!
Lad mig se, høre og erfare, hvordan du møder mennesker, dyr, naturen og alt det, som sker, når vi ikke er sammen!

Gør du det i medfølelse, omsorg, respekt og anerkendelse?

Der ser jeg, hvem det er, jeg lever nært sammen med?
Hvem der er kravlet ind i min med-eksistens?
Måske ser jeg også adfærd, jeg ikke er så vild med? Og jeg ser dig! Ser mig se dig i resonans.

Det er betydningen af ordet “respekt” … re-spektre – det ser, virker og bevæger – tilbage.

Vi er ikke afgrænsede øer, der flyder rundt og puffer til hinanden for så at flyde videre.
Nej ethvert møde forandrer os for altid! Derfor bliver det så vigtigt for mig, at vi undersøger, hvordan vi møder hinanden?

Møder jeg dig, forandres jeg, og forandrer så også alle de andre mennesker, jeg møder. Måske allermest det menneske, jeg bor sammen med, og hvem jeg ellers relaterer tæt og intimt med.